Kystvejen 37: Forskelle mellem versioner

Den nuværende ejendom på adressen, der oprindeligt bestod af en kælder samt to etager, opførtes omkring 1896 for grosserer [[J. Chr. Abildgaard]]. En arkitekt eller bygherre bag projektet kendes ikke. I 1909 påførtes en mansardetage, der blev tegnet af arkitekt [[Marcus Bech Fritz|M.B. Fritz]], og en ombygning af ejendommen blev foretaget i 1996.

Bygningen er bedømt bevaringsværdig af Slots- og kulturstyrelsen.

Byggeriet stod færdigt i 1896 og inkluderede også en ny fabriksbygning på Havgyden 3, der fra 1895 havde fået adressen, Tværgade 15 (Nørreport 4), efter gaden havde skiftet navn. Når man gik ind i ejendommen fra Kystvejen 37 kom man altså først ind i to kontorlokaler og bagved i samme bygning lå adskillige lagerlokaler. I bagbygningen lå størstedelen af selve sukkervarefabrikken, der altså også havde adressen, Tværgade 15. Til ejendommen knyttede sig derudover en kælder, der i 1903 oplystes brugt som fabrik, men tilsyneladende i flere år havde været i brug som sådan.

I 1899 tilskødede Abildgaard Kystvejen 37 til [[Aktieselskabet J. Chr. Abildgaards Fabriker]], der var udsprunget af hans tidligere firma, J. Chr. A., 1. januar samme år. Aktieselskabet bestod af Abildgaard selv, samt handelsrejsende Jens Jensen, forvalter Ludvig Petersen og prokurist S. Melgaard, der fortsatte det tidligere firmas en gros forretning og fabriksvirksomhed i udvidet form.

Inden Kystvejen anlagdes i starten af 1870’erne, stødte [[Aarhusbugten]] helt op til bagsiden af Mejlgades matrikler. Matriklerne mellem Mejlgade og havet bestod derfor oftest af huse ud til gaden og baghaver ud mod vandet. Ulig disse havde matrikel nr. 901, hvor Kystvejen 37 ligger i dag, ingen forbindelse til Mejlgade, men lå i stedet på den nordlige side Havgyden som den allersidste matrikel ned mod stranden. Her havde den adressen, Havgyden 5, og inden det nye husnummersystem i 1869 havde den nr. 91B.

Overfor matriklen lå i gyden et såkaldt sprøjtehus, der var en mindre bygning, hvor brandsprøjter og andre slukningsredskaber opbevaredes, og for enden af gyden var der problemer med, at flere af byens indbyggere her smed deres affald, selvom dette ikke var tilladt.

Ved Kystvejens anlæggelse i starten af 1870’erne gik Havgyden 5 altså fra at være en lille matrikel beliggende i en afsides krog af bykernen, hvor folk endda smed deres affald, til at være en godt placeret hjørnegrund ud til den nye, flotte promenade.

I 1915 flyttede [[Clemenstrykkeriet]] ind i Kystvejen 37, hvilket blev begyndelsen på en lang periode med denne virksomhed på adressen. Trykkeriets daværende ejere, [[Carl Henrik Reimann (1876-1931)|Carl]] og [[Anna Marie Kirstine Reimann (1885-1943)|Anna Reimann]], drev samtidig forlaget, [[Dansk Skoleforlag]], fra adressen, der desuden også rummede bogbinderiet, Jelbaks Efterfølgere. Kystvejen 37 kom således til at danne rammen for flere etaper i den proces, der ligger bag produktionen og udgivelsen af bøger m.m. Clemenstrykkeriet flyttede først fra adressen d. 1. december 1994, hvorefter [[Arkitektskolen]] overtog trykkeriets gamle lokaler. Der kan læses mere om Clemenstrykkeriet i afsnittet, Bygningen og Aarhushistorien, længere nede.  

Clemenstrykkeriet blev oprettet i 1905 af parret [[Carl Henrik Reimann (1876-1931)|Carl Henrik Reimann]] og [[Anna Marie Kirstine Reimann (1885-1943)|Anna Marie Kirstine Reimann]]. Trykkeriet lå oprindeligt i [[Emilienborg]] på [[Skolegade]] ved [[Bispetorvet]], hvor parret på dette tidspunkt selv boede, men flyttede i 1915 til Kystvejen 37. Parret ejede også [[Dansk Skoleforlag]], som de havde købt, allerede mens de boede i Emilienborg, og som de drev hjemmefra.

 

Efter Carl Reimanns død i 1931 ledte Anna Reimann både trykkeriet og forlaget videre, indtil hun selv døde i 1943. Her blev både ejendommen på Kystvejen 37 og Nørreport 4, samt Clemenstrykkeriet købt af bogtrykker [[A.L. Pedersen]]. Han ville dog ikke drive virksomheden selv, men indsatte litograferne, [[David Kjær Andersen]] og [[Harald V. Jensen]], som bestyrere. Begge disse havde lært bogtrykkerfaget ved Pedersens tidligere virksomhed i Allingaabro, og inden udgangen af 1943 havde de selv købt Clemenstrykkeriet. Et sted mellem 1944 og 1949 flyttede Andersen ind i ejendommen på Kystvejen 37, hvor han boede på 1. sal, og inden 1954/55 købte han bygningen.

Da David Kjær Andersen købte Kystvejen 37 under Anden Verdenskrig , blev 1. sal midlertidigt beboet af tyske soldater, der var indkvarteret i en forlægning i bygningen. Det forhindrede dog ikke Clemenstrykkeriet i at fremstille en stor mængde illegale tryksager for modstandsbevægelsen i etagerne under. Det blev dog aldrig opdaget, og Andersen udtrykte, at ”Tyskerne havde ikke fantasi til at forestille sig, at noget sådant kunne foregå lige foran næsen af dem”.

I 1954 blev Andersen ene ejer af trykkeriet, efter Jensen begyndte en karriere som civilingeniør. Andersen var en arbejdsom mand og blev i en artikel i forbindelse med hans 60 års fødselsdag i 1968 kaldt ”Aarhus bogtryks faglige førstemand”. Andersen havde høje krav til sine medarbejdere, men både de og trykkeriets moderne, tekniske udstyr sørgede da også for, at Clemenstrykkeriet leverede kvalitetsarbejde. Deres væsentligste produktioner var tidskrifter, bøger og videnskabelige afhandlinger.

I 1986 solgte Andersen Clemenstrykkeriet til [[Emil Holm]], der var udlært bogtrykker på [[Phønix-trykkeriet]] i [[Nørre Allé]]. Emil Holm blev trykkeriets sidste ejer, mens det stadig lå på Kystvejen 37. Den 1. december 1994 flyttedes trykkeriet – meget passende – til nye lokaler på [[Johann Gutenbergs Vej]] i Aarhus N. Grunden dertil var blandt andet, at der var blevet pladsmangel i ejendommen på Kystvejen, og at der var blevet stillet krav om at installere dyrt, nyt ventilationsudstyr i deres lokaler.  

Kystvejen 37 er falder dermed inden for historicismen, der i perioden omkring opførelsen af ejendommen prægede aarhusiansk byggeskik. Med historicismen ønskede man at bevæge sig væk fra klassicismens pudsede facader og ensartede, stramme linjer og i stedet udtrykke sig mere frit og følelsesladet i arkitekturen. Med sine blottede mursten, mange detaljer og særpræg fra etage til etage er Kystvejen 37 et godt eksempel på disse strømninger.

Planerne om [[Kystvejen]] startede i 1867, hvor det besluttedes at opfylde stranden bag [[Mejlgade|Mejlgades]] haver, der vendte direkte ud til [[Aarhusbugten]], fra [[Skolebakken]] til [[Byporte|Mejlgades port]]. Her skulle anlægges en 18 alen bred gade, samt en syv alen bred spadseresti mellem gaden og havet.

Anlæggelsen foretoges i starten af 1870’erne og udførelsen blev varetaget af oberst [[Enrico Mylius Dalgas|Dalgas]]. Kystvejen kom med sin placering således til at minde meget om [[Havnegade]], der tidligere var blevet anlagt langs [[Skolegade|Skolegades]] baghaver.

Den første bygning, der opførtes langs den nye promenade, stod færdig i efteråret 1871 og fik [[Kystvejen 31|nr. 31]]. Denne bygning er nu nedrevet og lå, hvor [[Nørreport]] i dag ligger. Efterfølgende byggedes store, fine ejendommen langs den nye gade, men rækken af nye bygninger fortsatte længe med at blive brudt af nogle af Mejlgades haver, der fik lov at blive liggende.

== Se også ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Kystvejen+37 Kystvejen 37]}}

* Aarhus Stiftstidende, 1931-12-19, s. 10, ”Dødsfald”

* Aarhus Stiftstidende, 1931-12-28, s. 7, ”Dødsfald”

* Aarhus Stiftstidende, 1943-05-31, s. 3, ”Dødsfald”

* Aarhus Stiftstidende, 1943-07-31, s. 2, ”Købt to Ejendomme”

* Aarhus Stiftstidende, 1995-03-25, 1. del, s. 8, ”Arkitektskolen afløser Clemenstrykkeriet”.

* Viborg Stifts Folkeblad, 2016-07-15, ”Byens måske mest sete skilt er på plads”, https://viborg-folkeblad.dk/artikel/byens-måske-mest-sete-skilt-er-på-plads