Hendrik Pontoppidans Gade: Forskelle mellem versioner
Laura B. (diskussion | bidrag) No edit summary |
No edit summary |
||
(2 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Hendrik Pontoppidans Gade''' er en gade, som ligger på [[Frederiksbjerg]]. Gaden er en fortsættelse af [[Marselisborg Allé]] og slutter nu ved [[Marselis Boulevard]]. | '''Hendrik Pontoppidans Gade''' er en gade, som ligger på [[Frederiksbjerg]]. Gaden er en fortsættelse af [[Marselisborg Allé]] og slutter nu ved [[Marselis Boulevard]]. | ||
Før tunnelen under Strandvejen kom til i 1979, fortsatte gaden ind bag Kildegården. | Før tunnelen under [[Strandvejen]] kom til i 1979, fortsatte gaden ind bag Kildegården. | ||
Navngivet i 1903 efter den danske købmand, finansmand, generalkonsul | Navngivet i 1903 efter den danske købmand, finansmand, generalkonsul | ||
og godsejer [[Hendrik Pontoppidan (1814-1901)]]. Han var født i Ræhr ved Thisted. | og godsejer [[Hendrik Pontoppidan (1814-1901)]]. Han var født i Ræhr ved Thisted. | ||
Linje 7: | Linje 7: | ||
i Hamborg i 1841. Han blev dansk generalkonsul i Hamborg i 1851. Han købte | i Hamborg i 1841. Han blev dansk generalkonsul i Hamborg i 1851. Han købte | ||
godset Constantinsborg vest for Aarhus i 1867, som han udviklede til en | godset Constantinsborg vest for Aarhus i 1867, som han udviklede til en | ||
mønsterejendom. Pontoppidan var medlem af | mønsterejendom. Pontoppidan var medlem af [[Det Danske Hedeselskab]] lige fra starten | ||
i 1866. Senere var han med til at stifte Foreningen af jydske Landboforeninger, | i 1866. Senere var han med til at stifte Foreningen af jydske Landboforeninger, | ||
Det | [[Det Jydske Haveselskab]] og Foreningen for Danmarks Fjerkræavl. | ||
I Skanseparken står en bronzebuste af Hendrik Pontoppidan sammenstillet | I Skanseparken står en bronzebuste af Hendrik Pontoppidan sammenstillet | ||
med en draperet genius og med front mod gaden, der er opkaldt efter | med en draperet genius og med front mod gaden, der er opkaldt efter | ||
Linje 15: | Linje 15: | ||
[[Skt. Olufs Kirkegård|Sct. Olufs Kirkegård]] i 1903. Den er udført i et samarbejde mellem billedhuggerne | [[Skt. Olufs Kirkegård|Sct. Olufs Kirkegård]] i 1903. Den er udført i et samarbejde mellem billedhuggerne | ||
Vilhelm Bissen og Rasmus Andersen. | Vilhelm Bissen og Rasmus Andersen. | ||
===Adresser på Hendrik Pontoppidans Gade=== | |||
*[[Hendrik Pontoppidans Gade 10]] | |||
== Hendrik Pontoppidans Gade på AarhusArkivet == | == Hendrik Pontoppidans Gade på AarhusArkivet == |
Nuværende version fra 3. jan. 2024, 16:30
Hendrik Pontoppidans Gade er en gade, som ligger på Frederiksbjerg. Gaden er en fortsættelse af Marselisborg Allé og slutter nu ved Marselis Boulevard.
Før tunnelen under Strandvejen kom til i 1979, fortsatte gaden ind bag Kildegården. Navngivet i 1903 efter den danske købmand, finansmand, generalkonsul og godsejer Hendrik Pontoppidan (1814-1901). Han var født i Ræhr ved Thisted. Efter handelsuddannelse i udlandet etablerede han sig som købmand i Hamborg i 1841. Han blev dansk generalkonsul i Hamborg i 1851. Han købte godset Constantinsborg vest for Aarhus i 1867, som han udviklede til en mønsterejendom. Pontoppidan var medlem af Det Danske Hedeselskab lige fra starten i 1866. Senere var han med til at stifte Foreningen af jydske Landboforeninger, Det Jydske Haveselskab og Foreningen for Danmarks Fjerkræavl. I Skanseparken står en bronzebuste af Hendrik Pontoppidan sammenstillet med en draperet genius og med front mod gaden, der er opkaldt efter ham. Genopstillet i Skanseparken i 1949 efter en oprindelig placering på Sct. Olufs Kirkegård i 1903. Den er udført i et samarbejde mellem billedhuggerne Vilhelm Bissen og Rasmus Andersen.
Adresser på Hendrik Pontoppidans Gade
Hendrik Pontoppidans Gade på AarhusArkivet
![]() |
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Kilder og Litteratur
- Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018