10.897
redigeringer
Skovvejen 19: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
m
Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="
Laura B. (diskussion | bidrag) No edit summary |
m (Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ===") |
||
| (10 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist) | |||
| Linje 8: | Linje 8: | ||
}}</div> | }}</div> | ||
[[Fil:Skovvejen 19A .JPG|350px|thumb|right|Skovvejen 19A. Foto: Ib Nicolajsen, 2020]] | [[Fil:Skovvejen 19A .JPG|350px|thumb|right|Skovvejen 19A. Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv]] | ||
[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|200px|thumb|right|'''Skovvejen 19A''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Etageejendomme. '''Skovvejen 19D''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Villaer'']] | |||
'''Skovvejen 19A''' ligger med facaden ud mod [[Skovvejen]] og med blik mod [[Aarhus Ø]] og [[Aarhus Lystbådehavn]]. Bygningen blev opført i 1911 for malermester [[Herman Poulsen]]. Det vides ikke, hvem arkitekten bag var. '''Skovvejen 19B''' og '''19C''' findes i baggården til nr. 19A. Ejendommene ligger separeret, men blev også opført i 1911 for malermester H. Poulsen. Nr. 19A og nr. 19B er opført i samme arkitektoniske stil. De tre ejendomme blev oprindeligt kaldt ''Solgaarden''. | '''Skovvejen 19A''' ligger med facaden ud mod [[Skovvejen]] og med blik mod [[Aarhus Ø]] og [[Aarhus Lystbådehavn]]. Bygningen blev opført i 1911 for malermester [[Herman Poulsen]]. Det vides ikke, hvem arkitekten bag var. '''Skovvejen 19B''' og '''19C''' findes i baggården til nr. 19A. Ejendommene ligger separeret, men blev også opført i 1911 for malermester H. Poulsen. Nr. 19A og nr. 19B er opført i samme arkitektoniske stil. De tre ejendomme blev oprindeligt kaldt ''Solgaarden''. | ||
| Linje 74: | Linje 76: | ||
Byens udbygning skabte en forringelse af byens rum, som blev mørkere og mere indelukket. Som en reaktion herpå begyndte byens velstillede borgere at søge mod grønnere alternativer og stille krav om lys, luft og renlighed. Det resulterede i opførelsen af en lang rækker villaer, der blev placeret tæt ved den tidligere bygrænse. Villaerne tilbød landlige omgivelser, mere plads og bedre sundhed-og hygiejneforhold. | Byens udbygning skabte en forringelse af byens rum, som blev mørkere og mere indelukket. Som en reaktion herpå begyndte byens velstillede borgere at søge mod grønnere alternativer og stille krav om lys, luft og renlighed. Det resulterede i opførelsen af en lang rækker villaer, der blev placeret tæt ved den tidligere bygrænse. Villaerne tilbød landlige omgivelser, mere plads og bedre sundhed-og hygiejneforhold. | ||
Villaen på Skovvejen 19D lå mod Risskov og landlige omgivelser på den anden side af den gamle bygrænse. Da villaen blev opført, lå den for sig selv og var omgivet af natur og plads. Senere skete en udbygning af byen, | Villaen på Skovvejen 19D lå mod Risskov og landlige omgivelser på den anden side af den gamle bygrænse. Da villaen blev opført, lå den for sig selv og var omgivet af natur og plads. Senere steg befolkningstallet yderligere, og der skete en større udbygning af byen, som betød, at villaen pludselig lå placeret op af tæt bebyggelse. Dette er et mønster, der ses flere steder i byen. Byens gamle villakvarterer består af blandede bygningstyper med både villaer, byhuse og etageejendomme, hvilket vidner om byens historiske udvikling og udbygning. | ||
=====Trange kår og havnemiljøet===== | |||
Som tidligere nævnt hørte mange af beboerne og erhvervene i ejendommene på Skovvejen 19A, 19B, 19C, 19D og 19E til forskellige håndværksfag. Lejlighederne i ejendommene var forholdsvis små og ejendommenes beboere levede tæt op ad hinanden. Bygningerne blev opført i kølvandet af den store befolkningsvækst, der fandt sted i Aarhus fra 1850’erne, og som betød, at der flere steder skete en fortætning af byen. Det var hovedsageligt arbejderne og den laverestående del af befolkningen, der i denne periode levede under trange forhold. Da de nye ejendomme på Skovvejen 19 blev opført i 1911, tilbød de endog mere plads og bedre boligforhold end dem, der fandtes inde i den gamle bykerne. | |||
Ejendommene ved Skovvejen 19 havde desuden en fordelagtig placering i forhold til det [[Aarhus Havn|voksende havnemiljø]], der lå lige ude foran ejendommene. Flere beboere var tilknyttet fiskeri og søfart, og meget handel foregik omkring havnen. Håndværkserhvervene, som fandtes på adresserne, havde derfor gode vilkår i forhold til handelsmuligheder ved det pulserende havnemiljø. | |||
=====Skadedyrsproblemerne===== | =====Skadedyrsproblemerne===== | ||
| Linje 84: | Linje 91: | ||
Slutteligt bad aarhusborgerne om en udtalelse fra ’Dyrenes Beskyttelse’, da man mente, at ”råheden” burde kunne straffes efter ”Bølleloven”. | Slutteligt bad aarhusborgerne om en udtalelse fra ’Dyrenes Beskyttelse’, da man mente, at ”råheden” burde kunne straffes efter ”Bølleloven”. | ||
=====Handlen med mejeriprodukter i Aarhus===== | =====Handlen med mejeriprodukter i Aarhus===== | ||
| Linje 129: | Linje 131: | ||
''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|åstrækningen, den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].'' | ''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|åstrækningen, den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].'' | ||
== Se også == | === Se også === | ||
* Bygninger og adresser på [[Skovvejen]]. | * Bygninger og adresser på [[Skovvejen]]. | ||
| Linje 153: | Linje 155: | ||
*Aarhus Vejviser, 1876-1949 | *Aarhus Vejviser, 1876-1949 | ||
* AarhusWiki, Skovvejen, https://aarhuswiki.dk/wiki/Skovvejen | * AarhusWiki, Skovvejen, https://aarhuswiki.dk/wiki/Skovvejen | ||
* AarhusWiki, Villaer i 1800-tallets Aarhus (oversigtskort), https://aarhuswiki.dk/wiki/Villaer_i_1800-tallets_Aarhus_(oversigtskort) | |||
* Aarhus Amtstidende (1866-1965), 7. december 1888, s. 2 | * Aarhus Amtstidende (1866-1965), 7. december 1888, s. 2 | ||
* Aarhus Amtstidende (1866-1965), 20. marts 1891, s. 2 | * Aarhus Amtstidende (1866-1965), 20. marts 1891, s. 2 | ||
