9.515
redigeringer
Fredensgade: Forskelle mellem versioner
→Adresser og bygninger
mNo edit summary |
|||
| (8 mellemliggende versioner af 5 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
<div class="tright">{{#display_map:lines= | |||
56.151519895742744,10.207763470252619:56.15357674456364,10.209072870314596 | |||
~Fredensgade ~Fra Fredens Torv til Ny Banegårdsgade~red~0.40~10 | |||
|width=378 | |||
|height=200 | |||
|zoom=15 | |||
|align=right | |||
}}</div> | |||
'''Fredensgade''' | [[Fil:Fredensgade 1892.jpg|350px|thumb|right|Fredensgade set mod nord. 1892.<br> Foto: Den Gamle By]] | ||
'''Fredensgade''' er en gade der ligger centralt i den indre by. Gaden ligger mellem [[Fredens Torv]] og [[Rosenkrantzgade]] og ender i en sydvestlige retning med at blive til [[Ny Banegårdsgade]]. [[Østergade]] er sidegade og [[Sønder Allé]] krydser Fredensgade. | |||
Fredensgade blev anlagt og navngivet i 1850 i lighed med Fredens Torv, med henvisning til Treårskrigen. | |||
For at fremme udbygning af gaden blev de bygninger, der opførtes langs den nyanlagte gade, fritaget for såvel bygningsskat som kommuneafgifter i 10 år. Da jernbanen blev anlagt i 1862, steg trafikken betydeligt, fordi gaden var en del af forbindelsen mellem den indre handelsby og den nye banegård. | |||
Trafikken gennem gaden dalede igen, da [[Skt. Clemens Bro|Skt. Clemensbro]] i 1884 blev åbnet for færdsel. Bebyggelsen syd for [[Sønder Allé]] opstod først i forbindelse med jernbanens anlæggelse. Langs gadens østside var der indtil 1923 et større rangerterræn for jernbanen. Tidligere gik Fredensgade frem til Banegårdspladsen, men den sidste strækning blev i 1939 ændret til Ny Banegårdsgade. | |||
I Fredensgade ligger [[Aarhus Rutebilstation|Rutebilstationen]], som blev indviet på denne lokation i maj 1930. | I Fredensgade ligger [[Aarhus Rutebilstation|Rutebilstationen]], som blev indviet på denne lokation i maj 1930. | ||
=== Adresser og bygninger === | === Adresser og bygninger === | ||
* Hjørneejendommen '''[[Fredensgade 9]]''' og [[Fredens Torv 7]] (i perioder benævnt Fredensgade 7-9) regnes for byens første udlejningsejendom. Ejendommen er opført af arkitekt [[Hans Wilhelm Schrøder]], der selv havde købt grunden i 1852. Her boede berømtheder som kgl. bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther]] og ”hedens opdyrker” [[Enrico Mylius Dalgas]]. I 1863 kunne [[Aarhuus Stiftstidende]] bekendtgøre, at [[Aarhus Telegrafstation]] flyttede til arkitekt Schrøders gård. Fengers Skole blev o. 1870 etableret her og holdt til i ejendommen de første år. | * Hjørneejendommen '''[[Fredensgade 9]]''' og [[Fredens Torv 7]] (i perioder benævnt Fredensgade 7-9) regnes for byens første udlejningsejendom. Ejendommen er opført af arkitekt [[Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888)]], der selv havde købt grunden i 1852. Her boede berømtheder som kgl. bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)|Vilhelm Theodor Walther]] og ”hedens opdyrker” [[Enrico Mylius Dalgas]]. I 1863 kunne [[Aarhuus Stiftstidende]] bekendtgøre, at [[Aarhus Telegrafstation]] flyttede til arkitekt Schrøders gård. Fengers Skole blev o. 1870 etableret her og holdt til i ejendommen de første år. | ||
* '''[[Fredensgade 18]]''' blev opført i 1851/52 (forhuset) af tømrermester [[J.C. Poulsen]], der få år senere opførte sidehuset og mellemhuset. De var i 1870'erne ejet af købmand [[Carl Visby]] og blev solgt til handelskommis [[M. Wilhelmsen]] i 1874 for 14.000 rdl. Ejendommene blev erklæret for uegnede som beboelse af [[Boligkommissionen]] i 1980 og derpå gennemrenoveret af tømrermester [[Kaj Fisker]], der var vokset op i mellembygningen, som hans farfar, hestehandler [[A. Fisker]] havde erhvervet i 1907. | * '''[[Fredensgade 18]]''' blev opført i 1851/52 (forhuset) af tømrermester [[J.C. Poulsen]], der få år senere opførte sidehuset og mellemhuset. De var i 1870'erne ejet af købmand [[Carl Visby]] og blev solgt til handelskommis [[M. Wilhelmsen]] i 1874 for 14.000 rdl. Ejendommene blev erklæret for uegnede som beboelse af [[Boligkommissionen]] i 1980 og derpå gennemrenoveret af tømrermester [[Kaj Fisker]], der var vokset op i mellembygningen, som hans farfar, hestehandler [[A. Fisker]] havde erhvervet i 1907. | ||
* '''[[Fredensgade 19]]'''. Opført af murersvend H.J. Assersen i 1854. Ganske forandret i 1938. | * '''[[Fredensgade 19]]'''. Opført af murersvend H.J. Assersen i 1854. Ganske forandret i 1938. | ||
* '''[[Fredensgade 20]]''' blev opført af 1850-1851 af murermester [[Anthon Preis]] (der også havde opført Fredens Torv 8). Ejendommen blev solgt af købmand Badens enke til købmand [[Marius Christensen]]. Ejendommen nedrevet i 2014. | * '''[[Fredensgade 20]]''' blev opført af 1850-1851 af murermester [[Anthon Peter Preis (1813-1868)]] (der også havde opført Fredens Torv 8). Ejendommen blev solgt af købmand Badens enke til købmand [[Marius Christensen]]. Ejendommen nedrevet i 2014. | ||
* '''[[Fredensgade 21]]'''. Opført af murersvend H.J. Assersen i 1854. | * '''[[Fredensgade 21]]'''. Opført af murersvend H.J. Assersen i 1854. | ||
* '''[[Fredensgade 22]]'''. Hjørnegården blev opført for købmand Chr. Steenberg i 1855. Bygningen blev i 1980-81 hovedistandsat for Sparekassen SDS. | * '''[[Fredensgade 22]]'''. Hjørnegården blev opført for købmand Chr. Steenberg i 1855. Bygningen blev i 1980-81 hovedistandsat for Sparekassen SDS. | ||
| Linje 26: | Linje 40: | ||
*'''[[Fredensgade 36]]'''. Bispegården på hjørnet af Fredensgade og Sønder Allé opført i 1858. | *'''[[Fredensgade 36]]'''. Bispegården på hjørnet af Fredensgade og Sønder Allé opført i 1858. | ||
*'''[[Fredensgade 38]]'''. Købmand [[Jens Marius Stilling|Stilling]]s ejendom på hjørnet af Fredensgade og Sønder Allé opført i 1880. | *'''[[Fredensgade 38]]'''. Købmand [[Jens Marius Stilling|Stilling]]s ejendom på hjørnet af Fredensgade og Sønder Allé opført i 1880. | ||
*'''[[Fredensgade 39]]'''. Etageejendom opført for snedkermester P. Clemmensen i 1907. Bygningstegninger af arkitekt N.S. Bech. | *'''[[Fredensgade 39]]'''. Etageejendom opført for snedkermester P. Clemmensen i 1907. Bygningstegninger af arkitekt [[N.S. Bech]]. | ||
*'''[[Fredensgade 40]]'''. Bygning opført i 1882 for og af arkitekt J. Erichsen. | *'''[[Fredensgade 40]]'''. Bygning opført i 1882 for og af arkitekt J. Erichsen. | ||
*'''[[Fredensgade 41]]'''. Den oprindeligt pæne nyklassicistiske bygning blev opført for skibsbygmester H. Thomsen i 1859. I 1955 lod firmaet [[F. L. Bie]] huset ganske omdanne. | *'''[[Fredensgade 41]]'''. Den oprindeligt pæne nyklassicistiske bygning blev opført for skibsbygmester H. Thomsen i 1859. I 1955 lod firmaet [[F. L. Bie]] huset ganske omdanne. | ||
| Linje 39: | Linje 53: | ||
*'''[[Fredensgade 52]]'''. Huset blev opført af tømrermester R. Nielsen i 1868. | *'''[[Fredensgade 52]]'''. Huset blev opført af tømrermester R. Nielsen i 1868. | ||
*'''[[Fredensgade 54]]'''. Huset blev opført af tømrermester R. Nielsen i 1871. | *'''[[Fredensgade 54]]'''. Huset blev opført af tømrermester R. Nielsen i 1871. | ||
*'''[[Fredensgade 73]]''' | |||
[ | == Fredensgade på AarhusArkivet == | ||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Fredensgade Fredensgade]}} | |||
== Kilder == | == Kilder == | ||
| Linje 46: | Linje 62: | ||
* Preben Rasmussens samling, Fredensgade 30-58 - Fredericiagade 32, Fredensgade 44, Aug. 1985 | * Preben Rasmussens samling, Fredensgade 30-58 - Fredericiagade 32, Fredensgade 44, Aug. 1985 | ||
* Den indre by Århus. Registrering af bevaringsværdige bygninger og miljøer / : Århus kommune. Magistratens 2.afdeling ; : Århus (kommune). Udvalget for bygnings- og miljøbevaring | * Den indre by Århus. Registrering af bevaringsværdige bygninger og miljøer / : Århus kommune. Magistratens 2.afdeling ; : Århus (kommune). Udvalget for bygnings- og miljøbevaring | ||
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018 | |||
[[Kategori:Gader & veje]] | [[Kategori:Gader & veje]] | ||