Framlev Kirke: Forskelle mellem versioner

117 bytes tilføjet ,  3. januar 2024
m
Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="
No edit summary
m (Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ===")
 
(5 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 7: Linje 7:
|align=right
|align=right
}}</div>
}}</div>
[[Fil:Framlevt Kirke.jpg|350px|thumb|right|Framlev Kirke. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.]]


'''Framlev Kirke''' blev formodentlig bygget i 1100-tallet, hvor det romanske kor og skib blev opført i kløvede marksten og frådsten. Den havde oprindeligt 10 vinduer, hvoraf fire stadig er i brug. Kirken har med stor sandsynlighed afløst en stavkirke af træ, der lå samme sted. Våbenhuset af munkesten i syd og kirketårnet i vest blev tilføjet i senmiddelalderen, og omtrent samtidig erstattedes kirkens flade trælofter med hvælvede stenlofter.
'''Framlev Kirke''' blev formodentlig bygget i 1100-tallet, hvor det romanske kor og skib blev opført i kløvede marksten og frådsten. Den havde oprindeligt 10 vinduer, hvoraf fire stadig er i brug. Kirken har med stor sandsynlighed afløst en stavkirke af træ, der lå samme sted. Våbenhuset af munkesten i syd og kirketårnet i vest blev tilføjet i senmiddelalderen, og omtrent samtidig erstattedes kirkens flade trælofter med hvælvede stenlofter.
Linje 12: Linje 14:
Kirken er blevet restaureret og istandsat i 1717, 1791 samt i 1890, hvor arbejdet var under ledelse af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel]]. I forbindelse med sidstnævnte restaurering opdagede man spor af en del kalkmalerier fra forskellige tider. I 1907 opførtes et ligkapel i kirkegårdens nordøstlige hjørne, der siden et nyere kapels opførelse i 1959 har tjent som redskabshus.
Kirken er blevet restaureret og istandsat i 1717, 1791 samt i 1890, hvor arbejdet var under ledelse af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel]]. I forbindelse med sidstnævnte restaurering opdagede man spor af en del kalkmalerier fra forskellige tider. I 1907 opførtes et ligkapel i kirkegårdens nordøstlige hjørne, der siden et nyere kapels opførelse i 1959 har tjent som redskabshus.


Framlev Kirke hørte under [[Aarhus Domprovsti|Århus domprovsti]] fra 1310 til domkapitlets nedlæggelse i 1660’erne. I 1672 indlemmedes kirken i grevskabet [[Frijsenborg|Frijsenborgs]] ejerskab. I 1724 afhændedes kirken til kongen, som lagde den under Skanderborg rytterdistrikt. I 1767 solgtes den til [[Johan Arent Althalt|Johan Arent Althalts]] enke, [[Anne Elisabeth Lassen]], der ejede [[Lyngbygård]] samt [[Lyngby Kirke]] og [[Borum Kirke]]. Framlev Kirke fulgte herefter Lyngbygård frem til 1874, hvor den daværende ejer, hofjægermester [[Johannes Friis]], solgte gården, men beholdte kirken. I 1882 solgtes kirken til jægermester [[T. Quistgaard]] og ritmester [[O. Engelbrecht]], hvis enker og arvinger ejede den frem til 1913, hvor den overgik til selveje.
Framlev Kirke hørte under [[Aarhus Domprovsti]] fra 1310 til domkapitlets nedlæggelse i 1660’erne. I 1672 indlemmedes kirken i grevskabet [[Mogens Friis (1623-1675)|Frijsenborgs]] ejerskab. I 1724 afhændedes kirken til kongen, som lagde den under Skanderborg rytterdistrikt. I 1767 solgtes den til enken efter [[Johan Arentsen Althalt (1635-1728)]], [[Anne Elisabeth Lassen]], der ejede [[Lyngbygård]] samt [[Lyngby Kirke]] og [[Borum Kirke]]. Framlev Kirke fulgte herefter Lyngbygård frem til 1874, hvor den daværende ejer, hofjægermester [[Johannes Friis]], solgte gården, men beholdte kirken. I 1882 solgtes kirken til jægermester [[T. Quistgaard]] og ritmester [[O. Engelbrecht]], hvis enker og arvinger ejede den frem til 1913, hvor den overgik til selveje.


== Se også ==
=== Se også ===
* [[Kirker i Aarhus]]
* [[Kirker i Aarhus Kommune]]


== Framlev Kirke på AarhusArkivet ==
== Framlev Kirke på AarhusArkivet ==
10.897

redigeringer