10.897
redigeringer
Viby Sogn: Forskelle mellem versioner
m
Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="
m (Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ===") |
|||
| (8 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist) | |||
| Linje 520: | Linje 520: | ||
Viby har igennem tiderne haft flere forskellige navneformer. Byen skrives eksempelvis Withby i Valdemars Jordebog fra 1231, som Wiby i Saxo omkring 1300 og som Wichby i Aarhus Kannikebords Jordebog fra 1315. I midten og slutningen af 1400-tallet omtales Viby som Wedbye, Wetheby og Wiby. | Viby har igennem tiderne haft flere forskellige navneformer. Byen skrives eksempelvis Withby i Valdemars Jordebog fra 1231, som Wiby i Saxo omkring 1300 og som Wichby i Aarhus Kannikebords Jordebog fra 1315. I midten og slutningen af 1400-tallet omtales Viby som Wedbye, Wetheby og Wiby. | ||
I 1682 var der i Viby Sogn 27 gårde og 11 huse, og det opdyrkede land beløb sig til i alt 1270 tdr. land. Ved folketællingen i 1769 boede der 351 personer i sogneområdet. | |||
Viby Sogns udskiftning fandt sted i 1794, og bidrog til en stor forbedring af agerbruget i sognet. I 1805 var der 31 gårde og 24 huse i sognet. | |||
En del af Viby sogn indlemmedes af Aarhus Kommune 1. januar 1874, da bydelen [[Frederiksbjerg]], der havde vokset sig så tilpas stor i 1850-70'erne, blev ønsket inddraget til Aarhus af [[Aarhus Byråd]]. Byrådet i Aarhus havde forinden skrevet til Viby Sogneråd om inddragelsen af Frederiksbjerg. Ingen i sognerådet havde noget imod dette ønske, og sognerådet udbad sig ønsket om nærmere forhandling. Efter videre drøftelser besluttedes det at ca. 88 tdr. land kunne indlemmes i Aarhus, hvorefter sognegrænsen kom til at gå til [[Skansen]], [[Brammersgade]], [[Skt. Pauls Gade]], [[Ole Rømers Gade]], [[Schleppegrellsgade]] og [[Godsbanen|Godsbaneterrænet]]. | |||
I midten af det 20. århundrede oplevede Viby en betydelig vækst, og byudviklingen tog for alvor fart i 1960'erne og 1970'erne, hvor der blev opført mange nye boligområder og erhvervsområder i Viby Sogn. Byen blev desuden en del af Århus Kommune i 1970, og med tiden blev Viby integreret i et voksende Storaarhus. Viby blev et populært sted at bo for mange familier på grund af sin nærhed til Aarhus, og byen oplevede en stigning i befolkningstallet og blev gradvist mere urbaniseret. | I midten af det 20. århundrede oplevede Viby en betydelig vækst, og byudviklingen tog for alvor fart i 1960'erne og 1970'erne, hvor der blev opført mange nye boligområder og erhvervsområder i Viby Sogn. Byen blev desuden en del af Århus Kommune i 1970, og med tiden blev Viby integreret i et voksende Storaarhus. Viby blev et populært sted at bo for mange familier på grund af sin nærhed til Aarhus, og byen oplevede en stigning i befolkningstallet og blev gradvist mere urbaniseret. | ||
Grundet den store befolkningstilvækst forandredes den landskabelige karakter af Viby Sogn derfor fra at være en stille gammeldags bondeegn til fuldstændig at være præget af det nære naboskab med Aarhus, hvor forstadsbebyggelser udgjorde et væsentligt karaktertræk af det nye Viby. | |||
=== Oldtidsminder === | === Oldtidsminder === | ||
I det nuværende Viby Sogn er der kun gjort få oldtidsfund. | I det nuværende Viby Sogn er der kun gjort få betydningsfulde oldtidsfund, men særligt ét fund er ganske bemærkelsesværdigt, nemlig "Brabrandfundet". Ved dette fund blev der bl.a. fundet spor efter en stenalderboplads fra Ertebølletiden ved [[Rugholm]] (på østsiden af [[Brabrand Sø]]). I de jordlag, som fandtes her, indeholdt en stor mængde muslinger og snegle, og det antages derfor at leveforholdene har været ganske udmærkede for stenaldermennesket. I området er der fundet flere redskaber og affald eksempelvis flere flækkeskrabere, knive, bor, flintblokke, tværpile, en økse af hjortetak, 28 hjortetaksøkser, der er ornamenteret, flere stykker fra lerkar og en benkamme. Desuden blev der fundet rester fra de dyr, der blev nedlagt i området - f.eks. kronhjorte og urokser. | ||
Under markfladen er der fundet grave, gravgods og lerkrukker fra jernalderen. | Under markfladen er der fundet grave, gravgods og lerkrukker fra jernalderen. | ||
| Linje 552: | Linje 560: | ||
Viby Sogn dækker over et større område primært præget af bymæssig bebyggelse, dog med den nordlige del ved [[Eskelunden]] som den mest naturrige del af sognet. Sognet centreres omkring området for den gamle landsby Viby. Centralt i den gamle landsby, hvor der før lå huse, ligger nu det centrale torv, [[Viby Torv]]. På torvet er det p-pladser og butikker i indkøbscentret Viby Centret der udgør det store trækplaster. | Viby Sogn dækker over et større område primært præget af bymæssig bebyggelse, dog med den nordlige del ved [[Eskelunden]] som den mest naturrige del af sognet. Sognet centreres omkring området for den gamle landsby Viby. Centralt i den gamle landsby, hvor der før lå huse, ligger nu det centrale torv, [[Viby Torv]]. På torvet er det p-pladser og butikker i indkøbscentret Viby Centret der udgør det store trækplaster. | ||
Viby Torv ligger ud til [[Skanderborgvej]] og ved enden af den stærkt trafikerede [[Viby Ringvej]]. Ikke langt fra torvet, i en syd-østlig retning ligger [[Viby Kirke]] og kirkegård. På den modsatte side af kirken ved [[Kirkevej]] ligger [[Viby Skole]] og [[Viby Park]]. I den vestlige ende af parken ligger [[Plejehjemmet Borgvold]], og overfor denne ved Kongsgårdsvej ligger [[Plejehjemmet Kongsgården]] og [[Folkehuset Viby]] (tidl. Lokalcenter Viby). | Viby Torv ligger ud til [[Skanderborgvej]] og ved enden af den stærkt trafikerede [[Viby Ringvej]]. Ikke langt fra torvet, i en syd-østlig retning ligger [[Viby Kirke]] og kirkegård, hvorved også [[Kvindernes Eg]] står plantet. På den modsatte side af kirken ved [[Kirkevej]] ligger [[Viby Skole]] og [[Viby Park]]. I den vestlige ende af parken ligger [[Plejehjemmet Borgvold]], og overfor denne ved Kongsgårdsvej ligger [[Plejehjemmet Kongsgården]] og [[Folkehuset Viby]] (tidl. Lokalcenter Viby). | ||
I den nordlige del af sognet ved [[Åhavevej]] ligger haveforeningerne Engvang, Mosevang og Haveforeningen af 1940. Syd og sydøst for disse haveforeninger ligger [[Lykkesholms Allé]] med tilknyttede sideveje, der er præget at mere traditionel parcelhusbyggeri opført i perioden 1945-1960. Her skiller i sær [[Christiansholmsvej]] og [[Frederiksholmsvej]] sig ud ved at være bebygget med gulstens rækkehuse. I samme område er den tidl. H.J. Lystagers fabriksbygning mellem [[Clausholms Allé]] og [[Krabbesholms Allé]] stadig markant i landskabet, men nu med anden funktion som lokalafdeling for den internationale kemivirksomhed Jotun, Lystager kontorfællesskabet og [[Ungecentret Skanderborgvej]]. | |||
==== Viby Kirke ==== | ==== Viby Kirke ==== | ||
| Linje 627: | Linje 637: | ||
I 1960 og 1976 blev henholdsvis [[Fredens Sogn]] og [[Ravnsbjerg Sogn]] udskilt fra Viby Sogn. Det samlede indbyggertal for alle tre sogne udgjorde i 2015 24.304. | I 1960 og 1976 blev henholdsvis [[Fredens Sogn]] og [[Ravnsbjerg Sogn]] udskilt fra Viby Sogn. Det samlede indbyggertal for alle tre sogne udgjorde i 2015 24.304. | ||
== Se også == | === Se også === | ||
* [[Sogne i Aarhus Kommune]] | * [[Sogne i Aarhus Kommune]] | ||