10.897
redigeringer
Frederiksgade 79: Forskelle mellem versioner
m
Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="
No edit summary |
m (Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ===") |
||
| (En mellemliggende version af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 19: | Linje 19: | ||
I 1757 købte købmanden [[Peder Michelsen Herskind (1738-1826)|Peder Michelsen Herskind]] ejendommen af Haarbyes datter, Anne Marie Haarbye, og i 1771 købte han også naboejendommen (i dag Frederiksgade 75-77). Også bindingsværkshuset i baggården blev udvidet mod vest med 11 nye fag, så det fik den længde det har i dag. Herskind var en del af en prominent købmandsslægt, der besad ejendommen i tre generationer. Sønnen [[Michel Pedersen Herskind (1774-1824)|Michel Pedersen Herskind]] ombyggede i 1816 hovedbygningen i nyklassicistisk empirestil, mens hans søn, rådmand [[Peter Herskind (1804-1891)|Peter Herskind]] byggede et brændevinsbrænderi i gården. I 1852 solgte Peter Herskind gården til endnu en købmand, [[Jakob Friederich Wilhelm Røse]]. | I 1757 købte købmanden [[Peder Michelsen Herskind (1738-1826)|Peder Michelsen Herskind]] ejendommen af Haarbyes datter, Anne Marie Haarbye, og i 1771 købte han også naboejendommen (i dag Frederiksgade 75-77). Også bindingsværkshuset i baggården blev udvidet mod vest med 11 nye fag, så det fik den længde det har i dag. Herskind var en del af en prominent købmandsslægt, der besad ejendommen i tre generationer. Sønnen [[Michel Pedersen Herskind (1774-1824)|Michel Pedersen Herskind]] ombyggede i 1816 hovedbygningen i nyklassicistisk empirestil, mens hans søn, rådmand [[Peter Herskind (1804-1891)|Peter Herskind]] byggede et brændevinsbrænderi i gården. I 1852 solgte Peter Herskind gården til endnu en købmand, [[Jakob Friederich Wilhelm Røse]]. | ||
=== Senere ejere === | === Senere ejere === | ||
[[Fil:Hans_Hartvig_Seedorff_stræde_18E.jpg|350px|thumb|right|Bindingsværkshuset i baggården bag Frederiksgade 79. Idag Hans Hartvig Seedorffsstræde 18E. Foto: Anita Strømberg Kimborg, 1996, Aarhus Stadsarkiv.]] | |||
Herefter skiftede ejendommen hænder flere gange. I 1855 købte købmanden [[J. P. Petersen]] den af Røse, men han gik fallit i 1864. Ejendommen blev nu delt, således at købmanden [[Johan Christian Pantliz Wilde Spliid (1830-1896)|Johan Christian Pantlitz Wilde Spliid]] købte naboejendommen (i dag Frederiksgade 75-77), mens [[Aarhus Stift|stiftamtmand]] [[Torkild Christian Dahl (1807-1872)|Torkild Christian Dahl]] købte nr. 79. Dahl byggede den tredje etage på den østlige del af bindingsværkshuset i gården, som han benyttede som kontor. Hans enke solgte i 1875 huset til oberst [[Sophus Julius Neergaard]], chef for [[3. Dragonregiment]]. Neergaard udlejede bindingsværkshuset i baggården, bl.a. til [[Elise Brock]], der hver torsdag eftermiddag en årrække i 1880’erne underviste elever i tegning og maling i bygningen. | Herefter skiftede ejendommen hænder flere gange. I 1855 købte købmanden [[J. P. Petersen]] den af Røse, men han gik fallit i 1864. Ejendommen blev nu delt, således at købmanden [[Johan Christian Pantliz Wilde Spliid (1830-1896)|Johan Christian Pantlitz Wilde Spliid]] købte naboejendommen (i dag Frederiksgade 75-77), mens [[Aarhus Stift|stiftamtmand]] [[Torkild Christian Dahl (1807-1872)|Torkild Christian Dahl]] købte nr. 79. Dahl byggede den tredje etage på den østlige del af bindingsværkshuset i gården, som han benyttede som kontor. Hans enke solgte i 1875 huset til oberst [[Sophus Julius Neergaard]], chef for [[3. Dragonregiment]]. Neergaard udlejede bindingsværkshuset i baggården, bl.a. til [[Elise Brock]], der hver torsdag eftermiddag en årrække i 1880’erne underviste elever i tegning og maling i bygningen. | ||
Julius Neergaard døde i 1892, men hans enke beholdt ejendommen indtil 1907, hvor hun solgte den til en [[Carl Nielsen]], der foretog mindre ombygninger og åbnede [[Aarhus ny Missionshotel]] i bygningen. I 1958 kunne [[Demokraten]] rapportere, at særligt bindingsværkshuset i baggården med dets ”landlige idyl” tiltrak mange udenlandske gæster. Hotellet lå på adressen indtil 1978, hvor den blev sæde for stadsingeniørens kontor og senere Århus Skolevæsen. I dag (2022) er ejendommen delt – i hovedbygningen har bl.a. FO-byen lokaler, mens bindingsværkshuset i baggården, der nu har adressen Hans Hartvig Seedorffs Stræde 18, huser GALLO Kriserådgivning. | Julius Neergaard døde i 1892, men hans enke beholdt ejendommen indtil 1907, hvor hun solgte den til en [[Carl Nielsen]], der foretog mindre ombygninger og åbnede [[Aarhus ny Missionshotel]] i bygningen. I 1958 kunne [[Demokraten]] rapportere, at særligt bindingsværkshuset i baggården med dets ”landlige idyl” tiltrak mange udenlandske gæster. Hotellet lå på adressen indtil 1978, hvor den blev sæde for stadsingeniørens kontor og senere Århus Skolevæsen. I dag (2022) er ejendommen delt – i hovedbygningen har bl.a. FO-byen lokaler, mens bindingsværkshuset i baggården, der nu har adressen Hans Hartvig Seedorffs Stræde 18, huser GALLO Kriserådgivning. | ||
== Se også == | === Se også === | ||
*[[Fredede bygninger i Aarhus]] | *[[Fredede bygninger i Aarhus]] | ||
*[[Frederiksgade]] | *[[Frederiksgade]] | ||
| Linje 32: | Linje 32: | ||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Frederiksgade+79 Frederiksgade 79]}} | {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Frederiksgade+79 Frederiksgade 79]}} | ||
== Litteratur og | == Litteratur og kilder == | ||
* ''Demokraten'' 27.07.1958. | * ''Demokraten'' 27.07.1958. | ||
*Magistratens 2. afdeling og udvalget for bygnings- og miljøbevaring, ''Den indre by - Århus : registrering af bevaringsværdige bygninger og miljøer'', Århus 1984. [https://www.aakb.dk/ting/object/775100-katalog%3A06268692 Bestil materiale] | *Magistratens 2. afdeling og udvalget for bygnings- og miljøbevaring, ''Den indre by - Århus : registrering af bevaringsværdige bygninger og miljøer'', Århus 1984. [https://www.aakb.dk/ting/object/775100-katalog%3A06268692 Bestil materiale] | ||