25
redigeringer
Fattiggården: Forskelle mellem versioner
m
Rettet slåfejl
No edit summary |
m (Rettet slåfejl) |
||
| Linje 16: | Linje 16: | ||
Før da husede byen de fattigste i klosterbygningen ved Vor Frue Kirke, hvor Fattigvæsenet i 1820 havde oprettet en arbejds- og forsørgelsesanstalt. Stedet blev for lille, da byens indbyggertal voksede, og flere fattige kom til byen. Efter flere års forhandling om sagen, fandt en af Kommunalbestyrelsen nedsatte komité sammen med fattigvæsenet frem til løsningen med en ny fattiggård. | Før da husede byen de fattigste i klosterbygningen ved Vor Frue Kirke, hvor Fattigvæsenet i 1820 havde oprettet en arbejds- og forsørgelsesanstalt. Stedet blev for lille, da byens indbyggertal voksede, og flere fattige kom til byen. Efter flere års forhandling om sagen, fandt en af Kommunalbestyrelsen nedsatte komité sammen med fattigvæsenet frem til løsningen med en ny fattiggård. | ||
Lokaliteten "Jeronimusbakken" fik med tiden tilnavnet "Fattiggårdsbakken". Den nye fattiggård opførtes efter tegninger af professor og bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)|Walther]]. Den var dog inden blevet reduceret af arkitekt [[R. Langeland-Mathiesen]], da | Lokaliteten "Jeronimusbakken" fik med tiden tilnavnet "Fattiggårdsbakken". Den nye fattiggård opførtes efter tegninger af professor og bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)|Walther]]. Den var dog inden blevet reduceret af arkitekt [[R. Langeland-Mathiesen]], da budgettet blev mindre end først antaget. Den bestod af fire fløje i rød mursten, i to etager samt kælder. Den havde svundne gavle og et tårnlignede indgangsparti. To af fløjene var forbeholdt administration samt bolig til inspektøren og økonomaen. Den sydøstlige fløj var forbeholdt kvinder, børn og syge, mens mændene holdt til i den nordøstlige fløj. | ||
I 1885 imødegik man den stigende tilgang af beboere ved at tilføje bygningen en ny etage. Fattiglemmerne, som beboerne blev kaldt, måtte indordne sig stedets strenge reglement, som udstak rammerne for det daglige arbejde, stedets absolutte omdrejningspunkt. Fattiglemmerne mistede i samme ombæring alle borgerrettigheder og kunne kun forlade stedet, hvis de indhentede særlig tilladelse. Indkvarteringen bar derfor præg af fangeskab. Det strenge reglement og dagligdagens skemalagte systematik havde til formål at anspore de fattige til at holde sig fri af fattigvæsenet. Opholdet skulle fremstå sådan, at de fattige kun i yderste nød henvendte sig til fattigforsorgen, og et eventuelt ophold på fattiggåeden var tiltænkt en opdragende og disciplinerende funktion; lemmerne skulle styrkes moralsk. | I 1885 imødegik man den stigende tilgang af beboere ved at tilføje bygningen en ny etage. Fattiglemmerne, som beboerne blev kaldt, måtte indordne sig stedets strenge reglement, som udstak rammerne for det daglige arbejde, stedets absolutte omdrejningspunkt. Fattiglemmerne mistede i samme ombæring alle borgerrettigheder og kunne kun forlade stedet, hvis de indhentede særlig tilladelse. Indkvarteringen bar derfor præg af fangeskab. Det strenge reglement og dagligdagens skemalagte systematik havde til formål at anspore de fattige til at holde sig fri af fattigvæsenet. Opholdet skulle fremstå sådan, at de fattige kun i yderste nød henvendte sig til fattigforsorgen, og et eventuelt ophold på fattiggåeden var tiltænkt en opdragende og disciplinerende funktion; lemmerne skulle styrkes moralsk. | ||