10.897
redigeringer
Studestalden: Forskelle mellem versioner
m
Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="
Laura B. (diskussion | bidrag) |
m (Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ===") |
||
| (2 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist) | |||
| Linje 24: | Linje 24: | ||
[[Aarhus Stiftstidende]] fulgte opførelsen af bygningen og kunne den 15. november 1865 berette, at rådmand H. Lissberg havde opført en studestald på den nordre side af byen ved vejen til [[Risskov]]. Avisen beskrev bygningen i rosende vendinger: ”Omendskjøndt dens Ydre er smukt, er det navnlig dens Indre, som interesserer baade ved den hensigtsmæssige Indretning og ved de 142 smukke Jernsøiler, som bære de lave Hvælvinger, og som danne Adskillelsen mellem Baasene for ligsaa mange Stude”. | [[Aarhus Stiftstidende]] fulgte opførelsen af bygningen og kunne den 15. november 1865 berette, at rådmand H. Lissberg havde opført en studestald på den nordre side af byen ved vejen til [[Risskov]]. Avisen beskrev bygningen i rosende vendinger: ”Omendskjøndt dens Ydre er smukt, er det navnlig dens Indre, som interesserer baade ved den hensigtsmæssige Indretning og ved de 142 smukke Jernsøiler, som bære de lave Hvælvinger, og som danne Adskillelsen mellem Baasene for ligsaa mange Stude”. | ||
Der hørte oprindeligt en 12 fags staldbygning til Liisbergs og Meisners spritfabrik i [[Mejlgade]], men myndighederne ville gerne have den fjernet, fordi man på den måde kunne slippe af med de mange gener, som kreaturer og bøndervogne skabe i midtbyen. Liisberg | Der hørte oprindeligt en 12 fags staldbygning til Liisbergs og [[Peter Christopher Meisner (1816-1859)|Meisners]] spritfabrik i [[Mejlgade]], men myndighederne ville gerne have den fjernet, fordi man på den måde kunne slippe af med de mange gener, som kreaturer og bøndervogne skabe i midtbyen. Liisberg ønskede samtidig at udvide fabrikken, hvilket resulterede i, at han nødtvunget fandt en byggeplads uden for Mejlgades port – den grund på Skovvejen 11, hvor Studestalden ligger i dag. | ||
Ved opførelsen af Studestalden var sundhedskommissionen særligt opmærksom på, hvor man placerede møddingen. Den måtte ikke placeres for tæt på [[Knudriisbakken]], da der her fandtes en gangsti, og måtte heller ikke ligge for tæt ved vejen. Man så desuden gerne, at møddingen blev forsynet med tag, så den blev beskyttet mod vejret. | Ved opførelsen af Studestalden var sundhedskommissionen særligt opmærksom på, hvor man placerede møddingen. Den måtte ikke placeres for tæt på [[Knudriisbakken]], da der her fandtes en gangsti, og måtte heller ikke ligge for tæt ved vejen. Man så desuden gerne, at møddingen blev forsynet med tag, så den blev beskyttet mod vejret. | ||
| Linje 44: | Linje 44: | ||
====Bygningen og Aarhushistorien==== | ====Bygningen og Aarhushistorien==== | ||
=====Landbrug, byerhverv og den tidlige industrialisering===== | =====Landbrug, byerhverv og den tidlige industrialisering===== | ||
Studestalden repræsenterer en del af den tidligste erhvervs-og industrihistorie i Aarhus. Bygningen står i dag som et vidnesbyrd om de tætte forbindelser, der var mellem landbrug og byerhverv i byens tidlige industrialisering. Fabrikken og studestalden spillede derudover en væsentlig rolle for flere af byens andre industrier, erhverv og handlende. Der blev i løbet af 1800-tallet skabt forskellige handelsnetværk i byen, hvor man kunne drage nytte af hinandens produktion og forretning. Af en notits i [[Aarhus Stiftstidende]] fra 1870 fremgår det, at andre virksomheder eller privatpersoner kunne opstalde deres kreaturer i Studestalden, og at det ligeledes var muligt at købe Bærme fra Liisberg og Meisners brænderi: ”De, som ønske Kreaturer opstaldede hos os i aar ville behage at lade disse indtegne inden denne Maaneds Udgang. De, som iaar ønske Bærme fra vort Brænderi, ville ligeledes lade sig indtegne inden denne Maanedes Udang. Aarhuus den, 12te August 1870. H. Liisberg & Meisner.” | |||
Liisberg og Meisner havde løbende annoncer i samtidens aviser. Fra oktober til maj solgte man den kreaturgødning, kreaturerne producerede, og fra april til maj, var det de opfedede dyr, der blev sat til salg. Kreaturerne blev både forhandlet på markedet, som lå på byens [[kvægtorvet|kvægtorv]] og sendt ud af byen som eksportvare. Det skete oftest via [[Aarhus Havns Historie|havnen]], der fra midten af 1800-tallet var under stor udvikling. | Liisberg og Meisner havde løbende annoncer i samtidens aviser. Fra oktober til maj solgte man den kreaturgødning, kreaturerne producerede, og fra april til maj, var det de opfedede dyr, der blev sat til salg. Kreaturerne blev både forhandlet på markedet, som lå på byens [[kvægtorvet|kvægtorv]] og sendt ud af byen som eksportvare. Det skete oftest via [[Aarhus Havns Historie|havnen]], der fra midten af 1800-tallet var under stor udvikling. | ||
=====Studestalden blev reddet fra nedrivning ===== | =====Studestalden blev reddet fra nedrivning ===== | ||
| Linje 79: | Linje 79: | ||
''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|åstrækningen, den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].'' | ''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|åstrækningen, den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].'' | ||
== Se også == | === Se også === | ||
* Bygninger og adresser på [[Skovvejen]]. | * Bygninger og adresser på [[Skovvejen]]. | ||