Mejlgade 26B: Forskelle mellem versioner
Laura B. (diskussion | bidrag) |
m Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ===" |
||
| (3 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist) | |||
| Linje 9: | Linje 9: | ||
[[Fil:Mejlgade 26B.JPG|350px|thumb|right|Mejlgade 26B (bygningen til højre). I forgrunden ses Skt. Olufs Kirkegård. Foto: Ib Nicolajsen, 2019]] | [[Fil:Mejlgade 26B.JPG|350px|thumb|right|Mejlgade 26B (bygningen til højre). I forgrunden ses Skt. Olufs Kirkegård. Foto: Ib Nicolajsen, 2019]] | ||
[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Mejlgade 26B''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Etageejendomme'']] | |||
'''Mejlgade 26B''' ligger med facaden mod [[Skt. Olufs Kirkegård]], [[Kystvejen]] og [[Den historiske havnefront|havnefronten]]. Ejendommen var tidligere baghus til [[Mejlgade 26A]], [[Mejlgade 26C|26C]] og [[Mejlgade 26D|26D]], der ligger med facaderne ud til [[Mejlgade]]. Bygningens matrikelnummer er 869A. | '''Mejlgade 26B''' ligger med facaden mod [[Skt. Olufs Kirkegård]], [[Kystvejen]] og [[Den historiske havnefront|havnefronten]]. Ejendommen var tidligere baghus til [[Mejlgade 26A]], [[Mejlgade 26C|26C]] og [[Mejlgade 26D|26D]], der ligger med facaderne ud til [[Mejlgade]]. Bygningens matrikelnummer er 869A. | ||
| Linje 29: | Linje 31: | ||
[[Fil:Mejlgade 26C, 1966.jpg|350px|thumb|right|Jens Nicolaj Grouleffs blikkenslagerforretning på Mejlgade 26. Her ses forhuset med adressen Mejlgade 26C, der stadig findes på Mejlgade i dag. Baghuset fandtes gennem porten til højre, der også i dag er indgangen til den nye beboelsesejendom på Mejlgade 26B. Foto: Poul Pedersen (1928-2019), 1966]] | [[Fil:Mejlgade 26C, 1966.jpg|350px|thumb|right|Jens Nicolaj Grouleffs blikkenslagerforretning på Mejlgade 26. Her ses forhuset med adressen Mejlgade 26C, der stadig findes på Mejlgade i dag. Baghuset fandtes gennem porten til højre, der også i dag er indgangen til den nye beboelsesejendom på Mejlgade 26B. Foto: Poul Pedersen (1928-2019), 1966]] | ||
Inden opførelsen af den nuværende bygning lå der et baghus på én etage på adressen. Denne bygning var en del af en gård og hørte til forhusene, der stadig er at finde på Mejlgade 26A, 26C og 26D. Forhuset, der i dag er 26C og 26D, blev opført i 1775 af murermester og sæbesyder [[Johan Bardewick]]. Baghuset, der blev benyttet som værksted af gårdens ejere, blev opført nogle år herefter. Mejlgade 26A blev tilføjet som en tilbygning til forhuset i | Inden opførelsen af den nuværende bygning lå der et baghus på én etage på adressen. Denne bygning var en del af en gård og hørte til forhusene, der stadig er at finde på Mejlgade 26A, 26C og 26D. Forhuset, der i dag er 26C og 26D, blev opført i 1775 af murermester og sæbesyder [[Johan Bardewick]]. Baghuset, der blev benyttet som værksted af gårdens ejere, blev opført nogle år herefter. Mejlgade 26A blev tilføjet som en tilbygning til forhuset i perioden mellem 1867 og 1888. | ||
Bygningerne talte som én gård og var ejet af de samme personer frem til 2004, hvor baghuset blev revet ned og banede vej for opførelsen af et nyt beboelseshus. Selvom bygningerne på matriklen allerede i begyndelsen af 1900-tallet blev opdelt i A, B og C, var det således først med opførelsen af beboelseshuset på Mejlgade 26B i 2006, at adressen for alvor blev separeret fra de huse, der vendte ud mod Mejlgade. | Bygningerne talte som én gård og var ejet af de samme personer frem til 2004, hvor baghuset blev revet ned og banede vej for opførelsen af et nyt beboelseshus. Selvom bygningerne på matriklen allerede i begyndelsen af 1900-tallet blev opdelt i A, B og C, var det således først med opførelsen af beboelseshuset på Mejlgade 26B i 2006, at adressen for alvor blev separeret fra de huse, der vendte ud mod Mejlgade. | ||
| Linje 39: | Linje 41: | ||
Güldencrone overdrog adressen til sæbefabrikant og lysestøber [[Otto Friderich Weinert]]. Weinert satte den 14. april 1810 en annonce i Aarhus Stiftstidende i anledning af, at han rykkede sin fabrik ind på Mejlgade 62. I annoncen beskrev Weinert sin taknemmelighed over, at stiftsbefalingsmanden havde banet vejen for, at man i Aarhus kunne anlægge en kongelig privilegeret sæbe-og lysestøberfabrik under ledelse af Weinert selv. Otto Weinert fremlagde, at hans produkter ”i alle Henseender tør sættes i Ligning med udenlandske Varer af samme sort”. Fabrikken skulle blandt andet producere ”københavnsk hvid blød Sæbe, blødagtig, ordinair russisk Sæbe, graaeagtig Sæbe og Grøn Sæbe”. | Güldencrone overdrog adressen til sæbefabrikant og lysestøber [[Otto Friderich Weinert]]. Weinert satte den 14. april 1810 en annonce i Aarhus Stiftstidende i anledning af, at han rykkede sin fabrik ind på Mejlgade 62. I annoncen beskrev Weinert sin taknemmelighed over, at stiftsbefalingsmanden havde banet vejen for, at man i Aarhus kunne anlægge en kongelig privilegeret sæbe-og lysestøberfabrik under ledelse af Weinert selv. Otto Weinert fremlagde, at hans produkter ”i alle Henseender tør sættes i Ligning med udenlandske Varer af samme sort”. Fabrikken skulle blandt andet producere ”københavnsk hvid blød Sæbe, blødagtig, ordinair russisk Sæbe, graaeagtig Sæbe og Grøn Sæbe”. | ||
Skomagermester [[G. Zebitz]] ejede derefter gården, som han solgte videre til Karetmager [[Søren Loft]] i 1925. | Skomagermester [[G. Zebitz]] ejede derefter gården, som han solgte videre til Karetmager [[Søren Loft]] i 1925. Søren Loft havde sin forretning og produktion i ejendommen. Ved hans død blev forretningen overdraget til hans enke [[Maren Loft]], der drev produktionen sammen med flere karetmagerlærlinge, der også boede i ejendommen. Familien Loft ejede og drev erhverv fra ejendommen frem til 1880’erne. Sønnerne [[Hermann Loft]] og [[Andreas Loft]] overtog imidlertid karetmagerforretningen fra Maren Loft. | ||
Loft-familien lejede en lille lejlighed ud i ejendommen, og i 1840’erne flyttede [[S. Sperlings Industri-Etablissement]] til gården. Senere flyttede [[Frederik Woer]], der var maler og lakerer, ind på adressen. Han flyttede ud i 1861 og malermester [[N.C. Skouby]] overtog lejligheden og lokaler i det tilhørende værksted. | Loft-familien lejede en lille lejlighed ud i ejendommen, og i 1840’erne flyttede [[S. Sperlings Industri-Etablissement]] til gården. Senere flyttede [[Frederik Woer]], der var maler og lakerer, ind på adressen. Han flyttede ud i 1861 og malermester [[N.C. Skouby]] overtog lejligheden og lokaler i det tilhørende værksted. | ||
| Linje 89: | Linje 91: | ||
''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|åstrækningen, den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].'' | ''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|åstrækningen, den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].'' | ||
== Se også == | === Se også === | ||
* Bygninger og adresser på [[Mejlgade]]. | * Bygninger og adresser på [[Mejlgade]]. | ||