Kystvejen 23: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Facade kystvejen 23.jpg|350px|thumb|right|Facadetegning på Kystvejen 23. Skitse: Sophus Frederik Kühnel.  

Journalisterne fra [[Demokraten]] forholdte sig i en artikel fra den 12. september 1900 til gengæld mere kritisk til den nye luksuriøse ejendom. For det første påtalte de det modefænomen, der var kommet i tiden, hvor større bygninger skulle have navne, der skulle få dem til at virke store og betydningsfulde. Det gjaldt f.eks. [[Mejlborg]], [[Marstrandsgade|Marstrandsborg]] og nu også Kystpalæet. Journalisterne medgav, at lejlighederne i palæet var meget elegante, men kommenterede dog på, at ”huller” blev lejet ud i dyre domme til de fattige blandt arbejderne i Aarhus, hvilket stod i stor kontrast til lejlighederne i det ”storborgerlige palæ”. Lejlighederne i palæet havde store værelser, imiteret gyldenlæder-tapeter på væggene samt udstående paneler og lofter, mens de fattige proletarfamilier boede på 1 eller 2 værelser i ”de gamle skumle rønner, baggårde eller taganlæg”. Journalisterne noterede sig i avisen, at det ved synet af Kystpalæet gik op for dem, hvor meget bagvendt, der var i verden, da det burde være ”de fattige arbejdsbier” og ikke ”dronerne”, der bredte sig i palæerne.  

Kystvejen 23 blev opført som en beboelsesejendom med luksuslejligheder. Beboerne havde udsigt til [[Aarhusbugten]] og kunne spadsere langs den nylagte kystvej ad den lille sti, der lå mellem gaden og havet. Kyststrækningen blev ikke længere kun forbundet med havnen, handel og industri, men var nu også et attraktivt område til beboelse for nogle af byens velbemidlede.

Inden [[Kystvejen]] blev anlagt i begyndelsen af 1870’erne, gik [[Aarhusbugten]] helt op til [[Mejlgade|Mejlgades]] matrikler. Det, der nu er Kystvejen, var indtil da strand og kystlinje, og husene på matriklerne vendte som oftest ud mod Mejlgade med baghaver ud mod vandet. Dette gjaldt også for matrikel 880B, der senere skulle blive til Kystvejen 23. Før det nye husnummersystems indførelse i 1869 var adressen Mejlgade 72, mens den derefter og frem til ejendommens opførelse i 1900 var Mejlgade 46.

Før Kystpalæets opførelse fandtes en bindingsværksgård på matriklen. Denne gård skiftede i løbet af 1800-tallet flere gange hænder og var igennem hele perioden ejet af købmænd. [[Maren Wissing Schmidt]], der var enke af købmand [[Christian Larsen Schmidt]] på [[Mejlgade 19]], overtog gården på Mejlgade 72 i 1830, hvor hun fortsatte sin egen købmandsforretning. Herefter overtog købmanden [[Frederik Therkildsen]] og i 1837 flyttede købmanden [[P. Nørgaard]] ind i ejendommen.  

 

 

I 1838 overtog [[Absalon Christian J. Leth]] gården på Mejlgade 72, hvor han oprettede en kolonialhandel. Leth havde tidligere ført forretning med [[C. Langballe]] under firmaet [[Langballe & Leth]], men i 1838 overtog Langballe alle forpligtigelser, mens Leth oprettede sin egen forretning i Mejlgade 72. I forretningen kunne man eksempelvis købe fede norske sild, såsæd, lampeolie, hør, tobak, ost, chokolade, kaffe og urtekram. Gården var delt i to, og i den modsatte ende fra Leths forretning fandtes købmandsforretninger, der løbende skiftede ejere. I 1876 var købmanden f.eks. [[O. Jensen]], i 1879 var det [[H. Lassen]], i 1881 var det [[Hans Jensen]], mens det fra 1888 frem til 1901 var [[R. O. Overgaard]]. A. C. J. Leth havde sin forretning på adressen frem til 1882, hvorefter den blev solgt til [[C. C. Winther]]. Adressen havde nu skiftet nummer fra 72 til 46. Leth blev boende fortsat på adressen frem til sin død i 1885.

 

C. C. Winther havde før sin overtagelse af forretningen været medhjælper i A. C. J. Leths forretning, der i de sidste år var blevet omlagt til papirforretning. Winthers drev papirvirksomheden videre under navnet ’[[Kjøbmd. Leths Eftfl]].’ og havde samtidig privatadresse på Mejlgade 47. Winter havde sin papirforretning på Mejlgade 46 frem til 1906, hvor [[Carl Marius Jensen]] overtog den. Gården på Mejlgade 46 blev dermed liggende og drevet videre, selvom adressen blev opdelt i matriklerne 880A og 880B og ejendommen på Kystvejen 23 blev opført i begyndelsen af 1900-tallet. Dette hang sammen med, at matrikel 880B tidligere var baghave til Mejlgade 46.  

===Miljøbeskrivelse===

Den historiske havnefront er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.

Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.

''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|åstrækningen, den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

== Se også ==

* Jens Peter Rørholms matrikel- og husnummerprotokol, Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17112439#147729,24377090

* Aarhus Stiftstidende, 28. februar 1900, s. 3, ”Ingen titel”

* Demokraten (Århus), 12. september 1900, s. 1, ”Kystpalæet”

* Land og Folk (1945-1990), 8. november 1946, s. 13 ”Novemberfest i Aarhushallen”