10.897
redigeringer
Havnegade 8: Forskelle mellem versioner
m
Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="
m (Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ===") |
|||
| (4 mellemliggende versioner af 4 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 12: | Linje 12: | ||
[[Fil:424183-1896 Etageplaner 1.jpg|350px|thumb|right|Blueprints for Havnegade 8. 1896.<br> Scan: Aarhus Kommunes Byggesagsarkiv]] | [[Fil:424183-1896 Etageplaner 1.jpg|350px|thumb|right|Blueprints for Havnegade 8. 1896.<br> Scan: Aarhus Kommunes Byggesagsarkiv]] | ||
'''Havnegade 8''' er en adresse på [[Havnegade]] ved [[Den historiske havnefront|den gamle havnefront]] i det centrale Aarhus. Havnegade 8 og [[Skolegade 19]] er forbundet, og deler matrikel nr. 845a. I 1896-97 blev [[Korn- og Foderstof Kompagniet]]s kontorbygning opført på adressen. Arkitekten bag den to etager høje ejendom, der stadig ligger der i dag, var [[Rudolf Frimodt Clausen | [[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Havnegade 8''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Erhvervsbygninger]] | ||
'''Havnegade 8''' er en adresse på [[Havnegade]] ved [[Den historiske havnefront|den gamle havnefront]] i det centrale Aarhus. Havnegade 8 og [[Skolegade 19]] er forbundet, og deler matrikel nr. 845a. I 1896-97 blev [[Korn- og Foderstof Kompagniet]]s kontorbygning opført på adressen. Arkitekten bag den to etager høje ejendom, der stadig ligger der i dag, var [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]]. | |||
Bygningens historie er især præget af Korn- og Foderstof Kompagniets tilstedeværelse samt reklamebureauet, Scan-ad, der overtog kontorlokalerne efter kompagniet. | Bygningens historie er især præget af Korn- og Foderstof Kompagniets tilstedeværelse samt reklamebureauet, Scan-ad, der overtog kontorlokalerne efter kompagniet. | ||
| Linje 89: | Linje 91: | ||
Havnegade 8 blev opført for [[Korn- og Foderstof Kompagniet]], der havde deres kontorer i bygningen fra 1897 til 1965. | Havnegade 8 blev opført for [[Korn- og Foderstof Kompagniet]], der havde deres kontorer i bygningen fra 1897 til 1965. | ||
Korn- og Foderstof Kompagniet var et såkaldt ”interessentskab” inden for branchen for grovvarer til landbruget. Et interessantskab er en virksomhed, der ejes af en række fysiske eller juridiske personer, der hæfter personligt, solidarisk og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser. Således stiftedes Korn- og Foderstof Kompagniet af 12 østjyske købmænd – [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]], [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)|Otto Mønsted]], [[Søren Christian Wærum (1842-1910)|S. Chr. Wærum]], [[Frederik Carl Christian Johansen Baune (1848-1933)|Joh. Baune]], [[S.M. Holst]], [[Christian Carl Nicolai Rømer (1856-1932)|Chr. Rømer]], [[Henrik Broge]], [[Chr. G. Hansen]], [[Nicolai Christian Guldmann|N.C. Guldmann]] og [[Chr. Kjer]] fra Aarhus, [[J. Ankerstjerne]] fra Randers og [[H. Meulengracht]] fra Horsens – der hver lagde et kapitalindskud for at starte virksomheden. | Korn- og Foderstof Kompagniet var et såkaldt ”interessentskab” inden for branchen for grovvarer til landbruget. Et interessantskab er en virksomhed, der ejes af en række fysiske eller juridiske personer, der hæfter personligt, solidarisk og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser. Således stiftedes Korn- og Foderstof Kompagniet af 12 østjyske købmænd – [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]], [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)|Otto Mønsted]], [[Søren Christian Wærum (1842-1910)|S. Chr. Wærum]], [[Frederik Carl Christian Johansen Baune (1848-1933)|Joh. Baune]], [[S.M. Holst]], [[Christian Carl Nicolai Rømer (1856-1932)|Chr. Rømer]], [[Henrik Broge (1860-1899)]], [[Chr. G. Hansen]], [[Nicolai Christian Guldmann|N.C. Guldmann]] og [[Chr. Kjer]] fra Aarhus, [[J. Ankerstjerne]] fra Randers og [[H. Meulengracht]] fra Horsens – der hver lagde et kapitalindskud for at starte virksomheden. | ||
Flere af dem havde allerede afdelinger inden for korn- og foderstofbranchen under deres egne virksomheder, men udskilte nu disse og lod dem indgå i kompagniet. Ved at slå deres forretninger sammen til ét selskab opnåede købmændene fordelene ved stordrift og ophævede deres indbyrdes konkurrence. Dermed kunne de slå til, når chancen for at købe en stor last billigt bød sig, og stod stærkere overfor andre konkurrenter. | Flere af dem havde allerede afdelinger inden for korn- og foderstofbranchen under deres egne virksomheder, men udskilte nu disse og lod dem indgå i kompagniet. Ved at slå deres forretninger sammen til ét selskab opnåede købmændene fordelene ved stordrift og ophævede deres indbyrdes konkurrence. Dermed kunne de slå til, når chancen for at købe en stor last billigt bød sig, og stod stærkere overfor andre konkurrenter. | ||
| Linje 115: | Linje 117: | ||
Siden denne beskrivelse er der ikke blevet foretaget ændringer i bygningens facade ud til Havnegade, og den fremstår derfor som beskrevet. | Siden denne beskrivelse er der ikke blevet foretaget ændringer i bygningens facade ud til Havnegade, og den fremstår derfor som beskrevet. | ||
===Miljøbeskrivelse=== | === Miljøbeskrivelse === | ||
[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet. | [[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet. | ||
Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet. | Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet. | ||
Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer. | Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer. | ||
Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet. | Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet. | ||
Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by. | Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by. | ||
''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier| | ''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].'' | ||
== Se også == | === Se også === | ||
* Bygninger og adresser på [[Havnegade]]. | * Bygninger og adresser på [[Havnegade]]. | ||