Aarhus Metodistkirke: Forskelle mellem versioner

ingen redigeringsopsummering
mNo edit summary
No edit summary
 
(12 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
<div class="tright">{{#display_map:
56.16097124252018, 10.202116437761589~[[Aarhus Metodistkirke]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.16097124252018, 10.202116437761589
|align=right
}}</div>
[[Fil:Aarhus Metodist Kirke 15-04-2019 .jpg|350px|thumb|right|Aarhus Metodistkirke.<br> Foto: Kio Jørgensen. 15-04-2019.]]
'''Aarhus Metodistkirke''' er en del af Metodistkirken i Danmark og har til huse i [[Betlehemskirken]] på hjørnet af [[Hjarnøgade]] og [[Thunøgade]]. Menigheden blev stiftet 1886, og kirken, der blev tegnet af [[Marcus Bech Fritz (1868-1942)]], blev opført i 1912. Tidligere havde menigheden haft lokaler i Bethel i [[Posthussmøgen]].
=== Om metodisme ===
Metodismen er et evangelisk kristent trossamfund med ca. 70 millioner medlemmer på verdensplan. Metodismen opstod i England i 1700-tallet som en vækkelsesbevægelse indenfor den anglikanske kirke. Bevægelsen blev stiftet af den anglikanske præst John Wesley, der til trods for det senere brud med den anglikanske kirke holdt fast ved den anglikanske kirkes dogmatik. Bevægelsen startede som en studiegruppe på universitetet i Oxford under navnet ”the Holy Club”. Navnet metodisme blev oprindeligt givet som et spotte- og øgenavn til ”the Holy Club”. Navnet henviser til klubbens meget praktiske tilgang til kristenlivet og metodiske udlevelse af den livsførelse, som bliver beskrevet i Det Nye Testamente. John Wesley tog imidlertid navnet til sig, fordi ordet metodist kommer af det græske meta odos, som betyder ”en, der går vejen”, hvilket John Wesley anså for at være en ærestitel, eftersom det også var et navn, der blev brugt om de første kristne.  
Metodismen er et evangelisk kristent trossamfund med ca. 70 millioner medlemmer på verdensplan. Metodismen opstod i England i 1700-tallet som en vækkelsesbevægelse indenfor den anglikanske kirke. Bevægelsen blev stiftet af den anglikanske præst John Wesley, der til trods for det senere brud med den anglikanske kirke holdt fast ved den anglikanske kirkes dogmatik. Bevægelsen startede som en studiegruppe på universitetet i Oxford under navnet ”the Holy Club”. Navnet metodisme blev oprindeligt givet som et spotte- og øgenavn til ”the Holy Club”. Navnet henviser til klubbens meget praktiske tilgang til kristenlivet og metodiske udlevelse af den livsførelse, som bliver beskrevet i Det Nye Testamente. John Wesley tog imidlertid navnet til sig, fordi ordet metodist kommer af det græske meta odos, som betyder ”en, der går vejen”, hvilket John Wesley anså for at være en ærestitel, eftersom det også var et navn, der blev brugt om de første kristne.  


Metodismen spredte sig til Nordamerika, og efter USA blev en selvstændig nation efter uafhængigheden fra England, voksede metodismen sig til en af de mest udbredte kirkeretninger i USA. Denne udbredelse gjorde, at mange danske immigranter i USA kom i kontakt med metodismen, og nogle af dem bragte den med sig tilbage til Danmark. I Danmark blev metodismen ofte udbredt af en enkelt person eller lille gruppe, som missionerede i private hjem.  
Metodismen spredte sig til Nordamerika, og efter USA blev en selvstændig nation efter uafhængigheden fra England, voksede metodismen sig til en af de mest udbredte kirkeretninger i USA. Denne udbredelse gjorde, at mange danske immigranter i USA kom i kontakt med metodismen, og nogle af dem bragte den med sig tilbage til Danmark. I Danmark blev metodismen ofte udbredt af en enkelt person eller lille gruppe, som missionerede i private hjem.  


===Historie i lokalområdet===
===Historie i lokalområdet===
Linje 21: Linje 32:
   
   
Lokalt er kirkens præst den religiøse leder. Som ansvarlig for de lokale præster i Danmark står biskoppen, hvis embede også dækker Norge, Finland og Sverige. På verdensplan har metodistkirken et biskoppeligt råd, der består af 60-70 biskopper, men en egentlig religiøs leder for hele kirken findes ikke.         
Lokalt er kirkens præst den religiøse leder. Som ansvarlig for de lokale præster i Danmark står biskoppen, hvis embede også dækker Norge, Finland og Sverige. På verdensplan har metodistkirken et biskoppeligt råd, der består af 60-70 biskopper, men en egentlig religiøs leder for hele kirken findes ikke.         


===Medlemmer===  
===Medlemmer===  
Linje 33: Linje 43:


I Aarhus består metodistkirken af ca. 100 bekendende medlemmer og ca. 75-80 døbte medlemmer. Der er en overvægt i antallet af kvindelige medlemmer, og gennemsnitsalderen ligger på mellem 40 og 45 år. Udover de faste medlemmer vurderes der at være en stor gruppe mennesker med tilknytning til Betlehemskirken samt en del besøgende med anden etnisk baggrund end dansk.  
I Aarhus består metodistkirken af ca. 100 bekendende medlemmer og ca. 75-80 døbte medlemmer. Der er en overvægt i antallet af kvindelige medlemmer, og gennemsnitsalderen ligger på mellem 40 og 45 år. Udover de faste medlemmer vurderes der at være en stor gruppe mennesker med tilknytning til Betlehemskirken samt en del besøgende med anden etnisk baggrund end dansk.  


===Økonomiske forhold===
===Økonomiske forhold===


Metodistkirken er en frikirke og modtager ikke penge fra staten. Kirkens medlemmer betaler selv kirkens bygninger, drift samt præstens løn. Kirkens økonomi opretholdes derfor gennem donationer. Medlemmer kan lave en forpligtigelseserklæring overfor Skat, der giver et skattefradrag på kontingentet til frikirken. Donation er dog helt frivillig, og der doneres under kollekt ved gudstjenesten. I tilfælde af økonomiske problemer kan en kirke søge midler hos hovedorganisationen, således at præstens løn kan blive betalt.   
Metodistkirken er en frikirke og modtager ikke penge fra staten. Kirkens medlemmer betaler selv kirkens bygninger, drift samt præstens løn. Kirkens økonomi opretholdes derfor gennem donationer. Medlemmer kan lave en forpligtigelseserklæring overfor Skat, der giver et skattefradrag på kontingentet til frikirken. Donation er dog helt frivillig, og der doneres under kollekt ved gudstjenesten. I tilfælde af økonomiske problemer kan en kirke søge midler hos hovedorganisationen, således at præstens løn kan blive betalt.   


===Religiøs/spirituel praksis===
===Religiøs/spirituel praksis===
Linje 57: Linje 65:
   
   
Kirken har en missionskreds, der har til formål at informere om og samle penge ind til kirkens missionsarbejde, der udelukkende er rettet mod internationale projekter.  
Kirken har en missionskreds, der har til formål at informere om og samle penge ind til kirkens missionsarbejde, der udelukkende er rettet mod internationale projekter.  


===Eksterne relationer===
===Eksterne relationer===
Linje 64: Linje 71:


Menigheden i Aarhus har ikke nogen særlig kontakt til andre grupper. Kontakten til andre metodistmenigheder er, udover de forskellige konferencer, også begrænset.   
Menigheden i Aarhus har ikke nogen særlig kontakt til andre grupper. Kontakten til andre metodistmenigheder er, udover de forskellige konferencer, også begrænset.   


===Forandringer===
===Forandringer===
Linje 72: Linje 78:
Betlehemskirken har haft en tilgang på 30-40 medlemmer indenfor de sidste 10 år, og sammenlagt med at under 10 har udmeldt sig, har kirken en god fremgang. Betlehemskirken ser sig selv som et åbent fællesskab, hvor alle er velkomne, og især kirkens gospelkor trækker mange ikke-medlemmer til.   
Betlehemskirken har haft en tilgang på 30-40 medlemmer indenfor de sidste 10 år, og sammenlagt med at under 10 har udmeldt sig, har kirken en god fremgang. Betlehemskirken ser sig selv som et åbent fællesskab, hvor alle er velkomne, og især kirkens gospelkor trækker mange ikke-medlemmer til.   


== Se også ==
=== Se også ===
 
* [[Kirker i Aarhus]]
 


* [[Kirker i Aarhus Kommune]]


== Litteratur og kilder ==
== Litteratur og kilder ==


''Religion i Aarhus 2013 En kortlægning af religion og spiritualitet''. Redigeret af Lars Ahlin, Jørn Borup, Marianne Qvortrup Fibiger, Brian Jacobsen og Marie Vejrup Nielsen 2. reviderede udgave. Center for Samtidsreligion, Aarhus Universitet, 2015.
* ''Religion i Aarhus 2013 En kortlægning af religion og spiritualitet''. Redigeret af Lars Ahlin, Jørn Borup, Marianne Qvortrup Fibiger, Brian Jacobsen og Marie Vejrup Nielsen 2. reviderede udgave. Center for Samtidsreligion, Aarhus Universitet, 2015.


Link: [http://samtidsreligion.au.dk/fileadmin/Samtidsreligion/Religion_i_Aarhus_2013/online_med_forside.pdf Religion i Aarhus 2013 (online PDF-fil)] (hentet den 15. august 2017)
Link: [http://samtidsreligion.au.dk/fileadmin/Samtidsreligion/Religion_i_Aarhus_2013/online_med_forside.pdf Religion i Aarhus 2013 (online PDF-fil)] (hentet den 15. august 2017)
Linje 86: Linje 90:
ISBN:  978-87-92829-45-0
ISBN:  978-87-92829-45-0


* https://da.wikipedia.org/wiki/Aarhus_Metodistkirke


{| style="border:1px solid black; background-color:#EEEEEE; width:100%;padding:0.5em;"
{| style="border:1px solid black; background-color:#EEEEEE; width:100%;padding:0.5em;"
|'''NOTE:''' Artiklen er kopieret fra 2. reviderede udgave af "Religion i Aarhus 2013" (2015), som er udgivet af Center for Samtidsreligion på Aarhus Universitet. Kopieringen er foretaget med samtykke fra både forfatter og redaktører.
|'''NOTE:''' Store dele af artiklen er kopieret fra 2. reviderede udgave af "Religion i Aarhus 2013" (2015), som er udgivet af Center for Samtidsreligion på Aarhus Universitet. Kopieringen er foretaget med samtykke fra både forfatter og redaktører.


|}
|}