Mejlgade 26B: Forskelle mellem versioner
Laura B. (diskussion | bidrag) Ingen redigeringsopsummering |
m Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ===" |
||
| (18 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist) | |||
| Linje 8: | Linje 8: | ||
}}</div> | }}</div> | ||
[[Fil:Mejlgade 26B.JPG|350px|thumb|right|Mejlgade 26B | [[Fil:Mejlgade 26B.JPG|350px|thumb|right|Mejlgade 26B (bygningen til højre). I forgrunden ses Skt. Olufs Kirkegård. Foto: Ib Nicolajsen, 2019]] | ||
'''Mejlgade 26B''' ligger med facaden mod [[Skt. Olufs Kirkegård]], [[Kystvejen]] og [[Den historiske havnefront|havnefronten]]. Ejendommen var tidligere baghus til Mejlgade 26A, 26C og 26D, der ligger med facaderne ud til [[Mejlgade]]. Bygningens matrikelnummer er 869A. | [[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Mejlgade 26B''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Etageejendomme'']] | ||
'''Mejlgade 26B''' ligger med facaden mod [[Skt. Olufs Kirkegård]], [[Kystvejen]] og [[Den historiske havnefront|havnefronten]]. Ejendommen var tidligere baghus til [[Mejlgade 26A]], [[Mejlgade 26C|26C]] og [[Mejlgade 26D|26D]], der ligger med facaderne ud til [[Mejlgade]]. Bygningens matrikelnummer er 869A. | |||
Ejendommen blev opført af [[MT Højgaard]] for [[Ejendomsselskabet Mejlgade 26 ApS]] i 2006. Ejendommen har ingen bevaringsstatus. | Ejendommen blev opført af [[MT Højgaard]] for [[Ejendomsselskabet Mejlgade 26 ApS]] i 2006. Ejendommen har ingen bevaringsstatus. | ||
| Linje 23: | Linje 25: | ||
====Tidligere bebyggelse og beboere på matriklen==== | ====Tidligere bebyggelse og beboere på matriklen==== | ||
[[Fil:Kystvejen 25 før 1901.PNG|350px|thumb|right|Udsnit af matrikelkort over Aarhus Bygrunde, 1865-1867. Kortet viser matrikel 869. Udsnittet viser, | [[Fil:Kystvejen 25 før 1901.PNG|350px|thumb|right|Udsnit af matrikelkort over Aarhus Bygrunde, 1865-1867. Kortet viser matrikel 869. Udsnittet viser, at gården på Mejlgade 26 havde et forhus mod Mejlgade og et baghus mod Skt. Olufs Kirkegård, hvor Mejlgade 26B ligger i dag. Udsnittet er taget fra kortet på Geodatastyrelsens Historiske kort på nettet, Ejerlav: Århus Bygrunde, Original 1 kort, Kort gyldigt 1865-1867, Plan 4.]] | ||
[[Fil:Blikkenslagermester Jens Nicolai Grouleff.jpg|350px|thumb|right|Portræt af blikkenslagermester Jens N. Grouleff. Død 1901. Fotograf: Ukendt. Arkivskaber: Selskabet De Danske Våbenbrødres Afdeling i Århus. 1891]] | [[Fil:Blikkenslagermester Jens Nicolai Grouleff.jpg|350px|thumb|right|Portræt af blikkenslagermester Jens N. Grouleff. Død 1901. Fotograf: Ukendt. Arkivskaber: Selskabet De Danske Våbenbrødres Afdeling i Århus. 1891]] | ||
| Linje 29: | Linje 31: | ||
[[Fil:Mejlgade 26C, 1966.jpg|350px|thumb|right|Jens Nicolaj Grouleffs blikkenslagerforretning på Mejlgade 26. Her ses forhuset med adressen Mejlgade 26C, der stadig findes på Mejlgade i dag. Baghuset fandtes gennem porten til højre, der også i dag er indgangen til den nye beboelsesejendom på Mejlgade 26B. Foto: Poul Pedersen (1928-2019), 1966]] | [[Fil:Mejlgade 26C, 1966.jpg|350px|thumb|right|Jens Nicolaj Grouleffs blikkenslagerforretning på Mejlgade 26. Her ses forhuset med adressen Mejlgade 26C, der stadig findes på Mejlgade i dag. Baghuset fandtes gennem porten til højre, der også i dag er indgangen til den nye beboelsesejendom på Mejlgade 26B. Foto: Poul Pedersen (1928-2019), 1966]] | ||
Inden opførelsen af den nuværende bygning lå der et baghus på én etage på adressen. Denne bygning var en del af en gård og hørte til | Inden opførelsen af den nuværende bygning lå der et baghus på én etage på adressen. Denne bygning var en del af en gård og hørte til forhusene, der stadig er at finde på Mejlgade 26A, 26C og 26D. Forhuset, der i dag er 26C og 26D, blev opført i 1775 af murermester og sæbesyder [[Johan Bardewick]]. Baghuset, der blev benyttet som værksted af gårdens ejere, blev opført nogle år herefter. Mejlgade 26A blev tilføjet som en tilbygning til forhuset i perioden mellem 1867 og 1888. | ||
Bygningerne talte som én gård og var ejet af de samme personer frem til 2004, hvor baghuset blev revet ned og banede vej for opførelsen af et nyt beboelseshus. Selvom bygningerne på matriklen allerede i begyndelsen af 1900-tallet blev opdelt i A, B og C, var det således først med opførelsen af beboelseshuset på Mejlgade 26B i 2006, at adressen for alvor blev separeret fra de huse, der vendte ud mod Mejlgade. | Bygningerne talte som én gård og var ejet af de samme personer frem til 2004, hvor baghuset blev revet ned og banede vej for opførelsen af et nyt beboelseshus. Selvom bygningerne på matriklen allerede i begyndelsen af 1900-tallet blev opdelt i A, B og C, var det således først med opførelsen af beboelseshuset på Mejlgade 26B i 2006, at adressen for alvor blev separeret fra de huse, der vendte ud mod Mejlgade. | ||
Før [[Husnumre i Aarhus|det nye husnummersystems]] indførelse i 1869 var adressen Mejlgade 62, mens den derefter var Mejlgade 26. Matrikelnummeret er 869A. | Før [[Husnumre i Aarhus|det nye husnummersystems]] indførelse i 1869 var adressen Mejlgade 62, mens den derefter var Mejlgade 26. Matrikelnummeret er 869A. | ||
I | I 1780’erne tilhørte gården købmand [[Lauritz Gjeding]], mens den i slutningen af 1700-tallet var ejet af [[Petra Bering von Wadschous]]. I 1803 solgte hun ejendommen videre til Kaptajn [[Julius von Braikel]] for 900 rigsdalere. I 1810 solgte kaptajnen ejendommen til kammerherre og stiftsamtsmand i Aarhus [[von Güldencrone]] for 2100 rigsdalere. | ||
I | Güldencrone overdrog adressen til sæbefabrikant og lysestøber [[Otto Friderich Weinert]]. Weinert satte den 14. april 1810 en annonce i Aarhus Stiftstidende i anledning af, at han rykkede sin fabrik ind på Mejlgade 62. I annoncen beskrev Weinert sin taknemmelighed over, at stiftsbefalingsmanden havde banet vejen for, at man i Aarhus kunne anlægge en kongelig privilegeret sæbe-og lysestøberfabrik under ledelse af Weinert selv. Otto Weinert fremlagde, at hans produkter ”i alle Henseender tør sættes i Ligning med udenlandske Varer af samme sort”. Fabrikken skulle blandt andet producere ”københavnsk hvid blød Sæbe, blødagtig, ordinair russisk Sæbe, graaeagtig Sæbe og Grøn Sæbe”. | ||
Skomagermester [[G. Zebitz]] ejede derefter gården, som han solgte videre til Karetmager [[Søren Loft]] i 1925. Søren Loft havde sin forretning og produktion i ejendommen. Ved hans død blev forretningen overdraget til hans enke [[Maren Loft]], der drev produktionen sammen med flere karetmagerlærlinge, der også boede i ejendommen. Familien Loft ejede og drev erhverv fra ejendommen frem til 1880’erne. Sønnerne [[Hermann Loft]] og [[Andreas Loft]] overtog imidlertid karetmagerforretningen fra Maren Loft. | |||
Loft-familien lejede en lille lejlighed ud i ejendommen, og i 1840’erne flyttede [[S. Sperlings Industri-Etablissement]] til gården. Senere flyttede [[Frederik Woer]], der var maler og lakerer, ind på adressen. Han flyttede ud i 1861 og malermester [[N.C. Skouby]] overtog lejligheden og lokaler i det tilhørende værksted. | Loft-familien lejede en lille lejlighed ud i ejendommen, og i 1840’erne flyttede [[S. Sperlings Industri-Etablissement]] til gården. Senere flyttede [[Frederik Woer]], der var maler og lakerer, ind på adressen. Han flyttede ud i 1861 og malermester [[N.C. Skouby]] overtog lejligheden og lokaler i det tilhørende værksted. | ||
| Linje 45: | Linje 47: | ||
I 1870’erne boede rebslager [[I.H. Hørret]] og lærerinde [[E.S. Hørret]] til leje i gården. I 1880’erne havde bager [[I. Jensen]] sin bagerforretning i stueetagen på den ejendom, der vendte mod Mejlgade, mens Møbelsnedker [[I. Madsen]] også lejede sig ind på gården. I sidehuset-og baghuset havde ejerne, Hermann Loft og Andreas Loft, deres karetmagerproduktion og forretning. | I 1870’erne boede rebslager [[I.H. Hørret]] og lærerinde [[E.S. Hørret]] til leje i gården. I 1880’erne havde bager [[I. Jensen]] sin bagerforretning i stueetagen på den ejendom, der vendte mod Mejlgade, mens Møbelsnedker [[I. Madsen]] også lejede sig ind på gården. I sidehuset-og baghuset havde ejerne, Hermann Loft og Andreas Loft, deres karetmagerproduktion og forretning. | ||
I 1883 købte blikkenslagermester [[Jens Nicolai Grouleff]] gården på Mejlgade 26 af H. og A. Loft for 14.000 kr. Grouleff døde d. 2. august | I 1883 købte blikkenslagermester [[Jens Nicolai Grouleff]] gården på Mejlgade 26 af H. og A. Loft for 14.000 kr. Grouleff døde d. 2. august 1901 og overdrog forretningen til sin søn blikkenslagermester [[Jens Emil Vilhelm Grouleff]]. Ejendommen var på dette tidspunkt ejet af enkefru V. Grouleff. I 1905 overtog Jens Grouleff dog ejerskabet af sin mor. | ||
Af ejendommens byggesager fremgår det, at J.E.V. Grouleff i 1931 ansøgte kommunen om tilladelse til at rive alle bygninger på Mejlgade 26 ned for til gengæld at opføre to store beboelseshuse i stil med de huse, der ellers blev opført i området. Det ene skulle vende mod Mejlgade og skulle have fire etager med kælder til lager og husbrug samt en loftetage til værelse. Det andet skulle ligge på det område, hvor Mejlgade 26B ligger i dag. Det skulle være en grundmuret baghusbygning med tre etager til beboelse, værksted og kælder til lager. Bygningens areal skulle blive 112 m2 og vende mod [[Skt. Olufs Kirkegård]]. | Af ejendommens byggesager fremgår det, at J.E.V. Grouleff i 1931 ansøgte kommunen om tilladelse til at rive alle bygninger på Mejlgade 26 ned for til gengæld at opføre to store beboelseshuse i stil med de huse, der ellers blev opført i området. Det ene skulle vende mod Mejlgade og skulle have fire etager med kælder til lager og husbrug samt en loftetage til værelse. Det andet skulle ligge på det område, hvor Mejlgade 26B ligger i dag. Det skulle være en grundmuret baghusbygning med tre etager til beboelse, værksted og kælder til lager. Bygningens areal skulle blive 112 m2 og vende mod [[Skt. Olufs Kirkegård]]. | ||
| Linje 53: | Linje 55: | ||
Gården på Mejlgade 26 var i familien-Grouleffs eje frem til 2006, hvor den sidste Grouleff gik på pension og den nye beboelses ejendom blev opført. Det var ikke kun ejendommen, men også blikkenslagervirksomheden, der gik i arv frem til 2006. Blikkenslagermestrene kom alle til at hedde Jens Grouleff, mens mellemnavnet til tider varierede. | Gården på Mejlgade 26 var i familien-Grouleffs eje frem til 2006, hvor den sidste Grouleff gik på pension og den nye beboelses ejendom blev opført. Det var ikke kun ejendommen, men også blikkenslagervirksomheden, der gik i arv frem til 2006. Blikkenslagermestrene kom alle til at hedde Jens Grouleff, mens mellemnavnet til tider varierede. | ||
Den sidste Grouleff hed [[Jens Nicolaj Grouleff (1941-2013)|Jens Nicolaj Grouleff]]. Han var, ligesom | Den sidste Grouleff hed [[Jens Nicolaj Grouleff (1941-2013)|Jens Nicolaj Grouleff]]. Han var, ligesom sine forfædre, uddannet blikkenslager og var vokset op i ejendommen på Mejlgade 26. I begyndelsen af 1970’erne overtog han blikkenslagerfirmaet fra sin far. Senere blev han æresmedlem i [[blikkenslagerlaget]]. Butikken mod Mejlgade blev drevet af Grouleffs kone [[Margot Grouleff,]] der havde overtaget driften fra hans mor. Grouleff døde i 2013, 72 år gammel. | ||
====Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden==== | ====Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden==== | ||
| Linje 59: | Linje 61: | ||
====Bygningen og Aarhushistorien==== | ====Bygningen og Aarhushistorien==== | ||
Den gamle værkstedsbygning, der senere skulle blive til beboelsesejendommen 26B, blev revet ned i 2004. [[Jens Nicolaj Grouleff]] anmodede kommunen om tilladelse til et fjerne | =====Nedrivningen af det gamle baghus===== | ||
Den gamle værkstedsbygning, der senere skulle blive til beboelsesejendommen 26B, blev revet ned i 2004. [[Jens Nicolaj Grouleff (1941-2013)|Jens Nicolaj Grouleff]] anmodede kommunen om tilladelse til et fjerne bygningen, da den var ”i meget dårlig bygningsmæssig stand”. I samme omgang anmodede han om, at de resterende huse på Mejlgade 26A, 26C og 26D blev omlagt til beboelse. | |||
Nedrivningen af baghuset blev foretaget i en periode, hvor man havde fået større fokus på bevaring af gamle bygninger. Selvom nedrivningsplanerne blev godkendt, sikrede kommunen sig i samme omgang, at bygningerne mod Mejlgade blev bevaret ved tinglysning. Det var således udelukkede det gamle baghus, der måtte fjernes. Husene mod Mejlgade blev i 2012 bedømt bevaringsværdige efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor de fik en bevaringsmæssig værdi på 5 og 6. | Nedrivningen af baghuset blev foretaget i en periode, hvor man havde fået større fokus på bevaring af gamle bygninger. Selvom nedrivningsplanerne blev godkendt, sikrede kommunen sig i samme omgang, at bygningerne mod Mejlgade blev bevaret ved tinglysning. Det var således udelukkede det gamle baghus, der måtte fjernes. Husene mod Mejlgade blev i 2012 bedømt bevaringsværdige efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor de fik en bevaringsmæssig værdi på 5 og 6. | ||
| Linje 66: | Linje 69: | ||
Museumsinspektør [[Hans Skov]] fra [[Moesgaard Museum]] gjorde i den forbindelse bygherren opmærksom på, at det var forbudt at fjerne dele af fundamenterne fra den gamle [[Skt. Olufs Kirke]], der ellers lå tæt på matriklens østskel. Ved opførelsen af et byggeri måtte man tage forbehold for det og evt. lade kirketårnets fundamenter stå fremme i den nye bygnings kælder. Derudover skulle man nok forberede sig på at støde på mange skeletter i forbindelse med anlægsarbejdet, da byggeriet foregik op ad den gamle kirkegård. Hans Skov skrev: ”disse grave skal, såfremt de berøres af anlægsarbejderne, udgraves arkæologisk, hvilket er en langsommelig og dyr proces” – udgiften ligger hos bygherren”. | Museumsinspektør [[Hans Skov]] fra [[Moesgaard Museum]] gjorde i den forbindelse bygherren opmærksom på, at det var forbudt at fjerne dele af fundamenterne fra den gamle [[Skt. Olufs Kirke]], der ellers lå tæt på matriklens østskel. Ved opførelsen af et byggeri måtte man tage forbehold for det og evt. lade kirketårnets fundamenter stå fremme i den nye bygnings kælder. Derudover skulle man nok forberede sig på at støde på mange skeletter i forbindelse med anlægsarbejdet, da byggeriet foregik op ad den gamle kirkegård. Hans Skov skrev: ”disse grave skal, såfremt de berøres af anlægsarbejderne, udgraves arkæologisk, hvilket er en langsommelig og dyr proces” – udgiften ligger hos bygherren”. | ||
=====Middelalderhusene===== | |||
På den del af grunden, hvor Mejlgade 26B ligger i dag, har man fundet rester af huse fra 1200-tallet og 1500-tallet. Af den ældste bebyggelse forekom kun rester af gulvlag fra anden halvdel af 1200-tallet. I 1300-talllet blev det efterfulgt af et hus, hvoraf nordgavlen til en ca. 6,8 m bred kælder fremkom af udgravningen. Gavlen lå tilbagetrukket og havde en trappeopgang af granit ud mod Mejlgade. Huset var formentlig af bindingsværk og havde flere etager. | |||
Huset blev revet ned og kælderen blev fyldt ud i 1400-tallet. De næste 100 år lå der tre forskellige huse på adressen. Det første hus blev opført på en syld af kampesten med fodtømmer og havde lergulv. Det hus fandtes i omkring 25 år, før det blev afløst af det næste, der var et bindingsværkshus med lerklinede tavl og en kraftig kampestenssyld. Det sidste hus blev opført omkring år 1500 og mindede i sin udformning om det forrige. Huset blev formentlig revet ned omkring 1575. | |||
===Arkitektonisk beskrivelse=== | ===Arkitektonisk beskrivelse=== | ||
| Linje 83: | Linje 91: | ||
''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|åstrækningen, den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].'' | ''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|åstrækningen, den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].'' | ||
== Se også == | === Se også === | ||
* Bygninger og adresser på [[Mejlgade]]. | * Bygninger og adresser på [[Mejlgade]]. | ||
| Linje 100: | Linje 108: | ||
*Jens Peter Rørholms matrikel- og husnummerprotokol, Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17112439#147729,24377090 | *Jens Peter Rørholms matrikel- og husnummerprotokol, Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17112439#147729,24377090 | ||
* Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Mejlgade 26B, https://minejendom.aarhus.dk/Byggesag/Liste?adresseId=47036 | * Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Mejlgade 26B, https://minejendom.aarhus.dk/Byggesag/Liste?adresseId=47036 | ||
* Leif Dehnits | * Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018 | ||
* Connie Jantzen, "Middelalderbyen Aarhus", Den Gamle By i Aarhus, Tarm Bogtryk A/S, 2013 | |||
* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Mejlgade 26 | * Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Mejlgade 26 | ||
*Aarhus Vejviser, 1876-1980 | *Aarhus Vejviser, 1876-1980 | ||