97
redigeringer
Erhvervsarkivet: Forskelle mellem versioner
m
Tilføjede google maps koordinater
Hhoej (diskussion | bidrag) |
Uffe (diskussion | bidrag) m (Tilføjede google maps koordinater) |
||
| (4 mellemliggende versioner af 4 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
<div class="tright">{{#display_map: | |||
56.15493432625292, 10.1936296722828655~Erhvervsarkivet 1957 - 1962; | |||
56.154655263784754, 10.20031561163998~Erhvervsarkivet 1962 - 2016; | |||
|width=378 | |||
|height=200 | |||
|zoom=15 | |||
|align=right | |||
}}</div> | |||
Erhvervsarkivets samlinger | '''Erhvervsarkivet''', Statens Erhvervshistoriske Arkiv, var en del af Statens Arkiver. Arkivet havde til opgave at indsamle og bevare væsentligt historisk kildemateriale om dansk erhvervslivs udvikling og gøre det tilgængeligt for forskningen. Erhvervsarkivet dækker hele landet. Som et resultat af en ændring af organisationen inden for Statens Arkiver blev Erhvervsarkivets navn d. 1. oktober 2014 ændret til Rigsarkivet Aarhus. I 2015 blev det afviklet. | ||
Erhvervsarkivets samlinger omfattede omkring 48 km reolhylder. Det ældste materiale var fra 1500-årene. Fra slutningen af 1700-årene blev samlingerne stadig mere fyldige, og hovedparten stammede fra perioden 1850-1950. Der fandtes omkring 7000 arkiver fra virksomheder af enhver art. Hovedvægten lå på materiale fra handels-, industri- og håndværksfirmaer, men der var også betydelige samlinger fra bl. a. transportsektoren, penge-, kredit- og forsikringsselskaber samt liberale erhverv. Der var bevaret arkiver fra omkring 800 erhvervs- og fagorganisationer. Til de væsentligste hørte omfattende samlinger fra erhvervenes hovedorganisationer og de store arbejdsgiversammenslutninger. | |||
[[Fil:Erhvervsarkivets læsesal, Ib Rahbek-Clausen, 1964.jpg|400px|thumb|right|Erhvervsarkivet forbindes med Hack Kampmann smukke bygning, i folkemunde kaldet ”Smykkeskrinet”. Udskiftning af pærer og vedligeholdelse af de imponerende lysekroner og loftshvælvinger har dog alle dage været ret besværligt, her i 1964.]] | [[Fil:Erhvervsarkivets læsesal, Ib Rahbek-Clausen, 1964.jpg|400px|thumb|right|Erhvervsarkivet forbindes med Hack Kampmann smukke bygning, i folkemunde kaldet ”Smykkeskrinet”. Udskiftning af pærer og vedligeholdelse af de imponerende lysekroner og loftshvælvinger har dog alle dage været ret besværligt, her i 1964.]] | ||
| Linje 20: | Linje 29: | ||
Erhvervsarkivet påtog sig flere og flere byhistoriske aktiviteter og har gennem tiden fungeret som et historisk foreningshus. Byhistorisk Udvalg så dagens lys i 1956 og har med tiden udgivet hen ved 100 bøger foruden en række lokalhistoriske årbøger. Arbejdet dannede skole, og arkivet blev forbillede for professionaliseringen af lokalhistorie landet over. | Erhvervsarkivet påtog sig flere og flere byhistoriske aktiviteter og har gennem tiden fungeret som et historisk foreningshus. Byhistorisk Udvalg så dagens lys i 1956 og har med tiden udgivet hen ved 100 bøger foruden en række lokalhistoriske årbøger. Arbejdet dannede skole, og arkivet blev forbillede for professionaliseringen af lokalhistorie landet over. | ||
Erhvervsarkivet dannede også skole i arkivkredse. Erhvervslivet er ikke forpligtet til at aflevere sine arkiver, og længe før begrebet var opstået, viste arkivets leder [[Vagn Dybdahl]] vejen for en netværksorienteret kulturinstitution. Han og hans efterfølgere forstod, at tætte kontakter med erhvervsliv, politikere og organisationer var nødvendige, og at en kulturinstitutions relevans også måles på graden af formidling. Forskningen fulgte efter, og vores viden om Danmarks overgang fra landbrugs- til industrination ville ikke være det samme uden Erhvervsarkivet samlinger og forskere. | Erhvervsarkivet dannede også skole i arkivkredse. Erhvervslivet er ikke forpligtet til at aflevere sine arkiver, og længe før begrebet var opstået, viste arkivets leder [[Vagn Dybdahl (1922-2001)]] vejen for en netværksorienteret kulturinstitution. Han og hans efterfølgere forstod, at tætte kontakter med erhvervsliv, politikere og organisationer var nødvendige, og at en kulturinstitutions relevans også måles på graden af formidling. Forskningen fulgte efter, og vores viden om Danmarks overgang fra landbrugs- til industrination ville ikke være det samme uden Erhvervsarkivet samlinger og forskere. | ||
I 1992 blev Erhvervsarkivet en del af Statens Arkiver, i dag Rigsarkivet. Det forandrede vilkårene for arkivet, og huset fik på godt og ondt forandret sin historiske profil ved at få sit arbejde lagt ind i en større organisation. Universitetets og erhvervslivets interesse kølnedes også. Det var blevet andre tider. | I 1992 blev Erhvervsarkivet en del af Statens Arkiver, i dag Rigsarkivet. Det forandrede vilkårene for arkivet, og huset fik på godt og ondt forandret sin historiske profil ved at få sit arbejde lagt ind i en større organisation. Universitetets og erhvervslivets interesse kølnedes også. Det var blevet andre tider. | ||
Erhvervsarkivet var måske verdens første af sin slags, og det giver god mening at se det som en af de største innovationer inden for sit felt i Danmark. Dets betydning rækker helt ind i stuerne hos aarhusianerne, hvor de byhistoriske værker står på tusinder af reoler. I 2011 indgik Rigsarkivet og Aarhus Kommune en aftale om at lade det nye stadsarkiv flytte ind i Erhvervsarkivet. | Erhvervsarkivet var måske verdens første af sin slags, og det giver god mening at se det som en af de største innovationer inden for sit felt i Danmark. Dets betydning rækker helt ind i stuerne hos aarhusianerne, hvor de byhistoriske værker står på tusinder af reoler. I 2011 indgik Rigsarkivet og Aarhus Kommune en aftale om at lade det nye stadsarkiv flytte ind i Erhvervsarkivet. | ||
=== Farvel til Erhvervsarkivet === | === Farvel til Erhvervsarkivet === | ||
I september 2014 blev det annonceret, at Erhvervsarkivet i 2016 vil flytte fra Aarhus til Viborg, hvor det fremover vil blive placeret som en del af '''Rigsarkivet Viborg''' (tidligere kaldet Landsarkivet for Nørrejylland). Fredag d. 18. december 2015 kunne læsesalsvagten på Erhvervsarkivet for sidste gang løfte stemmen over for den tavse flok af flittige gæster ved skrivebordene og meddele, at nu var det tid til at aflevere arkivpakkerne og klappe computeren sammen. Dermed afsluttedes 73 års arkivhistorie i Aarhus. | I september 2014 blev det annonceret, at Erhvervsarkivet i 2016 vil flytte fra Aarhus til Viborg, hvor det fremover vil blive placeret som en del af '''Rigsarkivet Viborg''' (tidligere kaldet Landsarkivet for Nørrejylland). Fredag d. 18. december 2015 kunne læsesalsvagten på Erhvervsarkivet for sidste gang løfte stemmen over for den tavse flok af flittige gæster ved skrivebordene og meddele, at nu var det tid til at aflevere arkivpakkerne og klappe computeren sammen. Dermed afsluttedes 73 års arkivhistorie i Aarhus. | ||
==Erhvervsarkivet på AarhusArkivet == | |||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=120796 Erhvervsarkivet]}} | |||
==Litteratur og kilder== | ==Litteratur og kilder== | ||
| Linje 35: | Linje 48: | ||
[[Kategori: Det 20. århundrede]] | [[Kategori: Det 20. århundrede]] | ||
[[Kategori: Det 21. århundrede]] | [[Kategori: Det 21. århundrede]] | ||