97
redigeringer
Gartnernes Salgsforening i Aarhus: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
Gartnernes Salgsforening i Aarhus (vis kildekode)
Versionen fra 26. jan. 2024, 10:21
, 26. januar 2024fjernede gamle og forældede koordinator
Trine (diskussion | bidrag) |
Uffe (diskussion | bidrag) m (fjernede gamle og forældede koordinator) Tag: Manuel tilbagerulning |
||
| (34 mellemliggende versioner af 5 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
Andelssammenslutningen Gartnernes Salgsforening i Aarhus blev stiftet i slutningen af 1929. Det skete et halvt år efter at gartnere i Odense som de første i landet havde oprettet en salgsforening efter inspiration fra Holland (1). | Andelssammenslutningen Gartnernes Salgsforening i Aarhus blev stiftet i slutningen af 1929. Det skete et halvt år efter at gartnere i Odense som de første i landet havde oprettet en salgsforening efter inspiration fra Holland (1). | ||
| Linje 35: | Linje 34: | ||
== Udvidelse og flytning til Finlandsgade == | == Udvidelse og flytning til Finlandsgade == | ||
På trods af flere udvidelser af lokalerne i Gebauersgade stod det i årene efter 2. Verdenskrigs afslutning klart, at der var behov for større og mere tidssvarende forhold, og der blev udskrevet en konkurrence om et nyt kompleks, som skulle ligge på en 32.000 m2 stor grund i den vestlige del af byen (1) mellem [[Finlandsgade]], [[Helsingforsgade]], ''Aabogade'' og [[Paludan Müllers Vej]] (10). | På trods af flere udvidelser af lokalerne i Gebauersgade stod det i årene efter 2. Verdenskrigs afslutning klart, at der var behov for større og mere tidssvarende forhold, og der blev udskrevet en konkurrence om et nyt kompleks, som skulle ligge på en 32.000 m2 stor grund i den vestlige del af byen (1) mellem [[Finlandsgade]], [[Helsingforsgade]], ''Aabogade'' og [[Paludan-Müllers Vej]] (10). | ||
Af de fem indkomne forslag blev det arkitekterne Tage Nielsen og Erik Møllers forslag, der enstemmigt løb ad med sejren. Der blev ved udvælgelsen blandt andet lagt vægt på, at auktionslokalernes placering gav gode arbejds- og tilkørselsforhold, og at forslaget gav en ”smuk udnyttelse af terrainets naturlige fald” (10). | Af de fem indkomne forslag blev det arkitekterne Tage Nielsen og Erik Møllers forslag, der enstemmigt løb ad med sejren. Der blev ved udvælgelsen blandt andet lagt vægt på, at auktionslokalernes placering gav gode arbejds- og tilkørselsforhold, og at forslaget gav en ”smuk udnyttelse af terrainets naturlige fald” (10). | ||
| Linje 52: | Linje 51: | ||
Især eksportmarkedet voksede hastigt, og salgsforeningen erhvervede derfor en ejendom i [[Tilst]] på 25 tdr. land i september 1962 med henblik på udvidelse. Hensigten var først at bygge pakkecentral for eksportafdelingen og senere flytte andre afdelinger fra Finlandsgade (11 og 12). "Gartnernes Salgsauktion i Aarhus" ændrede ved samme lejlighed navn til "GASA Århus". Navnet GASA havde fungeret som fællesmærke/logo for De danske Andels-Salgsforeninger for Gartneri og frugtavl siden 1960, og var blevet brugt som varemærke af Gartnernes Salgsforening i Odense siden 1957. (13). | Især eksportmarkedet voksede hastigt, og salgsforeningen erhvervede derfor en ejendom i [[Tilst]] på 25 tdr. land i september 1962 med henblik på udvidelse. Hensigten var først at bygge pakkecentral for eksportafdelingen og senere flytte andre afdelinger fra Finlandsgade (11 og 12). "Gartnernes Salgsauktion i Aarhus" ændrede ved samme lejlighed navn til "GASA Århus". Navnet GASA havde fungeret som fællesmærke/logo for De danske Andels-Salgsforeninger for Gartneri og frugtavl siden 1960, og var blevet brugt som varemærke af Gartnernes Salgsforening i Odense siden 1957. (13). | ||
Eksportafdelingen blev udskilt og flyttede til bygningerne i Tilst i 1964. Den fortsatte fremgang i eksporten af især potteplanter, men også grønsager, frugt, snitblomster og udplantningsplanter, førte til en udvidelse af bygningsarealet til det dobbelte i 1971. | Eksportafdelingen blev udskilt og flyttede til bygningerne i Tilst i 1964. Den fortsatte fremgang i eksporten af især potteplanter, men også grønsager, frugt, snitblomster og udplantningsplanter, førte til en udvidelse af bygningsarealet til det dobbelte i 1971. (14). GASA Eksport tog helt nye bygninger i brug i oktober 1978, - en begivenhed, der blev markeret med udstillingen "Miljø og Blomster" - (15), og en ventet stigning af eksportmængden på 50% inden for de næste 5 år fik i 1982 GASAs ledelse til at overveje, hvordan man skulle løse de pladsproblemer, det ville medføre. (16). | ||
== GASA samles i Tilst == | == GASA samles i Tilst == | ||
Et af ledelsens scenarier var en total udflytning af GASAs aktiviteter til Tilst, og det endte med at blive løsningen. I februar 1986 blev salget af bygningerne i Finlandsgade til Salling A/S samt beslutningen om at bygge nyt i Tilst for 100 millioner offentliggjort i Gartner Tidende. GASA fortsatte med at leje sig ind i lokaler i Finlandsgade, indtil sidste del af byggeriet kunne tages i brug 1. marts 1988. Det nye byggeri omfattede fire dele: en udvidelse af administrationen på 2.800 etagemeter, en blomsterhal til salg på hjemmemarkedet på 6.300 m2; en frugt- og grønsagshal på 13.300 m2 og en emballagehal på 2.500 m2.( | Et af ledelsens scenarier var en total udflytning af GASAs aktiviteter til Tilst, og det endte med at blive løsningen. I februar 1986 blev salget af bygningerne i Finlandsgade til Salling A/S samt beslutningen om at bygge nyt i Tilst for 100 millioner offentliggjort i Gartner Tidende. GASA fortsatte med at leje sig ind i lokaler i Finlandsgade, indtil sidste del af byggeriet kunne tages i brug 1. marts 1988. Det nye byggeri omfattede fire dele: en udvidelse af administrationen på 2.800 etagemeter, en blomsterhal til salg på hjemmemarkedet på 6.300 m2; en frugt- og grønsagshal på 13.300 m2 og en emballagehal på 2.500 m2.(17). | ||
Efter udflytningen fortsatte fremgangen. GASA Århus producerede i 1989 1 milliard potteplanter, og meddelelsen gjorde ifølge Aarhus Stiftstidende direktør Bent Kjeldsen "så glad, at han straks gik i gang med at regne ud, hvor meget en milliard 10-centimeters-potter fylder, hvis de sættes på en lang række. De når lige præcis fra den nordligste kunde i Finland til den sydligste på Sicilien - og retur!" ( | Efter udflytningen fortsatte fremgangen. GASA Århus producerede i 1989 1 milliard potteplanter, og meddelelsen gjorde ifølge Aarhus Stiftstidende direktør Bent Kjeldsen "så glad, at han straks gik i gang med at regne ud, hvor meget en milliard 10-centimeters-potter fylder, hvis de sættes på en lang række. De når lige præcis fra den nordligste kunde i Finland til den sydligste på Sicilien - og retur!" (18). | ||
Dansk gartneris succes tilskrives dels at dansk gartneri befandt sig på et teknisk højt stade, og at danske gartnerne var veluddannede. (6). | |||
==Fra fremgang til nedtur== | |||
Men i starten af 1990erne var det slut med GASA Århus' fremgang, og salgsforeningen beskrives i en artikel i Aarhus Stiftstidende fra maj 1994 som "kørt helt ned". (19). Som konsekvens heraf deltes den i midten af 1994 i to selskaber: GASA Aarhus Frugt & Grønt og GASA Aarhus Blomster. Aarhus Stiftstidendes erhvervsskribent Jørgen Hejsvig angiver fejlslagne projekter og ledelsens manglende evne til at forudse udviklingen som årsag til de store økonomiske tab, der nødvendiggjorde opsplitningen i 1994. (20). Og GASA Aarhus Blomsters overtagelse af det svenborgensiske Exposa A/S i 1995, og af GASA Aalborgs blomsterdel i 1998, som resulterede i stiftelsen af et Midt- og et Nordjysk blomsterselskab (13 s.142), formåede ikke at vende udviklingen. | |||
Allerede i 1972 havde udsigten til Danmarks indtræden i Det Europæiske Fællesmarked (nu EU) og konkurrence på lige vilkår med store gartnerproducerende lande som Holland og Italien, - en konkurrence som man især forventede ville påvirke det danske grønsagsmarkedet, - ført til planer om en sammenlægning med GASA Odense. (21). Nu kom et samarbejde med GASA Odense, som var den anden store spiller på det danske blomstereksport-marked, igen på tale. (19). Men planerne om en fusion mellem de to blomsterafdelinger mødte stor modstand, og blev først realiseret i 2001, hvor man dog valgte at bruge betegnelsen en "virksomhedsgruppe" for den nye selskabskonstruktion GASA Group. (22). | |||
I første omgang fortsatte afdelingerne i Aarhus og Odense deres virke som selvstændige selskaber (23). Dårlig økonomi med et stort minus på bundlinjen førte dog til, at der de første tre år af GASA Groups levetid blev skåret kraftigt i antallet af medarbejdere både i Odense og Aarhus . I februar 2004 var der i alt ca. 565 medarbejdere tilbage, hvoraf de 135 var beskæftiget i afdelinger i Aarhus området. De 120 af dem kunne dog se frem til at miste deres arbejde inden for to-tre år, hvis ikke de var indstillet på at flytte eller bruge længere tid på transport, da der på det tidspunkt blev taget beslutning om at samle aktiviterne i et nyt domicil i trekantsområdet tæt ved Lillebæltsbroen. | |||
Samtidig med beslutningen om udflytning til trekantsområdet blev det annonceret, at GASA Group skulle have ny struktur for at kunne klare sig på det moderne marked, som blandt andet var karakeriseret ved, at få store europæiske grossister havde afløst mindre grossister og blomsterhandlere. IT systemer forventedes med tiden at erstatte kontakten mellem telefonsælgere og kunder, og medarbejderressourcerne skulle i stedet bruges på at opdyrke nye europæiske markeder. | |||
(24). GASA Group ændrede herefter navn til GASA Group Denmark. (23). | |||
== Kilder og litteratur == | == Kilder og litteratur == | ||
| Linje 74: | Linje 85: | ||
*13. "Dansk Gartnerierhverv 1887-2012. En kalejdoskopisk fortælling om dansk gartnerierhverv før og nu", Palle Dahl, Dansk Gartneri: 2012, s.135 | *13. "Dansk Gartnerierhverv 1887-2012. En kalejdoskopisk fortælling om dansk gartnerierhverv før og nu", Palle Dahl, Dansk Gartneri: 2012, s.135 | ||
*14. http://www.tilstarkiv.dk/tilst200aar/industri/gasa.htm | *14. http://www.tilstarkiv.dk/tilst200aar/industri/gasa.htm | ||
*15. "GASA Århus tvunget til udvidelser", Aarhus Stiftstidende 7.aug. 1982 | *15. "Blomster-firmaer i voldsom vækst", gart., Aarhus Stiftstidende 10.okt. 1978 | ||
* | *16. "GASA Århus tvunget til udvidelser", Aarhus Stiftstidende 7.aug. 1982 | ||
* | *17. "GASA Århus bygger nyt i Tilst for 100 millioner kr.", Gartner Tidende 8/1986 (feb.) s.261, lep | ||
*18. "40.000 kvm. jord mere under glas", Jørgen Hejlsvig, Aarhus Stiftstidende, 9/12-1989 | |||
*19. "Gasa Aarhus tvunget til blomster-fusion", Jørgen Heilsvig i Aarhus Stiftstidende, 26.maj 1994, 1.del s.9 | |||
*20. "Nyt selskab for frugt og grønt i Århus", Jørgen Hejlsvig i Aarhus Stiftstidende 22.nov. 1994 | |||
*21. "GASA i Århus og Odense sammensluttes med en samlet omsætning på 250 mill., Demokraten 6.feb. 1972 | |||
*22. "GASA i Odense og Århus danner gigantselskab", Dennis Lindgaard i fyens.dk, 22. sept. 2000 | |||
*23. "Den grønne tidslinie", GASA Group http://www.gasagroup.com/AboutGASAGROUP/History.aspx | |||
*24. "120 job forsvinder fra Tilst", Bjarne Jensen i Aarhus Stiftstidende 28.feb. 2004 | |||
[[Kategori:Håndværk & industri]] | [[Kategori:Håndværk & industri]] | ||
[[Kategori: Det 20. århundrede]] | |||
[[Kategori: Det 21. århundrede]] | |||
