10.897
redigeringer
Skolebakken 7: Forskelle mellem versioner
m
Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="
Laura B. (diskussion | bidrag) |
m (Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ===") |
||
| (14 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 4: | Linje 4: | ||
|height=200 | |height=200 | ||
|zoom=15 | |zoom=15 | ||
|center=56. | |center=56.15742255, 10.21276113 | ||
|align=right | |align=right | ||
}}</div> | }}</div> | ||
[[Fil:Skolebakken 7.JPG|350px|thumb|right|Skolebakken 7. Foto: Ib Nicolajsen, | [[Fil:Skolebakken 7.JPG|350px|thumb|right|Skolebakken 7. Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv]] | ||
'''Skolebakken 7''' er en stor beboelsesejendom på 10 fag, der har facade ud mod [[Skolebakken]], [[Den historiske havnefront|havnefronten]] og [[havnepladsen]]. Bygningen blev opført i 1915 for landinspektør [[O.S. Sørensen]], mens arkitekten var [[Axel Johannes Høeg-Hansen]]. | [[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Skolebakken 7''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Etageejendomme'']] | ||
'''Skolebakken 7''' er en stor beboelsesejendom på 10 fag, der har facade ud mod [[Skolebakken]], [[Den historiske havnefront|havnefronten]] og [[havnepladsen]]. Bygningen blev opført i 1915 for landinspektør [[O.S. Sørensen]], mens arkitekten var [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]]. | |||
I dag går bygningen næsten i ét med [[Skolebakken 5]], der findes i forlængelse af bygningen. De to bygninger kan være svære at skelne fra hinanden, da arkitekturen er meget ens. | I dag går bygningen næsten i ét med [[Skolebakken 5]], der findes i forlængelse af bygningen. De to bygninger kan være svære at skelne fra hinanden, da arkitekturen er meget ens. | ||
| Linje 24: | Linje 26: | ||
Arkitekt Høeg-Hansen bad om dispensation fra byggeloven og dermed om tilladelse til at indrette kælderen til forretningsbrug, uanset at bygningen havde 5 beboelsesetager. Derudover skulle han bruge tilladelse til, at taget måtte få en hældning på 55 grader samt at måtte opføre en kvist, der var for tæt på et skel i bygningen. | Arkitekt Høeg-Hansen bad om dispensation fra byggeloven og dermed om tilladelse til at indrette kælderen til forretningsbrug, uanset at bygningen havde 5 beboelsesetager. Derudover skulle han bruge tilladelse til, at taget måtte få en hældning på 55 grader samt at måtte opføre en kvist, der var for tæt på et skel i bygningen. | ||
Projektet blev godkendt med betingelserne, at der over mansardbjælkerne ikke blev indrettet andre rum end dem, der var omgivet af lægteskillerum, at hele gården blev kloakeret og forsynet | Projektet blev godkendt med betingelserne, at der over mansardbjælkerne ikke blev indrettet andre rum end dem, der var omgivet af lægteskillerum, at hele gården blev kloakeret og forsynet med behørige kummer for alle af- og nedløb, at hele gårdspladsen blev belagt med cementbeton efter sundhedskommissionens anvisning, at der i gården ikke blev anbragt noget som helst fast såsom skure, halvtage, faste skarnkasser osv., og at de beboede arealer blev forsynet med faststående kakkelovne til indfyring, samt at kælderetagen ikke blev benyttet til beboelse, men kun til forretningsbrug. | ||
Derudover underskrev landinspektør O.S. Sørensen og Arkitekt Høeg-Hansen en deklaration den 29/4 1915. Her forpligtigede de sig selv og alle fremtidige ejere af matrikel 859 til aldrig at benytte den frie kalkede nordre gavl og bagmur til reklamer. Derudover forpligtigede de sig til at vedligeholde kalkningen ”paa en efter Bygningskommissionens Skøn tilfredsstillende Maade”. | Derudover underskrev landinspektør O.S. Sørensen og Arkitekt Høeg-Hansen en deklaration den 29/4 1915. Her forpligtigede de sig selv og alle fremtidige ejere af matrikel 859 til aldrig at benytte den frie kalkede nordre gavl og bagmur til reklamer. Derudover forpligtigede de sig til at vedligeholde kalkningen ”paa en efter Bygningskommissionens Skøn tilfredsstillende Maade”. | ||
| Linje 30: | Linje 32: | ||
I Aarhus Stiftstidende kunne man den 20. september 1914 læse om de nye, luksuriøse lejligheder i ejendommen. Heri fremgik det, at lejlighederne havde 10 værelser, der dog kunne deles op efter behov, hvis man eksempelvis ønskede at benytte den ene del til kontor og den anden til beboelse. | I Aarhus Stiftstidende kunne man den 20. september 1914 læse om de nye, luksuriøse lejligheder i ejendommen. Heri fremgik det, at lejlighederne havde 10 værelser, der dog kunne deles op efter behov, hvis man eksempelvis ønskede at benytte den ene del til kontor og den anden til beboelse. | ||
Ved udgravningen til den nye ejendom på Kystvejen 7 stødte på en 600 år gammel brønd. I brønden lå der flere krukker og krus, der blev sendt til videre undersøgelser hos [[Aarhus Museum]]. | Ved udgravningen til den nye ejendom på Kystvejen 7 stødte på en 600 år gammel brønd. I brønden lå der flere krukker og krus, der blev sendt til videre undersøgelser hos [[Aarhus Museum]]. | ||
====Tidligere bebyggelse på matriklen==== | ====Tidligere bebyggelse på matriklen==== | ||
| Linje 40: | Linje 41: | ||
Dette gælder også for matrikel 859, der senere skulle blive Skolebakken 7. Før [[Husnumre i Aarhus|det nye husnummersystems]] indførelse i 1869 var adressen Mejlgade 52, og frem til 1915 var adressen [[Mejlgade 6]]. Da den nye bygning skulle opføres i 1915 blev matriklen delt, således at Mejlgade 6 lå mod Mejlgade og bygningen på Skolebakken 7 blev opført på den del af grunden, der tidligere havde være baghave til Mejlgade 6. | Dette gælder også for matrikel 859, der senere skulle blive Skolebakken 7. Før [[Husnumre i Aarhus|det nye husnummersystems]] indførelse i 1869 var adressen Mejlgade 52, og frem til 1915 var adressen [[Mejlgade 6]]. Da den nye bygning skulle opføres i 1915 blev matriklen delt, således at Mejlgade 6 lå mod Mejlgade og bygningen på Skolebakken 7 blev opført på den del af grunden, der tidligere havde være baghave til Mejlgade 6. | ||
Bygningen på Mejlgade 6 var inden opførelsen af ejendommen på Skolebakken 7 beboet af flere fremtrædende og velstående personer. Ejendommen på matriklen, der strakte sig mod kysten, var en del af den gamle bykerne i Aarhus og en central del af det officielle byliv. Der levede blandt andet flere justitsråder og løjtnanter, en generalkommissær, en stabssergent og flere borgmestre i bygningen | Bygningen på [[Mejlgade 6]] var inden opførelsen af ejendommen på Skolebakken 7 beboet af flere fremtrædende og velstående personer. Ejendommen på matriklen, der strakte sig mod kysten, var en del af den gamle bykerne i Aarhus og en central del af det officielle byliv. Der levede blandt andet flere justitsråder og løjtnanter, en generalkommissær, en stabssergent og flere borgmestre i bygningen. | ||
====Erhverv, virksomheder og andre formål repræsenteret på matriklen gennem tiden==== | ====Erhverv, virksomheder og andre formål repræsenteret på matriklen gennem tiden==== | ||
Skolebakken 7 blev opført som en beboelsesejendom med en høj kælder, der udelukkende skulle benyttes til erhverv. Af en historisk gennemgang af beboere og erhverv på matriklen, fremgår det, at ejendommens kælderetage helt frem til slutningen af 1900-tallet blev benyttet til erhverv, mens de resterende etager som oftest blev benyttet til privat bolig, men i enkelte tilfælde også fungerede som kontorer. Skolebakken 7 havde en fordelagtig placering i forhold til den handel og industri, som centrerede sig omkring havnen og den gamle bykerne. Der fandtes derfor mange erhverv på adressen gennem 1900-tallet. | Skolebakken 7 blev opført som en beboelsesejendom med en høj kælder, der udelukkende skulle benyttes til erhverv. Af en historisk gennemgang af beboere og erhverv på matriklen, fremgår det, at ejendommens kælderetage helt frem til slutningen af 1900-tallet blev benyttet til erhverv, mens de resterende etager som oftest blev benyttet til privat bolig, men i enkelte tilfælde også fungerede som kontorer. Skolebakken 7 havde en fordelagtig placering i forhold til den handel og industri, som centrerede sig omkring havnen og den gamle bykerne. Der fandtes derfor mange erhverv på adressen gennem 1900-tallet. | ||
Da bygningen på Skolebakken 7 blev opført i 1915 flyttede [[Aarhus Korn og foderstof]] samt [[A/S Jydsk Gibs-og Cementstøberi]] ind i ejendommens kælderetage. | Da bygningen på Skolebakken 7 blev opført i 1915 flyttede [[Korn- og Foderstof Kompagniet|Aarhus Korn og foderstof]] samt [[A/S Jydsk Gibs-og Cementstøberi]] ind i ejendommens kælderetage. | ||
I 1920’erne skiftedes disse erhverv ud med [[C.M Riis]] (Fotografiske artikler), [[Svend Durup]] (Kaffe en gros og detail) og [[ | I 1920’erne skiftedes disse erhverv ud med [[C.M. Riis]] (Fotografiske artikler), [[Svend Durup]] (Kaffe en gros og detail) og [[Det Konservative Folkeparti|Aarhus Konservative Vælgerforenings]] kontor. | ||
I 1930’erne var det i stedet [[Daytonvægtens jydske filial]] (slagterimaskiner), [[Carl | I 1930’erne var det i stedet [[Daytonvægtens jydske filial]] (slagterimaskiner), [[Carl Winther A/S]] (Kontormaskiner) og [[Schrøder og Jørgensen A/S]] (Kaffemøller), der lå i kælderetagen på Skolebakken 7. | ||
I 1940’erne rykkede [[A/S Elektrolux | I 1940’erne rykkede [[A/S Elektrolux Støvsugerfabriks udsalg]] og [[Max Bodenhoff]] sSkrivemaskiner) ind i ejendommens kælder. [[Wistoff og co.|Wistoff og co.]] (vægtfabrik) fik ligeledes lokaler i bygningens stueetage i denne periode. | ||
Kælderetagen lagde i 1950’erne og 1960’erne stadig lokaler til A/S Elektrolux støvsugerfabriks udsalg og Wistoff og co. (vægtfabrik), der nu var rykket en etage ned. Derudover fandtes [[A/S Sremmens maskinfabrik]] og [[F. Storgaards Plisséfabrik]] i ejendommens kælder. Kælderetagen blev desuden benyttet af Revisor [[K. Jueel]], der havde sit kontor i lokalerne, samt læge [[H. Brammers]], der havde konsultation i bygningens nederste etage. | Kælderetagen lagde i 1950’erne og 1960’erne stadig lokaler til A/S Elektrolux støvsugerfabriks udsalg og Wistoff og co. (vægtfabrik), der nu var rykket en etage ned. Derudover fandtes [[A/S Sremmens maskinfabrik]] og [[F. Storgaards Plisséfabrik]] i ejendommens kælder. Kælderetagen blev desuden benyttet af Revisor [[K. Jueel]], der havde sit kontor i lokalerne, samt læge [[H. Brammers]], der havde konsultation i bygningens nederste etage. | ||
I 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne lå butikken [[Aarhus Rideudstyr]] | I 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne lå butikken [[Aarhus Rideudstyr]] ved siden af revisionsfirmaet [[Schantz & Hjortshøj ApS]] og [[Dayyani]] (persiske tæpper) i ejendommens kælder. | ||
====Bygningen og Aarhushistorien==== | ====Bygningen og Aarhushistorien==== | ||
Den nyopførte ejendom på Skolebakken 7 var mondæn og moderne. Bygning var en del af den bølge af flotte, nye ejendomme, der skød op langs [[Den historiske havnefront|kyststrækningen]] i begyndelsen af 1900-tallet. De velstående aarhusborgere søgte nu væk fra den gamle bykerne og ud mod de nye ejendomme ved kysten, der havde udsigt mod [[Aarhusbugten]]. | Den nyopførte ejendom på Skolebakken 7 var mondæn og moderne. Bygning var en del af den bølge af flotte, nye ejendomme, der skød op langs [[Den historiske havnefront|kyststrækningen]] i begyndelsen af 1900-tallet. De velstående aarhusborgere søgte nu væk fra den gamle bykerne og ud mod de nye ejendomme ved kysten, der havde udsigt mod [[Aarhusbugten]]. | ||
Efter opførelsen af ejendommen på Skolebakken 7 flyttede bygherren, Landinspektør O.S. Sørensen, selv ind på ejendommens 2. sal. Det samme gjaldt husets arkitekt, [[Axel Johannes Høeg-Hansen]], der rykkede ind på ejendommens 3. sal. Høeg-Hansen havde både privat bolig og kontor i ejendommen helt frem til 1940’erne. Høeg-Hansen var en fremtrædende arkitekt i det aarhusianske byliv og stod blandt andet bag ejendomme på [[Dalgas Avenue]], [[Fåborggade]], [[Grønnegade]] og [[Vestergade]]. Bygninger, der kan fremhæves, er blandt andet [[amtssygehuset]] ved [[Viborgvej]], der blev indviet i 1935, og administrationsbygningen for [[Frichs fabrikken]] i [[Åbyhøj]] i 1912. | Efter opførelsen af ejendommen på Skolebakken 7 flyttede bygherren, Landinspektør O.S. Sørensen, selv ind på ejendommens 2. sal. Det samme gjaldt husets arkitekt, [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]], der rykkede ind på ejendommens 3. sal. Høeg-Hansen havde både privat bolig og kontor i ejendommen helt frem til 1940’erne. Høeg-Hansen var en fremtrædende arkitekt i det aarhusianske byliv og stod blandt andet bag ejendomme på [[Dalgas Avenue]], [[Fåborggade]], [[Grønnegade]] og [[Vestergade]]. Bygninger, der kan fremhæves, er blandt andet [[amtssygehuset]] ved [[Viborgvej]], der blev indviet i 1935, og administrationsbygningen for [[Frichs fabrikken]] i [[Åbyhøj]] i 1912. | ||
En anden prominent personlighed, der boede i ejendommen, var kunstmaler [[Carl Frederik Høyrup]]. Høyrup boede på ejendommens 2. sal i 1950’erne. Han var en anerkendt dansk kunstmaler, der er kendt for sine malerier med natur-og jagtmotiver. | En anden prominent personlighed, der boede i ejendommen, var kunstmaler [[Carl Frederik Høyrup]]. Høyrup boede på ejendommens 2. sal i 1950’erne. Han var en anerkendt dansk kunstmaler, der er kendt for sine malerier med natur-og jagtmotiver. | ||
Det var generelt et velstående klientel, der | Det var generelt et velstående klientel, der fandtes i ejendommen i løbet af 1900-tallet. Udover ovennævnte boede der flere købmænd og arkitekter, en guldsmed, direktør, blikkenslagermester, kontorchef, prokurist, fuldmægtig, læge, ejendomsmægler, overinspektør, ingeniør, repræsentant og en grosserer. | ||
===Arkitektonisk beskrivelse=== | ===Arkitektonisk beskrivelse=== | ||
| Linje 92: | Linje 85: | ||
''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|åstrækningen, den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].'' | ''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|åstrækningen, den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].'' | ||
== Se også == | === Se også === | ||
* Bygninger og adresser på [[Skolebakken]]. | * Bygninger og adresser på [[Skolebakken]]. | ||