10.897
redigeringer
Skolebakken 5: Forskelle mellem versioner
m
Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="
Laura B. (diskussion | bidrag) No edit summary |
m (Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ===") |
||
| (7 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 4: | Linje 4: | ||
|height=200 | |height=200 | ||
|zoom=15 | |zoom=15 | ||
|center=56. | |center=56.15717129, 10.2126316 | ||
|align=right | |align=right | ||
}}</div> | }}</div> | ||
[[Fil:Skolebakken 5.JPG|350px|thumb|right|Skolebakken 5. Foto: Ib Nicolajsen, 2020]] | [[Fil:Skolebakken 5.JPG|350px|thumb|right|Skolebakken 5. Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv]] | ||
'''Skolebakken 5''' har facade ud mod [[Skolebakken]], [[Den historiske havnefront|havnefronten]] og [[havnepladsen]]. Bygningen blev opført i 1914 for tømrermester [[P. Davidsen]] | [[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Skolebakken 5''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Etageejendomme'']] | ||
'''Skolebakken 5''' har facade ud mod [[Skolebakken]], [[Den historiske havnefront|havnefronten]] og [[havnepladsen]]. Bygningen blev opført i 1914 for tømrermester [[P. Davidsen]] efter tegninger af arkitekten [[Christian Frühstück Nielsen (1878-1956)|Christian Frühstück Nielsen]]. | |||
I dag går bygningen næsten i ét med [[Skolebakken 7]], der findes i forlængelse af bygningen. De to bygninger kan være svære at skelne fra hinanden, da arkitekturen er meget ens. | I dag går bygningen næsten i ét med [[Skolebakken 7]], der findes i forlængelse af bygningen. De to bygninger kan være svære at skelne fra hinanden, da arkitekturen er meget ens. | ||
| Linje 22: | Linje 24: | ||
I september 1913 modtog kommunen tegninger over en ny ejendom, som arkitekt Christian Frühstück Nielsen og bygherre tømrermester P. Davidsen ønskede at opføre på matrikel 858, der i forvejen var ejet af Davidsen. | I september 1913 modtog kommunen tegninger over en ny ejendom, som arkitekt Christian Frühstück Nielsen og bygherre tømrermester P. Davidsen ønskede at opføre på matrikel 858, der i forvejen var ejet af Davidsen. | ||
Christian Frühstück Nielsen var uddannet arkitekt og stod bag flere offentlige og private bygninger forskellige steder i Jylland. I Aarhus leverede han blandt andet tegningerne til Chokoladefabrikken [[Elvirasminde]], [[Klostergade]] 32-34, [[De forenede Jernstøberier]], [[Knudrisgade]] 7, [[Christian X og Dronning Alexandrines Stiftelse]], [[Åboulevarden]] 1 og [[Brabrand Alderdomshjem]] . | |||
Ejendommen på Skolebakken 5 skulle have fem etager til beboelse, en høj kælder til erhverv og en manzardetage. I loftrummet herover skulle der være et vaskerum og strygestue. | Ejendommen på Skolebakken 5 skulle have fem etager til beboelse, en høj kælder til erhverv og en manzardetage. I loftrummet herover skulle der være et vaskerum og strygestue. | ||
| Linje 81: | Linje 83: | ||
At ejendommen i 2012 fik en bevaringsmæssig værdi på 4 hænger blandt andet sammen med, at ejendommen har to markante yderkarnapkviste med pudset refendfuget bue og mellemliggende altanfag. Derudover har bygningen karakteristiske historicistiske træk og er udsmykket med en portindfatning, en fordakning og skulpturelle elementer ved indgangen. | At ejendommen i 2012 fik en bevaringsmæssig værdi på 4 hænger blandt andet sammen med, at ejendommen har to markante yderkarnapkviste med pudset refendfuget bue og mellemliggende altanfag. Derudover har bygningen karakteristiske historicistiske træk og er udsmykket med en portindfatning, en fordakning og skulpturelle elementer ved indgangen. | ||
Ved døroverliggeren, og lige under granitnummeret, på Skolebakken 5 fandtes et større reliefudsnit af stenkantningen og træerne ved Skolebakken før den under 1. verdenskrig forsvandt som en særlig promenadevej hævet over gadeniveauet. Personen der er afbilledet på vejen lige over trappen er angiveligt [["Gamle Sverrig"]], der var en etbenet svensker ved navn Persson der ofte kunne træffes på Skolebakken. Det dekorative reliefudsnit er senere blevet overdækket eller fjernet. | |||
=== Miljøbeskrivelse === | |||
===Miljøbeskrivelse=== | [[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet. | ||
[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet. | |||
Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet. | Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet. | ||
Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer. | Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer. | ||
Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet. | Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet. | ||
Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by. | Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by. | ||
''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier| | ''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].'' | ||
== Se også == | === Se også === | ||
* Bygninger og adresser på [[Skolebakken]]. | * Bygninger og adresser på [[Skolebakken]]. | ||
| Linje 123: | Linje 125: | ||
* Aarhuus Stifts-Tidende (1871-1989), s. 2, 9. oktober 1913 | * Aarhuus Stifts-Tidende (1871-1989), s. 2, 9. oktober 1913 | ||
* Aarhuus Stifts-Tidende (1871-1989), s. 6, 14. marts 1914 | * Aarhuus Stifts-Tidende (1871-1989), s. 6, 14. marts 1914 | ||
* Victor Jensen. Klunketid og Krigsår. Århus omkring år 1900 og under besættelse 1940-45. Århus byhistoriske Udvalg. 1968. | |||
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]] | [[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]] | ||