10.897
redigeringer
Mejlgade 95: Forskelle mellem versioner
m
Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="
Laura B. (diskussion | bidrag) No edit summary |
m (Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ===") |
||
| (7 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 9: | Linje 9: | ||
[[Fil:Mejlgade 95.jpg|350px|thumb|right|Mejlgade 95 på hjørnet af Mejlgade og Molsgade. Foto: Poul Pedersen (1928-2019), 1986]] | [[Fil:Mejlgade 95.jpg|350px|thumb|right|Mejlgade 95 på hjørnet af Mejlgade og Molsgade. Foto: Poul Pedersen (1928-2019), 1986]] | ||
[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Mejlgade 95''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Etageejendomme'']] | |||
'''Mejlgade 95''' er en hjørneejendom, der ligger på hjørnet af [[Mejlgade]] og [[Molsgade]]. Den ene facade findes mod [[Østbanetorvet]], [[Kystvejen]] og [[Den historiske havnefront|havnefronten]], mens den anden vender mod Molsgade. Ejendommen har også adressen '''Molsgade 2'''. | '''Mejlgade 95''' er en hjørneejendom, der ligger på hjørnet af [[Mejlgade]] og [[Molsgade]]. Den ene facade findes mod [[Østbanetorvet]], [[Kystvejen]] og [[Den historiske havnefront|havnefronten]], mens den anden vender mod Molsgade. Ejendommen har også adressen '''Molsgade 2'''. | ||
Bygningen blev opført i 1901 af snedkermester [[L. Jørgensen]] og tegnet af arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen]]. Underetagen blev ændret ved en ombygning i 1971. | Bygningen blev opført i 1901 af snedkermester [[L. Jørgensen]] og tegnet af arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]]. Underetagen blev ændret ved en ombygning i 1971. | ||
I 1970'erne fik bygningen tilnavnene ''Smedenes hus'' og ''Smedehuset'', da [[Dansk Metal, Aarhus-afdeling (1883-)|Smedeforbundet]] rykkede ind på adressen. | I 1970'erne fik bygningen tilnavnene ''Smedenes hus'' og ''Smedehuset'', da [[Dansk Metal, Aarhus-afdeling (1883-)|Smedeforbundet]] rykkede ind på adressen. | ||
| Linje 28: | Linje 30: | ||
[[Fil:Udsnit af matrikelkort over Aarhus Bygrunde, 1865-1867.JPG|550px|thumb|right|Udsnit af matrikelkort over Aarhus Bygrunde, 1865-1867. Kortet viser, at matrikel 912 var én stor matrikel, der strakte sig fra Mejlgade til det nuværende Knudrisgade. Stykket mod den offentlige holdeplads og kysten var ikke bebygget. Udsnittet er taget fra kortet på Geodatastyrelsens Historiske kort på nettet, Ejerlav: Århus Bygrunde, Original 1 kort, Kort gyldigt 1865-1867, Plan 4]] | [[Fil:Udsnit af matrikelkort over Aarhus Bygrunde, 1865-1867.JPG|550px|thumb|right|Udsnit af matrikelkort over Aarhus Bygrunde, 1865-1867. Kortet viser, at matrikel 912 var én stor matrikel, der strakte sig fra Mejlgade til det nuværende Knudrisgade. Stykket mod den offentlige holdeplads og kysten var ikke bebygget. Udsnittet er taget fra kortet på Geodatastyrelsens Historiske kort på nettet, Ejerlav: Århus Bygrunde, Original 1 kort, Kort gyldigt 1865-1867, Plan 4]] | ||
Inden [[Kystvejen]] blev anlagt i begyndelsen af 1870’erne, gik [[Aarhusbugten]] helt op til [[Mejlgade|Mejlgades]] matrikler. Det, der nu er Kystvejen, var indtil da strand og kystlinje, og husene på matriklerne | Inden [[Kystvejen]] blev anlagt i begyndelsen af 1870’erne, gik [[Aarhusbugten]] helt op til [[Mejlgade|Mejlgades]] matrikler. Det, der nu er Kystvejen, var indtil da strand og kystlinje, og husene på matriklerne havde som oftest baghaver ud mod vandet. Dette gjaldt også for matrikel 912, hvor Mejlgade 95 senere skulle komme til at ligge. | ||
[[Molsgade]] blev først anlagt omkring år 1900, og før det var gaden blot en gangsti, der gik mellem matriklerne, som vendte ud mod Mejlgade. Matriklen strakte sig over et større område fra Mejlgade mod [[Knudrisgade]]. Foran matrikel 912 lå en offentlig holdeplads og på den anden side af den, strakte kysten sig. En del af den offentlige holdeplads blev inddraget ved opførelsen af beboelsesejendommen Mejlgade 95 i 1901. | [[Molsgade]] blev først anlagt omkring år 1900, og før det var gaden blot en gangsti, der gik mellem matriklerne, som vendte ud mod Mejlgade. Matriklen strakte sig over et større område fra Mejlgade mod [[Knudrisgade]]. Foran matrikel 912 lå en offentlig holdeplads og på den anden side af den, strakte kysten sig. En del af den offentlige holdeplads blev inddraget ved opførelsen af beboelsesejendommen Mejlgade 95 i 1901. | ||
| Linje 37: | Linje 39: | ||
==== Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden ==== | ==== Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden ==== | ||
Bygningen blev opført til beboelse og har hovedsageligt bestået af private lejligheder. Enkelte erhverv har dog også ligget i bygningen. I 1918 havde brandforsikringsselskabet [[Phoenix Assurance Company]] lokaler i ejendommen, og i 1949 lå [[HERA Radio]] i bygningen. | Bygningen blev opført til beboelse og har hovedsageligt bestået af private lejligheder. Enkelte erhverv har dog også ligget i bygningen. I 1918 havde brandforsikringsselskabet [[Phoenix Assurance Company]] lokaler i ejendommen, og i 1949 lå [[HERA Radio]] i bygningen. Omkring 1904/1905 åbnede restauratør E.P. Skovgaard "Café Lillebælt", som lå i bygningen indtil 1924. | ||
I 1971 rykkede [[Dansk Metal, Aarhus-afdeling (1883-)|Smedeforbundet]] ind i hjørneejendommen. Forbundet havde brug for mere plads, og de gamle lokaler i [[Fredensgade]] var ikke store nok. Foreningen renoverede ejendommen for to millioner kroner og bygningen fik herefter navnet ''Smedenes hus'' eller ''Smedehuset''. Forbundet havde rod i ”Smedenes og Maskinarbejdernes Fagforening”, som blev oprettet i 1883. I 1973 blev navnet ”Dansk Metal Aarhus”. | I 1971 rykkede [[Dansk Metal, Aarhus-afdeling (1883-)|Smedeforbundet]] ind i hjørneejendommen. Forbundet havde brug for mere plads, og de gamle lokaler i [[Fredensgade]] var ikke store nok. Foreningen renoverede ejendommen for to millioner kroner og bygningen fik herefter navnet ''Smedenes hus'' eller ''Smedehuset''. Forbundet havde rod i ”Smedenes og Maskinarbejdernes Fagforening”, som blev oprettet i 1883. I 1973 blev navnet ”Dansk Metal Aarhus”. | ||
| Linje 71: | Linje 73: | ||
''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|åstrækningen, den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].'' | ''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|åstrækningen, den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].'' | ||
== Se også == | === Se også === | ||
* Bygninger og adresser på [[Mejlgade]]. | * Bygninger og adresser på [[Mejlgade]]. | ||
== Mejlgade 95 på AarhusArkivet == | == Mejlgade 95 på AarhusArkivet == | ||
{{Aarhusarkivet|text=[ https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=54893 Mejlgade 95]}} | {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=54893 Mejlgade 95]}} | ||
== Kulturmiljøer ved vandet == | == Kulturmiljøer ved vandet == | ||
| Linje 93: | Linje 95: | ||
* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Mejlgade 95 | * Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Mejlgade 95 | ||
* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Molsgade 2 | * Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Molsgade 2 | ||
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, s. 5 | |||
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]] | [[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]] | ||