10.897
redigeringer
Mindebrogade 2: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
m
Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="
No edit summary |
m (Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ===") |
||
| (9 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 10: | Linje 10: | ||
[[Fil:DSC 1038 Europaplads.jpg|350px|thumb|right|Mindebrogade 2 set mod Havnegade og Skolegade. Ejendommen kaldes også "Drakenberghus", efter den Drakenberg-interesserede skibshandler, Sophus Emil Johnsen, i en årrække ejede bygningen. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv.]] | [[Fil:DSC 1038 Europaplads.jpg|350px|thumb|right|Mindebrogade 2 set mod Havnegade og Skolegade. Ejendommen kaldes også "Drakenberghus", efter den Drakenberg-interesserede skibshandler, Sophus Emil Johnsen, i en årrække ejede bygningen. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv.]] | ||
Mindebrogade 2 er en lang, tre etagers hjørnebygning med høj kælder, der strækker sig fra [[Havnegade]] over | [[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Mindebrogade 2''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Etageejendomme]] | ||
'''Mindebrogade 2''' er en adresse på [[Mindebrogade]], hvorpå der ligger en lang, tre etagers hjørnebygning med høj kælder, der strækker sig fra [[Havnegade]] over Mindebrogade til [[Skolegade]]. Bygningen er kendt som Drakenberghus, og blev opført af John Peter Edv. Seiersen i 1891, hvortil hans virksomhed Seiersens Skibshandel flyttede kort efter opførelsen<ref>Sophus E. Johnsen & Co. Aps : Skibsproviantering, Aarhus. 125 aar ved Aarhus Havn, 1857-1982. 1982.</ref>. | |||
Bygningen er i dag rammen om flere barer, der ligger i kælderen og i stueetagen. I de øvrige etager findes flere beboelseslejligheder. | Bygningen er i dag rammen om flere barer, der ligger i kælderen og i stueetagen. I de øvrige etager findes flere beboelseslejligheder. | ||
| Linje 28: | Linje 30: | ||
Gadegennembruddet blev lavet ved at rydde hele matrikel nr. 835 af Aarhus Bygrunde, der havde adresserne, [[Revet 1]] og [[Havnegade 34]], og var én i den ubrudte række af matrikler. Det var derfor forholdsvis lige til for [[Aarhus Kommune]] blot at købe denne ene matrikel af ejeren, [[Carl Georg Edvard von der Hude]], og anlægge en vej på stedet. Gaden fik navnet, Mindebrogade, i 1894 og opkaldtes dermed efter [[Mindebro|Mindebroen]], der som en forlængelse af gaden førte over [[Aarhus Å]]. | Gadegennembruddet blev lavet ved at rydde hele matrikel nr. 835 af Aarhus Bygrunde, der havde adresserne, [[Revet 1]] og [[Havnegade 34]], og var én i den ubrudte række af matrikler. Det var derfor forholdsvis lige til for [[Aarhus Kommune]] blot at købe denne ene matrikel af ejeren, [[Carl Georg Edvard von der Hude]], og anlægge en vej på stedet. Gaden fik navnet, Mindebrogade, i 1894 og opkaldtes dermed efter [[Mindebro|Mindebroen]], der som en forlængelse af gaden førte over [[Aarhus Å]]. | ||
Med den nye gade blev matrikel nr. 836 og 834 hjørnegrunde. Matrikel nr. 836, hvor Mindebrogade 2 ligger i dag, var på dette tidspunkt ejet af familien Seiersen. Familiefaderen, [[Johan Poul Seiersen (1831-1890)|Johan Poul Seiersen]], | Med den nye gade blev matrikel nr. 836 og 834 hjørnegrunde. Matrikel nr. 836, hvor Mindebrogade 2 ligger i dag, var på dette tidspunkt ejet af familien Seiersen. Familiefaderen, [[Johan Poul Seiersen (1831-1890)|Johan Poul Seiersen]], døde i 1890, og hans enke, Flora, arvede tilsyneladende både ejendommen og J.P. Seiersens skibshandel, der lå på matriklen. Det var dog hans ældste søn John Peter Edv. Seiersen der overtog forretningen, som han drev videre. I 1891 opførte han ejendommen Havnegade 32/Mindebrogade 1, det nuværende Drakenberghus, hvortil forretningen blev flyttet. | ||
Ejendommen havde indgange på hvert af sine hjørner, som hver især havde adresserne, [[Havnegade 32]] og [[Skolegade 37]]. I kælderen ud til Havnegade lå Seiersen-familiens skibshandel, der var blevet grundlagt af J.P. Seiersen i 1857 og derfor blev opkaldt efter ham. I etagen over etableredes [[Børs Caféen]], der blev et af Aarhus’ populære spisesteder. Børs Caféen delte etagen med skiftende forretninger, der lå i bygningens halvdel til Skolegadehjørnet. I de øvrige etager lå der flere beboelseslejligheder. | Ejendommen havde indgange på hvert af sine hjørner, som hver især havde adresserne, [[Havnegade 32]] og [[Skolegade 37]]. I kælderen ud til Havnegade lå Seiersen-familiens skibshandel, der var blevet grundlagt af J.P. Seiersen i 1857 og derfor blev opkaldt efter ham. I etagen over etableredes [[Børs Caféen]], der blev et af Aarhus’ populære spisesteder. Børs Caféen delte etagen med skiftende forretninger, der lå i bygningens halvdel til Skolegadehjørnet. I de øvrige etager lå der flere beboelseslejligheder. | ||
| Linje 34: | Linje 36: | ||
Da ejendommen længe var den eneste bygning, der havde facade og adresse på Mindebrogade, fik den de første år ikke et husnummer på gaden, men beholdte sine gamle adresser på Skolegade og Havnegade. Nogle steder er den dog optegnet som nr. 1. Sit nuværende husnummer fik den tilsyneladende først i anden halvdel af 1930’erne, hvor flere ejendomme kom til at ligge på Mindebrogade. | Da ejendommen længe var den eneste bygning, der havde facade og adresse på Mindebrogade, fik den de første år ikke et husnummer på gaden, men beholdte sine gamle adresser på Skolegade og Havnegade. Nogle steder er den dog optegnet som nr. 1. Sit nuværende husnummer fik den tilsyneladende først i anden halvdel af 1930’erne, hvor flere ejendomme kom til at ligge på Mindebrogade. | ||
Mindebrogade 2 var i mange år kendt som ”Drakenberghus”, efter [[Sophus Emil Johnsen]], der i en årrække ejede bygningen og var meget passioneret om at viderefortælle legenden om [[Christian Jacobsen Drakenberg]]. I dag står navnet over et stort midtervindue i ejendommens facade ud til Mindebrogade. Navnet kom sandsynligvis til mellem 1920 og 1925. | Mindebrogade 2 var i mange år kendt som ”Drakenberghus”, efter [[Sophus Emil Johnsen (1869-1950)|Sophus Emil Johnsen]], der i en årrække ejede bygningen og var meget passioneret om at viderefortælle legenden om [[Christian Jacobsen Drakenberg]]. I dag står navnet over et stort midtervindue i ejendommens facade ud til Mindebrogade. Navnet kom sandsynligvis til mellem 1920 og 1925. | ||
==== Tidligere bebyggelse på matriklen ==== | ==== Tidligere bebyggelse på matriklen ==== | ||
| Linje 64: | Linje 66: | ||
[[Fil:000141983.jpg|350px|thumb|right|Sophus Emil Johnsen iklædt matrostøj, hvilket han oftest gik i. Her poserer han med flere, udvalgte genstande. Fotograf: Ernst Christian Skabelund, ca. 1940, Aarhus Stadsarkiv.]] | [[Fil:000141983.jpg|350px|thumb|right|Sophus Emil Johnsen iklædt matrostøj, hvilket han oftest gik i. Her poserer han med flere, udvalgte genstande. Fotograf: Ernst Christian Skabelund, ca. 1940, Aarhus Stadsarkiv.]] | ||
Mindebrogade 2 var i en årrække ejet af den excentriske og velkendte aarhusianer, [[Sophus Emil Johnsen]]. Johnsen kaldtes også Drakenberg-Johnsen på grund af hans store interesse for legenden og sømanden, [[Christian Jakobsen Drakenberg]]. Drakenberg skulle efter sigende være blevet 146 år gammel; han fortalte i hvert fald selv, at han var født i 1626 i Bohus len, der dengang var en del af Norge, og han døde i 1772 i Aarhus. | Mindebrogade 2 var i en årrække ejet af den excentriske og velkendte aarhusianer, [[Sophus Emil Johnsen (1869-1950)|Sophus Emil Johnsen]]. Johnsen kaldtes også Drakenberg-Johnsen på grund af hans store interesse for legenden og sømanden, [[Christian Jakobsen Drakenberg]]. Drakenberg skulle efter sigende være blevet 146 år gammel; han fortalte i hvert fald selv, at han var født i 1626 i Bohus len, der dengang var en del af Norge, og han døde i 1772 i Aarhus. | ||
Johnsen var fra 1911 til 1941 ejer skibshandlen på Mindebrogade 2. Skibshandlen var blevet oprettet i 1857 af [[Johan Poul Seiersen (1831-1890)|Johan Poul Seiersen]], og Johnsen havde købt den af Seiersens arvinger. Den hed J.P. Seiersen efter dens stifter og lå i kælderlokalerne i ejendommens hjørne til Havnegade. | Johnsen var fra 1911 til 1941 ejer skibshandlen på Mindebrogade 2. Skibshandlen var blevet oprettet i 1857 af [[Johan Poul Seiersen (1831-1890)|Johan Poul Seiersen]], og Johnsen havde købt den af Seiersens arvinger. Den hed J.P. Seiersen efter dens stifter og lå i kælderlokalerne i ejendommens hjørne til Havnegade. | ||
| Linje 94: | Linje 96: | ||
I stueetagen og på første sal er vinduerne segmentbuede og ens i størrelse på nær enkelte, større vinduer i stueetagen. Disse er placeret med to omkring indgangen til Skolegade, to i hver side og et i midten på Mindebrogade og et enkelt i facaden til Havnegade. De fleste vinduer i stuen og på første sal har røde murstensoverliggere, hver med tre, grå formsten, der markerer midten og siderne af overliggerne. Enkelte vinduer på første sal har en trekantet konsol i stedet for en overligger. Disse er placeret over stueetagens store vinduer på Havnegade og Mindebrogade samt i hver side af Skolegadefacaden og på ejendommens brækkede hjørner. På anden sal er vinduerne smalle og rektangulære og placeret parvist i facaden. Vinduerne på hver etage er placeret direkte over hinanden med undtagelse af facaden til Skolegade, hvor stueetagen skaber en vis asymmetri. Mellem første og anden sals vinduer, findes rombeformede dekorationer, hvor første sals vinduer ikke har konsoller. Den østlige halvdel af stueetagens vinduer har sorte markiser. | I stueetagen og på første sal er vinduerne segmentbuede og ens i størrelse på nær enkelte, større vinduer i stueetagen. Disse er placeret med to omkring indgangen til Skolegade, to i hver side og et i midten på Mindebrogade og et enkelt i facaden til Havnegade. De fleste vinduer i stuen og på første sal har røde murstensoverliggere, hver med tre, grå formsten, der markerer midten og siderne af overliggerne. Enkelte vinduer på første sal har en trekantet konsol i stedet for en overligger. Disse er placeret over stueetagens store vinduer på Havnegade og Mindebrogade samt i hver side af Skolegadefacaden og på ejendommens brækkede hjørner. På anden sal er vinduerne smalle og rektangulære og placeret parvist i facaden. Vinduerne på hver etage er placeret direkte over hinanden med undtagelse af facaden til Skolegade, hvor stueetagen skaber en vis asymmetri. Mellem første og anden sals vinduer, findes rombeformede dekorationer, hvor første sals vinduer ikke har konsoller. Den østlige halvdel af stueetagens vinduer har sorte markiser. | ||
Over det store midtervindue i stueetagens facade til Mindebrogade hænger påskriften ”Drakenberghus” i hvad, der ligner | Over det store midtervindue i stueetagens facade til Mindebrogade hænger påskriften ”Drakenberghus” i hvad, der ligner kobberbogstaver. Navnet stammer fra en tidligere ejer af bygningen, Sophus Emil Johnsen, der havde stor interesse for sømanden, [[Christian Jacobsen Drakenberg|Christian Jacobsen Drakenbergs]], historie. | ||
===Miljøbeskrivelse=== | === Miljøbeskrivelse === | ||
[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet. | [[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet. | ||
Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet. | Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet. | ||
Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer. | Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer. | ||
Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet. | Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet. | ||
Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by. | Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by. | ||
''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier| | ''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].'' | ||
== Se også == | === Se også === | ||
* Bygninger og adresser på [[Havnegade]]. | * Bygninger og adresser på [[Havnegade]]. | ||
| Linje 144: | Linje 146: | ||
* Sejrs sedler, Skolegade 31, 1869-02-02, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000089128 | * Sejrs sedler, Skolegade 31, 1869-02-02, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000089128 | ||
* Demokraten, 1957-05-05, nr. 122, 75. årgang, s. 5, ”Når en sømand lover noget ved man, at han holder det”, https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ab3493d25-33fa-4e46-b097-64224a576b20/query/Seiersen%2BJohnsen | * Demokraten, 1957-05-05, nr. 122, 75. årgang, s. 5, ”Når en sømand lover noget ved man, at han holder det”, https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ab3493d25-33fa-4e46-b097-64224a576b20/query/Seiersen%2BJohnsen | ||
== Henvisninger == | |||
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]] | [[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]] | ||
