Skolebakken 5: Forskelle mellem versioner

|center=56.15717129, 10.2126316

[[Fil:Skolebakken 5.JPG|350px|thumb|right|Skolebakken 5. Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv]]

 

'''Skolebakken 5''' har facade ud mod [[Skolebakken]], [[Den historiske havnefront|havnefronten]] og [[havnepladsen]]. Bygningen blev opført i 1914 for tømrermester [[P. Davidsen]] efter tegninger af arkitekten [[Christian Frühstück Nielsen (1878-1956)|Christian Frühstück Nielsen]].

Christian Frühstück Nielsen var uddannet arkitekt og stod bag flere offentlige og private bygninger forskellige steder i Jylland. I Aarhus leverede han blandt andet tegningerne til Chokoladefabrikken [[Elvirasminde]], [[Klostergade]] 32-34, [[De forenede Jernstøberier]], [[Knudrisgade]] 7, [[Christian X og Dronning Alexandrines Stiftelse]], [[Åboulevarden]] 1 og [[Brabrand Alderdomshjem]] .

I slutningen af 1920’erne og 1930’erne var cigarforretningen blevet overdraget til [[T. Westergaard]], mens [[Argentinas Vicekonsulat]] rykkede ind i ejendommens stueetage. Her havde konsulen også kontor og kontortid mellem 11 og 14.  

I 1990’erne kunne man få massage og idrætsrådgivning i [[Helseklinikken]] på Skolebakken 5. Helseklinikken var en privatklinik, der specialiserede sig i behandling af idrætsskader. Klinikken kunne blandt andet tilbyde hjælp til genoptræning og hjemmebehandling.

Før opførelsen af ejendommen på Skolebakken 5 hørte grunden til [[Mejlgade 4]]. Skolebakken var på dette tidspunkt blot en promenadesti. Øst for stien lå kysten og stranden, og vest for lå Mejlgades baghaver. Det blev debatteret, om man skulle nedlægge den folkekære promenadesti til fordel for en rigtig gade, og med opførelsen af ejendommen på Skolebakken 5 blev det en realitet.  

I Aarhus Stiftstidende kunne man den 9. oktober 1913 læse, at bygherren, tømrermester Davidsen, havde købt ejendommen nr. 4 på Mejlgade for ca. 60.000 kr. Davidsen havde i den forbindelse sikret sig byrådets tilsagn om, at Skolebakken (promenaden) ud for ejendommen måtte sløjfes til fordel for en gade med kørebane, således at man nu kunne opføre bygninger der.  

Modstanden mod det nye byggeri på Skolebakken fremgik af samme avis. I et læserbrev skrev en vred aarhusborger, at han håbede at nyheden om, at der skulle opføres ejendomme på Skolebakken, var en fejl. Forfatteren skrev: ”At berøve os Skolebakken i sin nuværende skikkelse og gøre den til noget af et gadeparti, vil nærme sig vandalisme”. Dernæst tilføjede han, at han håbede på, hvis det skulle blive til virkelighed, at Aarhus Stiftstidende som altid ville vise sin ”udprægede bypatriotisme og bekæmpe en sådan plan”.  

=== Miljøbeskrivelse ===

[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.  

Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.  

Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.  

''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

=== Se også ===