Vestergade 41: Forskelle mellem versioner

32 bytes tilføjet ,  11. januar 2024
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
Linje 32: Linje 32:
En overgang var ejendommen enkesæde for en præsteenke fra [[Hasle]]. [[Anne Olufsdatter Haarbye (1743-1827)]], der var datter af købmand [[Oluf Nielsen Haarbye]] og [[Anne Marichen Langballe]], blev i 1764 gift i [[Vor Frue Kirke]] med [[Henrik Grotum Meulengracht]], sognepræst for Hasle, [[Skejby]] og [[Lisbjerg]] sogne. Efter sin mands død i 1786 i Hasle flyttede hun hertil og boede her til 1802, hvorefter hun flyttede til midtbyen.  
En overgang var ejendommen enkesæde for en præsteenke fra [[Hasle]]. [[Anne Olufsdatter Haarbye (1743-1827)]], der var datter af købmand [[Oluf Nielsen Haarbye]] og [[Anne Marichen Langballe]], blev i 1764 gift i [[Vor Frue Kirke]] med [[Henrik Grotum Meulengracht]], sognepræst for Hasle, [[Skejby]] og [[Lisbjerg]] sogne. Efter sin mands død i 1786 i Hasle flyttede hun hertil og boede her til 1802, hvorefter hun flyttede til midtbyen.  


Ejendommen blev derefter overtaget af [[Elise Kauffmann]]. Hun udlejede lokaler til handlende som f.eks. David Jacobsen. I december 1806 lå der på postkontoret et uafhentet brev fra Aalborg til David Jacobsen, så han befandt sig formodentlig allerede i Aarhus. Han erhvervede i 1807 borgerskab som købmand.  
Ejendommen blev derefter overtaget af [[Elise Kauffmann]]. Hun udlejede lokaler til handlende som f.eks. [[David Jacobsen]]. I december 1806 lå der på postkontoret et uafhentet brev fra Aalborg til David Jacobsen, så han befandt sig formodentlig allerede i Aarhus. Han erhvervede i 1807 borgerskab som købmand.  


Der var også plads til forlystelser, når dagens gøremål var forbi. Man kunne omkring år 1800 mødes i [[Kronprindsens Klub]] i [[Kannikegade]]. Man mødtes for at diskutere emner som litteratur eller for at drikke, synge og spille kortspillet L’Hombre. En tredjedel af medlemmerne var købmænd. Var man til teater, mødtes man i “[[Det forenede dramatiske Selskab]]”. Der var også tilbud om at komme på dansegulvet. Man dansede vals og hopsa. Dette var også for købmand Jacobsen.
Der var også plads til forlystelser, når dagens gøremål var forbi. Man kunne omkring år 1800 mødes i [[Kronprindsens Klub]] i [[Kannikegade]]. Man mødtes for at diskutere emner som litteratur eller for at drikke, synge og spille kortspillet L’Hombre. En tredjedel af medlemmerne var købmænd. Var man til teater, mødtes man i “[[Det forenede dramatiske Selskab]]”. Der var også tilbud om at komme på dansegulvet. Man dansede vals og hopsa. Dette var også for købmand Jacobsen.
Linje 39: Linje 39:


Da David Jacobsen i 1810 forlod Aarhus, rejste han tilbage til Aalborg, hvor han slog sig ned som købmand i Nyegade.
Da David Jacobsen i 1810 forlod Aarhus, rejste han tilbage til Aalborg, hvor han slog sig ned som købmand i Nyegade.
I 1810 købte Jens Pedersen Bøggild fra Aalborg nr. 41 i Vestergade, så Thyrrie Pedersen Bøggild, købmanden og en brorsøn i nr. 31-33 kunne få et sted at bo, efter at han måtte opgive sin købmandshandel. Thyrrie Bøggild blev i 1820 beskikket som bedemand i staden og graver ved Domkirken, og var dette til sin død i 1838. Sønnen Jens Bøggild overtog i 1823 ejendommen, men lod faderen blive boende hos ham.
I 1810 købte [[Jens Pedersen Bøggild]] fra Aalborg nr. 41 i Vestergade, så [[Thyrrie Pedersen Bøggild]], købmanden og en brorsøn i nr. 31-33 kunne få et sted at bo, efter at han måtte opgive sin købmandshandel. Thyrrie Bøggild blev i 1820 beskikket som bedemand i staden og graver ved Domkirken, og var dette til sin død i 1838. Sønnen [[Jens Bøggild]] overtog i 1823 ejendommen, men lod faderen blive boende hos ham.


Købmand Christen Alrøe, der var ejer af naboejendommen nr. 43, erhvervede i 1857 også denne ejendom, men han måtte i 1864 afstå det hele. Herefter overtog værtshusholder Henrik Hastrup (1818-1884), der var født i Føvling, stedet i 1865 efter et udlægsskøde. Han omdannede købmandsbutikken til en beværtning med ’større Beqvemmelighed for Gæsterne ligesom der også findes fornødent Staldrum for Hestene’ og han gav i 1868 gæstgivergården navnet ’Nøjsomhed’.   
Købmand [[Christen Alrøe]], der var ejer af naboejendommen nr. 43, erhvervede i 1857 også denne ejendom, men han måtte i 1864 afstå det hele. Herefter overtog værtshusholder [[Henrik Hastrup (1818-1884)]], der var født i Føvling, stedet i 1865 efter et udlægsskøde. Han omdannede købmandsbutikken til en beværtning med ’større Beqvemmelighed for Gæsterne ligesom der også findes fornødent Staldrum for Hestene’ og han gav i 1868 gæstgivergården navnet ’Nøjsomhed’.   


Næste gæstgiver var Johan Lorentzen Ulkjær (1841-1917), der i 1876 overtog driften som forpagter. Fra 1884 til 1885 var han omkring Vestergade 49 som hestehandler. Han kom tilbage og købte stedet i 1886, nu som hotelejer. Ulkjær blev født i Daugård ved Vejle, hvor hans fader var skovfoged på Williamsborg Gods. Han giftede sig anden gang i 1885 med Maren Sørensdatter, der var enke efter den tidligere gæstgiver Hastrup. Ulkjær opgav aldrig handelen med heste. Det var nærmest byens andet hestemarked med stor omsætning af bl.a. russiske heste.  
Næste gæstgiver var [[Johan Lorentzen Ulkjær (1841-1917)]], der i 1876 overtog driften som forpagter. Fra 1884 til 1885 var han omkring Vestergade 49 som hestehandler. Han kom tilbage og købte stedet i 1886, nu som hotelejer. Ulkjær blev født i Daugård ved Vejle, hvor hans fader var skovfoged på Williamsborg Gods. Han giftede sig anden gang i 1885 med [[Maren Sørensdatter]], der var enke efter den tidligere gæstgiver Hastrup. Ulkjær opgav aldrig handelen med heste. Det var nærmest byens andet hestemarked med stor omsætning af bl.a. russiske heste.  


Stedet blev i 1919 købt af musikeren [[Hans Ditlev Jensen (1880-1937)]], der var født i København. Han kom til Aarhus i år 1900, og blev hurtigt anset for en dygtig violinist og kapelmester. Han lod sin svigermor, [[Gertrud Marie Nielsen]], bestyre restauranten, til han selv fik bevillingen i 1932. Han omdøbte i 1920 stedet til [[Hotel Gammelgaard]]. Det var måske for gammeldags et navn til den kommende tid, så det blev i 1925 ændret til [[Hotel Apollo]]. Han istandsatte forhuset og nedrev de gamle stalde i baggården. Her lod han opføre en ny bygning med selskabslokaler og en moderne dansesal med fjedrende parketgulv.
Stedet blev i 1919 købt af musikeren [[Hans Ditlev Jensen (1880-1937)]], der var født i København. Han kom til Aarhus i år 1900, og blev hurtigt anset for en dygtig violinist og kapelmester. Han lod sin svigermor, [[Gertrud Marie Nielsen]], bestyre restauranten, til han selv fik bevillingen i 1932. Han omdøbte i 1920 stedet til [[Hotel Gammelgaard]]. Det var måske for gammeldags et navn til den kommende tid, så det blev i 1925 ændret til [[Hotel Apollo]]. Han istandsatte forhuset og nedrev de gamle stalde i baggården. Her lod han opføre en ny bygning med selskabslokaler og en moderne dansesal med fjedrende parketgulv.
2.837

redigeringer