10.897
redigeringer
Kystvejen 39: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
m
Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="
No edit summary |
m (Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ===") |
||
| (5 mellemliggende versioner af 4 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 89: | Linje 89: | ||
|- | |- | ||
|1936-1938||Bankass. J Christensen||Stuen | |1936-1938||Bankass. J Christensen||Stuen | ||
|- | |||
|1938-1939||Pensionat drevet af A. Poulsen||Stuen t.v. | |||
|- | |- | ||
|1940-1959||Manufakturhdlr. P C Christensen||Stuen | |1940-1959||Manufakturhdlr. P C Christensen||Stuen | ||
| Linje 98: | Linje 100: | ||
|1966-1967||Cand. Jur. H Albrechtsen||Stuen | |1966-1967||Cand. Jur. H Albrechtsen||Stuen | ||
|} | |} | ||
==== Bygningen og Aarhushistorien ==== | |||
Kystvejen 39 har gennem tiden været hjem for flere personer inden for det lag af grossister, der ved overgangen til 1900-tallet og årtierne derefter cementerede Aarhus’ betydning som økonomisk centrum for Jylland. | |||
På dette tidspunkt havde den voldsomme industrialisering ude i verden, omlægningen af det danske landbrug til produktion af forarbejdede fødevarer, der kunne eksporteres, samt de øgede muligheder for varetransport, import og eksport gennem [[Aarhus Havn|Aarhus Havns]] og jernbanenettets udvidelse gjort Aarhus til en decideret ”engroshandelsby”. | |||
Bag udviklingen stod Aarhus’ store købmænd, der nu blev grossister, og deres virksomheder voksede hastigt. Fra år 1900 og frem til 1920’erne fordobledes antallet af grossistvirksomheder til at blive cirka 200 i antal med omkring 2000 ansatte. Over de næste 25 år skete endnu en fordobling. Med flere hundrede tusind varer, der hvert år importeredes til Aarhus via havnen, blev byen Jyllands importcentrum, mens Esbjerg var landets førende eksporthavn. | |||
Blandt beboerne på Kystvejen 39 var [[Anders Peter Baunsgaard (1874-1957)|A.P. Baunsgaard]] særligt succesfuld, da han nærmest formåede at sikre monopol på sin branche inden for kolonialvarer. I denne periode gjorde mange andre grossister eller virksomheder det samme inden for hver deres branche, eksempelvis [[Aarhus Trælasthandel A/S|Aarhus Trælasthandel]] og Aarhus Tømmerhal, [[Brdr. Kier]] og [[Hofman & Co.]] (jern), [[Hans Schourup]] (stål og værktøj), [[Louis Hammerich (1859-1931)|Hammerich]] (bygningsartikler), [[Aarhus Kulkompagni]] samt [[Kampmann, Møller & Herskind]] (kul), [[Jens Christian Filtenborg|Filtenborg]] (ure og optik) og [[Korn- og Foderstof Kompagniet]]. | |||
=== Arkitektonisk beskrivelse === | === Arkitektonisk beskrivelse === | ||
| Linje 106: | Linje 117: | ||
Siden ovenstående beskrivelse blev lavet, er der umiddelbart ikke blev foretaget nogle ændringer af ejendommens facade. | Siden ovenstående beskrivelse blev lavet, er der umiddelbart ikke blev foretaget nogle ændringer af ejendommens facade. | ||
Ejendommen er bygget i historicistisk stil med blottede, røde mursten og mange kunstneriske detaljer, der giver et romantisk udtryk. Denne byggestil, hvor arkitekten med inspiration i renæssancen og middelalderen kunne udtrykke sig følelsesladet i arkitekturen, var tidstypisk ved opførelsen af Kystvejen 39 i 1888 og ses også afspejlet i naboejendommen, [[Kystvejen 37]]. | Ejendommen er bygget i historicistisk stil med blottede, røde mursten og mange kunstneriske detaljer, der giver et romantisk udtryk. Denne byggestil, hvor arkitekten med inspiration i renæssancen og middelalderen kunne udtrykke sig følelsesladet i arkitekturen, var tidstypisk ved opførelsen af Kystvejen 39 i 1888 og ses også afspejlet i naboejendommen, [[Kystvejen 37]]. | ||
=== Miljøbeskrivelse === | |||
[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet. | |||
Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet. | |||
Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer. | |||
Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet. | |||
Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by. | |||
== Se også == | ''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].'' | ||
=== Se også === | |||
* Bygninger og adresser på [[Kystvejen]]. | * Bygninger og adresser på [[Kystvejen]]. | ||
| Linje 121: | Linje 145: | ||
* Emanuel Sejr: ”Gamle Århusgader *”, udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1960. | * Emanuel Sejr: ”Gamle Århusgader *”, udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1960. | ||
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018. | * Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018. | ||
* Helge Paludan et al.: ”Århus Bys Historie – fra vikingetid til nutid”, Husets Forlag, 1984. | |||
* Lars Nicolai Bock: ”Arkitektfagligt bidrag til projektet WAVE – 3 vandrelaterede kulturmiljøer i Aarhus – ’Waterfronts of Aarhus’”, Aarhus Stadsarkiv, 2020. https://stadsarkiv.aarhus.dk/media/55979/wave-arkitektfagligt-bidrag-30062020-lars-nicolai-bock.pdf | * Lars Nicolai Bock: ”Arkitektfagligt bidrag til projektet WAVE – 3 vandrelaterede kulturmiljøer i Aarhus – ’Waterfronts of Aarhus’”, Aarhus Stadsarkiv, 2020. https://stadsarkiv.aarhus.dk/media/55979/wave-arkitektfagligt-bidrag-30062020-lars-nicolai-bock.pdf | ||
* P.E. Bielefeldt: ”Nørre-Stenbro og Skovvejs kvarteret, Århus”, registrant for magistratens 2. afdeling, 1988. | * P.E. Bielefeldt: ”Nørre-Stenbro og Skovvejs kvarteret, Århus”, registrant for magistratens 2. afdeling, 1988. | ||
| Linje 142: | Linje 167: | ||
* Sejrs sedler, Matias Andersen, 1906-11-19, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000037608 | * Sejrs sedler, Matias Andersen, 1906-11-19, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000037608 | ||
* Sejrs sedler, Matias Andersen, 1934-08-24, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000005793 | * Sejrs sedler, Matias Andersen, 1934-08-24, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000005793 | ||
* Aarhus Stiftstidende, 1906-11-19, | * Aarhus Stiftstidende, 1906-11-19, "Dødsfald.", https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A5fdfff01-59f1-4cda-8087-1cb09a9dc7a4/query/grosserer%20mathias%20andersen | ||
* Aarhus Stiftstidende, 1914-03-01, | * Aarhus Stiftstidende, 1914-03-01, "SAMLERMÆRKER", https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A7eb4528f-aa3a-483f-9fa2-adf23325c329/query/Mathias%20Andersen%20%26%20Co | ||
* Demokraten, 1901-06-05, | * Demokraten, 1901-06-05, "Krydderier.", https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ad3f7733a-d213-445c-90ab-06ef62cfd677/query/Mathias%20Andersen%20kolonialforretning | ||
* Demokraten, 1904-03-16, | * Demokraten, 1904-03-16, "Nyhed!", https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A1cae6aca-7de8-43b4-b433-635233ef3e9b/query/Mathias%20Andersen%20kolonialforretning | ||
* Jyllandsposten, 1911-08-23, | * Jyllandsposten, 1911-08-23, "Mathias M. Andersen & Co.,", https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Acb7645d2-9d1d-4018-b548-35ac708fdc7e/query/Mathias%20Andersen%20%26%20Co | ||
* Jyllandsposten, 1920-03-02, | * Jyllandsposten, 1920-03-02, "Prima Svinetran", https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Aaa7cedcb-17e7-49a5-a5a0-f5950e87f4f8/query/Mathias%20Andersen%20%26%20Co | ||
* Jyllandsposten, 1920-07-25, | * Jyllandsposten, 1920-07-25, "Blaasten", https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ad58439e2-5c9d-45d9-b076-655371f6ee10/query/Mathias%20Andersen%20%26%20Co | ||
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]] | |||
