Kystvejen 41: Forskelle mellem versioner

1.365 bytes fjernet ,  3. januar 2024
m
Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="
m (Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ===")
 
(23 mellemliggende versioner af 4 andre brugere ikke vist)
Linje 4: Linje 4:
|height=200
|height=200
|zoom=15
|zoom=15
|center=56.159359865298015,10.213748124290083
|center=56.16057399, 10.21440076
|align=right
|align=right
}}</div>
}}</div>


[[Fil:Kystvejen 41 og 43.JPG|350px|thumb|right|Kystvejen 41 og 43. Foto: Ib Nicolajsen, 2019]]
[[Fil:Kystvejen 41 og 43.JPG|350px|thumb|right|Kystvejen 41 og 43. Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv]]
 
[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Kystvejen 41 og 43''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Etageejendomme'']]


'''Kystvejen 41''' og '''Kystvejen 43''' er sammenbygget, så de fremstår som én symmetrisk, treetages bygning. Bygningen ligger med facaden ud mod [[Kystvejen]] og [[Den historiske havnefront|havnefronten]] og blev opført i 1877 for intendant [[Adolf Speyer (1838-1901)|Adolf Speyer]] og arkitekt [[Sophus Petersen]]. Arkitekten bag var muligvis Sophus Petersen selv, men det vides ikke med sikkerhed.  
'''Kystvejen 41''' og '''Kystvejen 43''' er sammenbygget, så de fremstår som én symmetrisk, treetages bygning. Bygningen ligger med facaden ud mod [[Kystvejen]] og [[Den historiske havnefront|havnefronten]] og blev opført i 1877 for intendant [[Adolf Speyer (1838-1901)|Adolf Speyer]] og arkitekt [[Sophus Petersen]]. Arkitekten bag var muligvis Sophus Petersen selv, men det vides ikke med sikkerhed.  
Linje 29: Linje 31:
[[Fil:Nordlig side af kystvejen 1895-1867.JPG|350px|thumb|right|Udsnit af matrikelkort over Aarhus Bygrunde, 1865-1867. Kortet viser matrikel 905 og 906 i tiden før Kystvejen blev anlagt. Mejlgades matrikler gik hele vejen ned til kysten, og bebyggelsen lå mod Mejlgade. Udsnittet er taget fra kortet på Geodatastyrelsens Historiske kort på nettet, Ejerlav: Århus Bygrunde, Original 1 kort, Kort gyldigt 1865-1867, Plan 4]]
[[Fil:Nordlig side af kystvejen 1895-1867.JPG|350px|thumb|right|Udsnit af matrikelkort over Aarhus Bygrunde, 1865-1867. Kortet viser matrikel 905 og 906 i tiden før Kystvejen blev anlagt. Mejlgades matrikler gik hele vejen ned til kysten, og bebyggelsen lå mod Mejlgade. Udsnittet er taget fra kortet på Geodatastyrelsens Historiske kort på nettet, Ejerlav: Århus Bygrunde, Original 1 kort, Kort gyldigt 1865-1867, Plan 4]]


Inden [[Kystvejen]] blev anlagt i begyndelsen af 1870’erne, gik [[Aarhusbugten]] helt op til [[Mejlgade|Mejlgades]] matrikler. Det, der nu er Kystvejen, var indtil da strand og kystlinje, og husene på matriklerne vendte som oftest ud mod Mejlgade med baghaver ud mod vandet. Dette gjaldt også for matriklerne 905B og 906B, hvor Kystvejen 41 og 43 senere skulle komme til at ligge.
Inden [[Kystvejen]] blev anlagt i begyndelsen af 1870’erne, gik [[Aarhusbugten]] helt op til [[Mejlgade|Mejlgades]] matrikler. Det, der nu er Kystvejen, var indtil da strand og kystlinje, og husene på matriklerne vendte som oftest ud mod Mejlgade med baghaver ud mod vandet. Dette gjaldt også for matriklerne 905 og 906, hvor Kystvejen 41 og 43 senere skulle komme til at ligge.
   
   
Før [[Bygningsnumre i Aarhus|det nye husnummersystems]] indførelse i 1869 var adresserne Mejlgade 94A og Mejlgade 94B, mens de derefter og frem til ejendommens opførelse i 1877 var Mejlgade 70 og Mejlgade 72. Ved opførelsen af Kystvejen 41 og 43, blev matriklerne delt i A og B. 905A og 906A vendte mod Mejlgade, mens 905B og 906B vendte mod Kystvejen.
Før [[Bygningsnumre i Aarhus|det nye husnummersystems]] indførelse i 1869 var adresserne Mejlgade 94A og Mejlgade 94B, mens de derefter og frem til ejendommens opførelse i 1877 var [[Mejlgade 70]] og [[Mejlgade 72]]. Ved opførelsen af Kystvejen 41 og 43, blev matriklerne delt i A og B. 905A og 906A vendte mod Mejlgade, mens 905B og 906B vendte mod Kystvejen.  
 
Frem til 1830’erne lå der en stor købmandsgård i bindingsværk på de matrikler, der nu er Mejlgade 70, 72, 74 og Kystvejen 41, 43 og 45. Gården var ejet af købmand [[Rasmus Holbech]]. Holbech døde i 1829 og gården blev i 1831 opdelt i tre ejendomme, der hver blev drevet videre som adskilte købmandsgårde – nr. 74 blev dog senere til en slagterforretning. De nye adresser blev Mejlgade 94A, 94B og 94C.
 
Holbechs søn, der også hed Rasmus Holbech, ejede herefter den del af den gamle købmandsgård, der var blevet til 94A og som i dag findes på det område, der er Kystvejen 41. Gården bestod i 1837 af et ni fags bindingsværksforhus i en etage, som var indrettet til beboelse for to familier. Ejendommen havde en port på to fag og en kælder under syv fag. Baghuset på fire fag var indrettet til stald og havde en etage. Gården havde derudover et halvtag på fire fag, gårdsrum og haveplads samt et plankeværk på syv fag.
 
Holbech døde allerede i 1837 og gården på Mejlgade 94A blev overtaget af skomagermester [[Jens Peter Basse]]. Efter J.P. Basses død solgte hans arvinger i 1873 gården, der nu havde skiftet adresse til Mejlgade 70, til madame [[J. Petersen]], der åbnede et værtshus på matriklen. I 1875 opkøbte Speyer og Petersen så den del af grunden, hvor beboelseshuset på Kystvejen 41 og 43 blev opført.
 
Den del af gården, der blev til Mejlgade 94B og som lå på den matrikel, hvor Kystvejen 43 senere skulle ligge, var frem til 1839 ejet af købmand [[Christian Larsen Schmidt]] og hans enke efter ham. I 1839 solgte enken gården, og i en notits i [[Aarhus Stiftstidende]] beskrev hun, at gården både havde en god indretning og placering i byen, hvis man ønskede at drive en købmandshandel.  


Brændevinsbrænderne [[Peter Christopher Meisner (1816-1859)|Peter Meisner]] og [[Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883)|Hans Liisberg]] overtog herefter gården på Mejlgade 94B. I 1848 flyttede de dog fra gården til Mejlgade 67-69, hvor de fortsatte brænderiet, der senere blev til en af landets største [[De danske Spritfabrikker|spritfabrikker]].
Frem til 1830’erne lå der en stor købmandsgård i bindingsværk på de matrikler, der nu er Mejlgade 70, 72, 74 og Kystvejen 41, 43 og 45. Gården var ejet af købmand [[Rasmus Holbech]]. Holbech døde i 1829 og gården blev i 1831 opdelt i tre ejendomme, der hver blev drevet videre som adskilte købmandsgårde – nr. 74 blev dog senere til en slagterforretning. Ejendommene fik adresserne Mejlgade 94A, 94B og 94C.


====Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden====
====Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden====
Linje 396: Linje 390:


=====Arkitekterne i ejendommen=====
=====Arkitekterne i ejendommen=====
Kystvejen 41 og 43 har været hjem for flere af Aarhus’ store arkitekter. Mest kendte er nok [[Sophus Frederik Kühnel]] og [[Rudolf Frimodt Clausen|Frimodt Clausen]], der boede i ejendommen i hhv. 1881-82 og 1894-96.  
Kystvejen 41 og 43 har været hjem for flere af Aarhus’ store arkitekter. Mest kendte er nok [[Sophus Frederik Kühnel]] og [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]], der boede i ejendommen i hhv. 1881-82 og 1894-96.  


Derudover boede arkitekt og ejendommens bygherre Sophus Petersen i bygningen fra 1878 til 1885. Arkitekt [[J.A. Frederiksen]] boede i ejendommen fra 1828 til 1961 og var også ejer i denne periode. I 1960 havde arkitekt [[Herbert Jensen]] tegnestue på førstesalen på Kystvejen 43.   
Derudover boede arkitekt og ejendommens bygherre Sophus Petersen i bygningen fra 1878 til 1885. Arkitekt [[J.A. Frederiksen]] boede i ejendommen fra 1828 til 1961 og var også ejer i denne periode. I 1960 havde arkitekt [[Herbert Jensen (1919-1967)]] tegnestue på førstesalen på Kystvejen 43.   
   
   
===== Militærpersoner i ejendommen =====
===== Militærpersoner i ejendommen =====
[[Fil:Kystvejen 43 1896.jpg|350px|thumb|right|Kronprins Frederik (senere Frederik VIII) og prins Christian (senere Christian X) på besøg ved generalmajor Zahlmann på Kystvejen 43 i 1896. Fotograf Thomas Sørensen Hermansen, Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling]]
[[Fil:Kystvejen 43 1896.jpg|350px|thumb|right|Kronprins Frederik (senere Frederik VIII) og prins Christian (senere Christian X) på besøg ved generalmajor Zahlmann på Kystvejen 43 i 1896. Fotograf Thomas Sørensen Hermansen, Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling]]
Forskellige personer, der var tilknyttet militæret, boede i løbet af 1800-og 1900-tallet i ejendommen på Kystvejen 41 og 43. Blandt andet oberstløjtnant [[M. Benzon]] i 1881-1883, fhv. skibskaptajn og krigsveteran [[N. Sørensen]] i 1909-1910, oberstløjtnant [[L.W. Otterstrøm]] i 1912-1913 og generalmajor [[Carl Christian Zahlmann]] i 1887-1898.
Forskellige personer, der var tilknyttet militæret, boede i løbet af 1800-og 1900-tallet i ejendommen på Kystvejen 41 og 43. Blandt andet oberstløjtnant [[M. Benzon]] i 1881-1883, fhv. skibskaptajn og krigsveteran [[N. Sørensen]] i 1909-1910, oberstløjtnant [[L.W. Otterstrøm]] i 1912-1913 og generalmajor [[Carl Christian Zahlmann (1830-1920)|Carl Christian Zahlmann]] i 1887-1898.


Generalmajor Carl Christian Zahlmann boede på ejendommens 3. sal i slutningen af 1800-tallet. Zahlmann var chef for 1. jyske Brigade og havde modtaget kommandørkoret af Dannebrogsordenen i 1892. I 1896 besøgte den daværende kronprins (senere [[Frederik VIII]]) og prins Christian (senere [[Christian X]]) Zahlmann i hans hjem på Kystvejen 43 i forbindelse med et besøg i både Horsens og Aarhus.  
Generalmajor Carl Christian Zahlmann boede på ejendommens 3. sal i slutningen af 1800-tallet. Zahlmann var chef for 1. jyske Brigade og havde modtaget kommandørkoret af Dannebrogsordenen i 1892. I 1896 besøgte den daværende kronprins (senere [[Frederik VIII]]) og prins Christian (senere [[Christian X]]) Zahlmann i hans hjem på Kystvejen 43 i forbindelse med et besøg i både Horsens og Aarhus.  
Linje 409: Linje 403:
Bygningen på Kystvejen 41 og 43 var attraktiv for både købmænd, grosserer, skibsmæglere, konsuler og andre forretningsdrivende, der nød fordel af bygningens placering tæt på [[Den historiske havnefront|havnen]], der var porten til omverden.  
Bygningen på Kystvejen 41 og 43 var attraktiv for både købmænd, grosserer, skibsmæglere, konsuler og andre forretningsdrivende, der nød fordel af bygningens placering tæt på [[Den historiske havnefront|havnen]], der var porten til omverden.  


Ejendommen blev blandt andet hjem for købmand [[Anton Herskind]] i 1879, der blandt andet var kasserer i brandkorpsforeningen i byen. Derudover boede grosserer [[O. Bech]], købmand [[M. Meden]], købmand [[H. Glaser]] og købmand en gros [[Victor Brabrand]] i ejendommen i henholdsvis 1879-1880, 1880-1884, 1913-1916 og 1897-1904. [[Lindor|”Lindor”]] (Kitler og Trikoge) havde lokaler i ejendommens kælder i 1930’erne. Købmændene drog fordel af, at ejendommen befandt sig tæt på de handelsmuligheder, der både fandtes i forbindelse med havnen og den gamle bykerne, der også blot lå et stenkast væk.  
Købmand [[Anton Herskind (1841-1915)]] boede blandt andet i bygningen i 1879. Derudover boede grosserer [[O. Bech]], købmand [[M. Meden]], købmand [[H. Glaser]] og købmand en gros [[Victor Brabrand (1868-1945)]] i ejendommen i henholdsvis 1879-1880, 1880-1884, 1913-1916 og 1897-1904. [[Lindor|”Lindor”]] (Kitler og Trikoge) havde lokaler i ejendommens kælder i 1930’erne. Købmændene drog fordel af, at ejendommen befandt sig tæt på de handelsmuligheder, der både fandtes i forbindelse med havnen og den gamle bykerne, som også blot lå et stenkast væk.  


Ejendommens placering var derfor også tillokkende for større virksomheder, der ønskede at have gode handelsmuligheder både indenfor og udenfor byen. [[Vinkompagniet ”København”]] havde blandt andet lokaler i ejendommens kælder i 1930-1933, [[J. Jacobsen’s æskefabrik]] havde kontor i bygningen i begyndelsen af 1900-tallet, og [[Janby Olieimport]] lå i ejendommen fra 1962 til 1971. De gode forretningsmuligheder, der lå i ejendommens placering, spillede formentlig også en rolle i, at [[brandforsikringen ”Jylland”]] fik kontor i ejendommens stueetage efter opførelsen af bygningen i 1879.  
Ejendommens placering var også tillokkende for større virksomheder, der ønskede at have gode handelsmuligheder både i og uden for byen. [[Vinkompagniet ”København”]] havde blandt andet lokaler i ejendommens kælder i 1930-1933, [[J. Jacobsen’s æskefabrik]] havde kontor i bygningen i begyndelsen af 1900-tallet, og [[Janby Olieimport]] lå i ejendommen fra 1962 til 1971. De gode forretningsmuligheder, der lå i ejendommens placering, spillede formentlig også en rolle i, at [[brandforsikringen ”Jylland”]] fik kontor i ejendommens stueetage efter opførelsen af bygningen i 1877.  


Flere offentlige personer og erhverv fandtes også på adressen i løbet af 1800-og 1900-tallet. Borgmesterfuldmægtig [[J.M. Høj]] boede på ejendommens 2. sal i 1928-1932 og jurist og byfogedfuldmægtig [[G.V. Neergaard]] levede på bygningens 2. sal fra 1903-1909. I midten af 1900-tallet havde [[Vurderingsraadet for nordre Skyldkreds]] kontor på førstesalen, mens [[Amtstuen]] for Aarhus Amt lå i bygningens kælder i 1887-1892. Amtsforvalter [[O.C. Schlichtkrull]] boede en den forbindelse på ejendommens 1. sal fra 1884-1892. Han var desuden ejer af bygningen fra 1887. Derudover kan det nævnes, at den svensk-norske vicekonsul [[J.O. Florval]] levede i ejendommen fra 1905-1908. Ejendommens beliggenhed tæt på den gamle bykerne og havnens adgang til forbindelser udenfor Aarhus gjorde, at også offentlige erhverv trivedes i bygning.  
Flere offentlige personer og erhverv fandtes også på adressen i løbet af 1800-og 1900-tallet. Borgmesterfuldmægtig [[J.M. Høj]] boede på ejendommens 2. sal i 1928-1932 og jurist og byfogedfuldmægtig [[G.V. Neergaard]] levede på bygningens 2. sal fra 1903-1909. I midten af 1900-tallet havde [[Vurderingsraadet for nordre Skyldkreds]] kontor på førstesalen, mens [[Amtstuen]] for Aarhus Amt lå i bygningens kælder i 1887-1892. Amtsforvalter [[O.C. Schlichtkrull]] boede i den forbindelse på ejendommens 1. sal fra 1884-1892. Han var desuden ejer af bygningen fra 1887. Derudover kan det nævnes, at den svensk-norske vicekonsul [[J.O. Florval]] levede i ejendommen fra 1905-1908. Ejendommens beliggenhed tæt på den gamle bykerne og havnens adgang til forbindelser uden for Aarhus gjorde, at også offentlige erhverv trivedes i bygning.  


Bygningen husede derudover flere personer, der var direkte tilknyttet havnemiljøet og den skibsfart, der fandt sted i området. Flere kaptajner, skibsmæglere og sømænd boede i ejendommen. Blandt andet sømand [[G.R.B. Viese]] i 1883-184, fyrbøder [[J. Gammelgaard]] i 1884, kaptajn [[O.H.G. Petersen]] i 1885, kaptajn [[V. Holst]] i 1894-1911, skibstømrermester [[J.P. Andersen]] i 1904-1905 og skibsmægler og vicekonsul [[Hjalmar von der Hude]] i 1912-1961. Hude boede i ejendommen i 49 år og var også ejer. Han var var søn af skibsmægler og britisk vicekonsul [[Carl Georg Edvard von der Hude|Carl Von der Hude]], af hvem han overtog sin forretning. Derudover havde [[Dansk Paket Selskab]] (rederi) lokaler i ejendommens kælder i 1920.  
Bygningen husede derudover flere personer, der var direkte tilknyttet havnemiljøet og den skibsfart, der fandt sted i området. Flere kaptajner, skibsmæglere og sømænd boede i ejendommen. Blandt andet sømand [[G.R.B. Viese]] i 1883-184, fyrbøder [[J. Gammelgaard]] i 1884, kaptajn [[O.H.G. Petersen]] i 1885, kaptajn [[V. Holst]] i 1894-1911, skibstømrermester [[J.P. Andersen]] i 1904-1905 og skibsmægler og vicekonsul [[Hjalmar von der Hude]] i 1912-1961. Hude boede i ejendommen i 49 år og var også ejer. Han var var søn af skibsmægler og britisk vicekonsul [[Carl Georg Edvard von der Hude|Carl Von der Hude]], af hvem han overtog sin forretning. Derudover havde [[Dansk Paket Selskab]] (rederi) lokaler i ejendommens kælder i 1920.  


Arkitektonisk beskrivelse:
===Arkitektonisk beskrivelse===


====Kystvejen 41====
====Kystvejen 41====
Linje 436: Linje 430:
Tagaltaner er etableret og nuværende kvist påsat i 1962. Kystvejen 43 fremstår med 2 indbyggede altaner i tagfladen i hele facadens længde kun afbrudt af risalit. Den sydlige altan er udført med pergola og overdækning af klare plastplader. Nyere 3-fags kvist i risalitkuppel. Oprindelige, 1, 2- og 3-fags vinduer, heraf er enkelte ændrede ved borttagning af lod- og tværposte. Nye brunbejdsede helglasrammer isat de oprindelige karme til kælder. Nyere 3 fløjet naturtræsport med ruder og 3-delt overvindue med buet overkarm og bræddebeklædt brystning.
Tagaltaner er etableret og nuværende kvist påsat i 1962. Kystvejen 43 fremstår med 2 indbyggede altaner i tagfladen i hele facadens længde kun afbrudt af risalit. Den sydlige altan er udført med pergola og overdækning af klare plastplader. Nyere 3-fags kvist i risalitkuppel. Oprindelige, 1, 2- og 3-fags vinduer, heraf er enkelte ændrede ved borttagning af lod- og tværposte. Nye brunbejdsede helglasrammer isat de oprindelige karme til kælder. Nyere 3 fløjet naturtræsport med ruder og 3-delt overvindue med buet overkarm og bræddebeklædt brystning.


===Miljøbeskrivelse===
=== Miljøbeskrivelse ===
[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.
[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.  


Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.
Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.


Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.
Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.  


Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.
Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.


Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.
Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.  


''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|åstrækningen, den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''
''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''


== Se også ==
=== Se også ===
* Bygninger og adresser på [[Kystvejen]].
* Bygninger og adresser på [[Kystvejen]].


10.897

redigeringer