Kollegier i Aarhus: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
No edit summary
 
(31 mellemliggende versioner af 8 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
Som følge af sin status som universitetsby har Aarhus i dag (2016) tæt på 10.000 kollegieboliger. Det følgende skema viser en oversigt over byens kollegier.
'''Kollegier i Aarhus''' giver en oversigts over kollegiebebyggelser i Aarhus.  


Som følge af sin status som universitetsby havde Aarhus i 2016 tæt på 10.000 kollegieboliger. Det følgende skema viser en oversigt over byens kollegier.
== Oversigtskort ==
[[Aarhus Kommune]] rummer mange kollegier. Find dem på kortet eller i tabellen herunder for at læse mere.
<display_map width=850 height=650 zoom=12 scrollwheelzoom=on fullscreen=on center=56.158639236729606,10.21834918952104>
56.14044517156604, 10.201246463453701~[[Marselisborg Studentergård]]
56.16938483262894, 10.201228712271035~[[Parkkollegierne]]
56.163620261676094, 10.182150799768422~[[4. Maj Kollegiet]]
56.1431013138209, 10.201047949832322~[[Teknisk Kollegium]]
56.16926824175737, 10.203992319812677~[[Journalistkollegiet]]
56.142529488021836, 10.200129124890909~[[Otto Mønsteds Kollegium]]
56.16492203897649, 10.18253382266212~[[Tandlægekollegiet]]
56.1881118606396, 10.21283969729466~[[Børglum Kollegiet]]
56.188185255511804, 10.210465735295854~[[Lille Børglum]]
56.19319105371536, 10.212349803561414~[[Egmont Studentergård]]
56.175481094532486, 10.169204503248045~[[Vilhelm Kiers Kollegium]]
56.17613818356337, 10.169564298396496~[[Trillegårdskollegiet]]
56.16048108621355, 10.130839707262808~[[Hejredalskollegiet]]
56.11989408758447, 10.1757419952316~[[Rundhøjkollegiet]]
56.11936111405391, 10.150457842794124~[[Ravnsbjergkollegiet]]
56.183086077946754, 10.192749723760574~[[Grundtvigshus Kollegiet]]
56.15744765352974, 10.199850771873018~[[Esbjergkollegiet]]
56.16867148194986, 10.116254128570066~[[Skjoldhøjkollegiet]]
56.16498803943709, 10.22410917939736~[[Grundfos Kollegiet]]
</display_map>
=== Oversigt over kollegier i Aarhus ===
  Skemaet er ikke færdigt. Hjælp gerne med at udbygge det.
  Skemaet er ikke færdigt. Hjælp gerne med at udbygge det.


Linje 7: Linje 35:
!                !! Adresse          !! Antal værelser !! Husleje pr. måned !! Opførelsesår !! Arkitekt !! Bemærkning
!                !! Adresse          !! Antal værelser !! Husleje pr. måned !! Opførelsesår !! Arkitekt !! Bemærkning
|-
|-
| [[Marselisborg Studentergård]] || [[Marselis Tværvej]] || 27          ||    || 1928  ||  || Eksisterede 1928-46. Optog kun mandlige studerende.
| [[Marselisborg Studentergård]] || [[Marselis Tværvej]] || 27          ||    || 1928 (indviet)   || [[Thorkel Møller]] || Indrettet i en villa, der var opført i 1914-15. Eksisterede som kollegium 1928-46. 1928-41 udelukkende for mandlige studerende. 1941-46 udelukkende for kvindelige studerende.
|-
|-
| [[Parkkollegierne]] || [[Universitetsparken]] || 460          || 110 kr. (1969)    || 1935-62      || C. F. Møller ||  
| [[Parkkollegierne]] || [[Universitetsparken]] || 460          || 110 kr. (1969)    || 1935-62      || [[C.F. Møller]] || Også kaldet Universitetskollegierne og Kollegierne i Universitetsparken.
|-
|-
| [[4. Maj Kollegiet]] || [[Fuglesangs Allé]] 24, Aarhus V || 54 || 150 kr. (1969)    || 1949-50      || C. F. Møller ||  
| [[4. Maj Kollegiet]] || [[Fuglesangs Allé]] 24, Aarhus V || 54 || 150 kr. (1969)    || 1949-50      || C. F. Møller ||  
|-
|-
| [[Teknisk Kollegium]] || [[Dalgas Avenue]] || 114 ||  || 1950-51 og 1960 || Ejner Jørgensen ||
| [[Teknisk Kollegium]] || [[Dalgas Avenue]] || 114 ||  || 1950-51 og 1960 || [[Ejner Jørgensen]] ||
|-
|-
| [[Journalistkollegiet]] || Universitetsparken ||  ||  || 1957 || C. F. Møller || Eksisterede 1957-71 som kollegium for studerende ved Journalisthøjskolen.
| [[Journalistkollegiet]] || Universitetsparken ||  ||  || 1957 || C. F. Møller || Eksisterede 1957-71 som kollegium for studerende ved Journalisthøjskolen.
|-
|-
| [[Otto Mønsteds Kollegium]]  || Dalgas Avenue || 104 || 160 kr. (1969) || 1961 || Henning Perti || Optog oprindeligt ikke universitetsstuderende.
| [[Otto Mønsteds Kollegium]]  || Dalgas Avenue 10 || 104 || 160 kr. (1969) || 1961 || [[Ejner Jørgensen]] || Optog oprindeligt ikke universitetsstuderende.
|-
|-
| [[Tandlægekollegiet]] || Fuglesangs Allé 28, Aarhus V || 104 || 165/190 kr. (1969) || 1962 || C. F. Møller || Optog kun tandlægestuderende.
| [[Tandlægekollegiet]] || Fuglesangs Allé 28, Aarhus V || 104 || 165/190 kr. (1969) || 1962 || C. F. Møller || Optog fra starten kun tandlægestuderende.
|-
|-
| [[Børglum Kollegiet]] || [[Børglumvej]] 2, [[Risskov]] || 392 || 279 kr. (1969) || 1963-67 || Harald Salling-Mortensen ||  
| [[Børglum Kollegiet]] og [[Lille Børglum]] || [[Børglumvej]] 2 og 21-23, [[Risskov]] || 486 || 279 kr. (1969) || 1963-67 og 1991-94 || Harald Salling-Mortensens Tegnestue || Oprindeligt opført 1963-67 med 392 værelser. 1991-94 opførtes kollegiet [[Lille Børglum]] ved siden af. Børglum Kollegiet og Lille Børglum fusionerede i 2010, hvorved det samlede antal værelser blev 486.
|-
|-
| [[Egmont Studentergård]] || [[Tranekærvej]] 58, Risskov || 104 || 230 kr. (1969) || 1964 || C. F. Møller ||  
| [[Egmont Studentergård]] || [[Tranekærvej]] 58, Risskov || 104 / 146 || 230 kr. (1969) || 1964 || C. F. Møller || Oprindeligt opført med 104 værelse, men efter ombygning i 2013, hvor bygningen fik en ekstra etage på i forbindelse med tagrenovering, er der 146 værelser.
|-
|-
| [[Vilhelm Kiers Kollegium]] og [[Trillegårdskollegiet]] || [[Snogebæksvej]], [[Aarhus V]] || 630 ||  || 1968/1970 ||  || Oprindeligt opført som to selvstændige nabokollegier, men fusionerede siden og blev til ét kollegium.
| [[Vilhelm Kiers Kollegium]] og [[Trillegårdskollegiet]] || [[Snogebæksvej]], [[Aarhus V]] || 630 ||  || 1968/1970 ||  || Oprindeligt opført som to selvstændige nabokollegier, men fusionerede siden og blev til ét kollegium.
Linje 31: Linje 59:
| [[Rundhøjkollegiet]] || [[Rundhøj Allé]], [[Holme]] || 102 || 175 kr. (1969) || 1968 ||  ||  
| [[Rundhøjkollegiet]] || [[Rundhøj Allé]], [[Holme]] || 102 || 175 kr. (1969) || 1968 ||  ||  
|-
|-
| [[Ravnsbjergkollegiet]] || [[Risdalsvej]] 34-48, [[Viby]] || 384 || 270 kr. (1969) || 1968-69 || Herbert Jensens Tegnestue og Knud Blach Petersen || I 1972 udvidet med 54 lejligheder for par.
| [[Ravnsbjergkollegiet]] || [[Risdalsvej]] 34-48, [[Viby]] || 384 || 270 kr. (1969) <br /><br /> 1.600 kr. (2002) || 1968-69 || [[Herbert Jensen (1919-1967)]] og [[Knud Blach Petersen (1919-2008)]] || I 1972 udvidet med 54 lejligheder for par.
|-
| [[Grundtvigshus Kollegiet]]  || [[Gøteborg Allé]], [[Aarhus N]] || 104 || 250 kr. (1969) || 1969 || [[Aksel Skov]] og [[Aage Kristensen]] || Udvidet i 2014.
|-
|-
| [[Grundtvigshus Kollegiet]] || [[Gøteborg Allé]], [[Aarhus N]] || 104 || 250 kr. (1969) || 1969 || Aksel Skov og Aage Kristensen || Udvidet i 2014.
| [[Esbjergkollegiet]] || Trøjborg øst for Lærerseminariet. || 20 || 150/195 kr. (1969) || || || Kun for studerende fra Esbjerg. Var beliggende i to villaer. Lukkede i 1990'erne?
|-
|-
| [[Esbjergkollegiet]] || || 20 || 150/195 kr. (1969) || || || Kun for studerende fra Esbjerg. Eksisterer ikke mere?
| [[Skjoldhøjkollegiet]] || [[Spobjergvej]] 6, [[Brabrand]] || 900 ||  || 1970-73 || [[Friis & Moltke]] i samarbejde med Knud Blach Petersen. || Udover værelser har kollegiet 50 lejligheder.
|-
|-
| [[Skjoldhøjkollegiet]] || [[Spobjergvej]] 6, [[Brabrand]] || 900 ||  || 1970-73 || Friis & Moltke i samarbejde med Knud Blach Petersen. || Udover værelser har kollegiet 50 lejligheder.
| [[Grundfos Kollegiet]] || [[Grete Løchtes Gade 3]], [[Aarhus Ø]] || 159 ||  || 2012 || [[Cebra Arkitekter]] ||  
|}
|}


=== Historisk rids ===
=== Historisk rids ===
Allerede i 1928, samme år som indvielsen af [[Aarhus Universitet]], blev byens (formentlig) første kollegium inviet på [[Marselisborg Tværvej]]. Kollegiet, der hed [[Marselisborg Studentergård]], eksisterede frem til 1946 som kollegium for udelukkende mandlige studerende. Med opførelsen af universitetet i [[Universitetsparken]] blev der også plads til [[Parkkollegierne]] (1935-62) efter tegninger af [[C. F. Møller]]. Også andre kollegier op gennem 1950'erne og 1960'erne var tegnet af C. F. Møller, bl.a. [[Journalistkollegiet]] (1957) i Universitetsparken og [[4. Maj Kollegiet]] (1950) på [[Fuglesangs Allé]]. Samtidig stod andre arkitekter bag [[Teknisk Kollegium]] (1950-51) og [[Otto Mønsteds Kollegium]] (1961) på [[Dalgas Avenue]]. I 1962 var antallet af kollegieværelser i byen nået op på 836. Det tal var dog beskedent i lyset af, at antallet i de følgende 11 år blev mere en firdoblet til 3.816 kollegieværelser i 1973.
[[Fil:Journalistkollegiet Børge Venge 1961.jpg|350px|thumb|right|En kollegianer på sit værelse på [[Journalistkollegiet]] i [[Universitetsparken]] i 1961. Journalistkollegiet var et af [[C.F. Møller]]s ”gamle kollegier”, der rummede værelser til studerende ved [[Journalisthøjskolen]] fra 1957 til 1971.]]
 
Allerede i 1928, samme år som indvielsen af [[Aarhus Universitet]], blev byens (formentlig) første kollegium inviet på [[Marselisborg Tværvej]]. Kollegiet, der hed [[Marselisborg Studentergård]], eksisterede frem til 1946 som kollegium for udelukkende mandlige studerende. Med opførelsen af universitetet i [[Universitetsparken]] blev der også plads til [[Parkkollegierne]] (1935-62) efter tegninger af [[C.F. Møller]]. Også andre kollegier op gennem 1950'erne og 1960'erne var tegnet af C. F. Møller, bl.a. [[Journalistkollegiet]] (1957) i Universitetsparken og [[4. Maj Kollegiet]] (1950) på [[Fuglesangs Allé]]. Samtidig stod andre arkitekter bag [[Teknisk Kollegium]] (1950-51) og [[Otto Mønsteds Kollegium]] (1961) på [[Dalgas Avenue]]. I 1962 var antallet af kollegieværelser i byen nået op på 836. Det tal var dog beskedent i lyset af, at antallet i de følgende 11 år blev mere en firdoblet til 3.816 kollegieværelser i 1973.


1960'erne blev dermed det store kollegieårti med opførelsen af mange af byens i dag kendte kollegier. Heriblandt var [[Børglum Kollegiet]] (1963-67), [[Vilhelm Kiers Kollegium]] (1968), [[Hejredalskollegiet]] (1968), [[Rundhøjkollegiet]] (1968), [[Ravnsbjergkollegiet]] (1968-69) og [[Grundtvigshus Kollegiet]] (1969), imens byens største kollegium, [[Skjoldhøjkollegiet]], stod færdigt i 1973.
1960'erne blev dermed det store kollegieårti med opførelsen af mange af byens i dag kendte kollegier. Heriblandt var [[Børglum Kollegiet]] (1963-67), [[Vilhelm Kiers Kollegium]] (1968), [[Hejredalskollegiet]] (1968), [[Rundhøjkollegiet]] (1968), [[Ravnsbjergkollegiet]] (1968-69) og [[Grundtvigshus Kollegiet]] (1969), imens byens største kollegium, [[Skjoldhøjkollegiet]], stod færdigt i 1973.
Linje 48: Linje 80:
De første kollegier fra 1930'erne, 1940'erne og 1950'erne var præget af et vist opsyn med beboerne. På både Parkkollegierne og 4. Maj Kollegiet var der ansatte eforer, dvs. en slags forstandere, der holdt øje med, at regler blev overholdt. På Parkkollegierne var eforembederne besat af nogle af universitetets professorer, der havde tjenesteboliger på kollegierne. Piger og drenge måtte ikke bo på de samme gange, og der var et strengt regelsæt, der påbød ro kl. 23 og forbød besøg efter midnat. Sådan fungerede de nye kollegier ikke! Med de nye kollegier i 1960’erne fremkom en ny måde at bo på som studerende. Der var ingen efor, og kollegiegangene var ikke kønsopdelte. Kollegierne blev selvstyrende med regelmæssige køkkenmøder og folkevalgte beboerråd.
De første kollegier fra 1930'erne, 1940'erne og 1950'erne var præget af et vist opsyn med beboerne. På både Parkkollegierne og 4. Maj Kollegiet var der ansatte eforer, dvs. en slags forstandere, der holdt øje med, at regler blev overholdt. På Parkkollegierne var eforembederne besat af nogle af universitetets professorer, der havde tjenesteboliger på kollegierne. Piger og drenge måtte ikke bo på de samme gange, og der var et strengt regelsæt, der påbød ro kl. 23 og forbød besøg efter midnat. Sådan fungerede de nye kollegier ikke! Med de nye kollegier i 1960’erne fremkom en ny måde at bo på som studerende. Der var ingen efor, og kollegiegangene var ikke kønsopdelte. Kollegierne blev selvstyrende med regelmæssige køkkenmøder og folkevalgte beboerråd.


== Litteratur og Kilder ==
== Litteratur og kilder ==
* Andersen, Charles: ''Huslejeaktionerne på Skjoldhøj'', 1981. [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A05652545 Find på biblioteket].
* Andersen, Charles: ''Huslejeaktionerne på Skjoldhøj'', 1981. [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A05652545 Find på biblioteket].
* "Kollegiernes korte storhedstid", [http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/AarhusStadsarkiv/Home/Servicesider/Nyheder/2016/4-kvartal/Ugens-Aarhushistorie-Kollegiernes-korte-storhedstid.aspx?sc_lang=da Ugens Aarhushistorie], Aarhus Stadsarkivs hjemmeside, 10. oktober 2016.
* [http://www.au.dk/om/profil/historie/showroom/artikler/marselisborgstudentergaard/?b=1510%25252525252525252C%252525252525252520413%2525252525252509 Marselisborg Studentergård, historie].
* [http://www.au.dk/om/profil/historie/showroom/artikler/marselisborgstudentergaard/?b=1510%25252525252525252C%252525252525252520413%2525252525252509 Marselisborg Studentergård, historie].
* [http://koll.au.dk/kollegierne/historie/ Parkkollegiernes historie].
* [http://koll.au.dk/kollegierne/historie/ Parkkollegiernes historie].
* Poulsen, Mogens Brandt: ''Århus arkitekturguide'', Arkitektskolen i Aarhus, 1999. [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A22644815 Find på biblioteket].
* Poulsen, Mogens Brandt: ''Århus arkitekturguide'', Arkitektskolen i Aarhus, 1999. [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A22644815 Find på biblioteket].
* ''Stud hvad? Århus-Studenternes Håndbog 1969'', Aarhus Universitet og Studenterrådet, 1969.
* ''Stud hvad? Århus-Studenternes Håndbog 1969'', Aarhus Universitet og Studenterrådet, 1969.
 
* Thomsen, Kristian Buhl: "3.000 kollegieværelser på 11 år", [http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/AarhusStadsarkiv/Home/Servicesider/Nyheder/2016/2-kvartal/Ugens-Aarhushistorie-3-000-kollegievaerelser-paa-11-aar.aspx?sc_lang=da Ugens Aarhushistorie], Århus Stiftstidende 3. april 2016 og Aarhus Stadsarkivs hjemmeside 4. april 2016.
 
 


[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]  
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]  
[[Kategori: Undervisning & uddannelse]]
[[Kategori: Undervisning & uddannelse]]

Nuværende version fra 20. dec. 2023, 13:44

Kollegier i Aarhus giver en oversigts over kollegiebebyggelser i Aarhus.

Som følge af sin status som universitetsby havde Aarhus i 2016 tæt på 10.000 kollegieboliger. Det følgende skema viser en oversigt over byens kollegier.

Oversigtskort

Aarhus Kommune rummer mange kollegier. Find dem på kortet eller i tabellen herunder for at læse mere.

Indlæser kort...

Oversigt over kollegier i Aarhus

Skemaet er ikke færdigt. Hjælp gerne med at udbygge det.
Adresse Antal værelser Husleje pr. måned Opførelsesår Arkitekt Bemærkning
Marselisborg Studentergård Marselis Tværvej 27 1928 (indviet) Thorkel Møller Indrettet i en villa, der var opført i 1914-15. Eksisterede som kollegium 1928-46. 1928-41 udelukkende for mandlige studerende. 1941-46 udelukkende for kvindelige studerende.
Parkkollegierne Universitetsparken 460 110 kr. (1969) 1935-62 C.F. Møller Også kaldet Universitetskollegierne og Kollegierne i Universitetsparken.
4. Maj Kollegiet Fuglesangs Allé 24, Aarhus V 54 150 kr. (1969) 1949-50 C. F. Møller
Teknisk Kollegium Dalgas Avenue 114 1950-51 og 1960 Ejner Jørgensen
Journalistkollegiet Universitetsparken 1957 C. F. Møller Eksisterede 1957-71 som kollegium for studerende ved Journalisthøjskolen.
Otto Mønsteds Kollegium Dalgas Avenue 10 104 160 kr. (1969) 1961 Ejner Jørgensen Optog oprindeligt ikke universitetsstuderende.
Tandlægekollegiet Fuglesangs Allé 28, Aarhus V 104 165/190 kr. (1969) 1962 C. F. Møller Optog fra starten kun tandlægestuderende.
Børglum Kollegiet og Lille Børglum Børglumvej 2 og 21-23, Risskov 486 279 kr. (1969) 1963-67 og 1991-94 Harald Salling-Mortensens Tegnestue Oprindeligt opført 1963-67 med 392 værelser. 1991-94 opførtes kollegiet Lille Børglum ved siden af. Børglum Kollegiet og Lille Børglum fusionerede i 2010, hvorved det samlede antal værelser blev 486.
Egmont Studentergård Tranekærvej 58, Risskov 104 / 146 230 kr. (1969) 1964 C. F. Møller Oprindeligt opført med 104 værelse, men efter ombygning i 2013, hvor bygningen fik en ekstra etage på i forbindelse med tagrenovering, er der 146 værelser.
Vilhelm Kiers Kollegium og Trillegårdskollegiet Snogebæksvej, Aarhus V 630 1968/1970 Oprindeligt opført som to selvstændige nabokollegier, men fusionerede siden og blev til ét kollegium.
Hejredalskollegiet Gellerupparken 264 264 kr. (1969) 1968 Hed oprindeligt Gellerupkollegiet.
Rundhøjkollegiet Rundhøj Allé, Holme 102 175 kr. (1969) 1968
Ravnsbjergkollegiet Risdalsvej 34-48, Viby 384 270 kr. (1969)

1.600 kr. (2002)		 1968-69 Herbert Jensen (1919-1967) og Knud Blach Petersen (1919-2008) I 1972 udvidet med 54 lejligheder for par.
Grundtvigshus Kollegiet Gøteborg Allé, Aarhus N 104 250 kr. (1969) 1969 Aksel Skov og Aage Kristensen Udvidet i 2014.
Esbjergkollegiet Trøjborg øst for Lærerseminariet. 20 150/195 kr. (1969) Kun for studerende fra Esbjerg. Var beliggende i to villaer. Lukkede i 1990'erne?
Skjoldhøjkollegiet Spobjergvej 6, Brabrand 900 1970-73 Friis & Moltke i samarbejde med Knud Blach Petersen. Udover værelser har kollegiet 50 lejligheder.
Grundfos Kollegiet Grete Løchtes Gade 3, Aarhus Ø 159 2012 Cebra Arkitekter

Historisk rids

En kollegianer på sit værelse på Journalistkollegiet i Universitetsparken i 1961. Journalistkollegiet var et af C.F. Møllers ”gamle kollegier”, der rummede værelser til studerende ved Journalisthøjskolen fra 1957 til 1971.

Allerede i 1928, samme år som indvielsen af Aarhus Universitet, blev byens (formentlig) første kollegium inviet på Marselisborg Tværvej. Kollegiet, der hed Marselisborg Studentergård, eksisterede frem til 1946 som kollegium for udelukkende mandlige studerende. Med opførelsen af universitetet i Universitetsparken blev der også plads til Parkkollegierne (1935-62) efter tegninger af C.F. Møller. Også andre kollegier op gennem 1950'erne og 1960'erne var tegnet af C. F. Møller, bl.a. Journalistkollegiet (1957) i Universitetsparken og 4. Maj Kollegiet (1950) på Fuglesangs Allé. Samtidig stod andre arkitekter bag Teknisk Kollegium (1950-51) og Otto Mønsteds Kollegium (1961) på Dalgas Avenue. I 1962 var antallet af kollegieværelser i byen nået op på 836. Det tal var dog beskedent i lyset af, at antallet i de følgende 11 år blev mere en firdoblet til 3.816 kollegieværelser i 1973.

1960'erne blev dermed det store kollegieårti med opførelsen af mange af byens i dag kendte kollegier. Heriblandt var Børglum Kollegiet (1963-67), Vilhelm Kiers Kollegium (1968), Hejredalskollegiet (1968), Rundhøjkollegiet (1968), Ravnsbjergkollegiet (1968-69) og Grundtvigshus Kollegiet (1969), imens byens største kollegium, Skjoldhøjkollegiet, stod færdigt i 1973.

Kollegiekulturen

De første kollegier fra 1930'erne, 1940'erne og 1950'erne var præget af et vist opsyn med beboerne. På både Parkkollegierne og 4. Maj Kollegiet var der ansatte eforer, dvs. en slags forstandere, der holdt øje med, at regler blev overholdt. På Parkkollegierne var eforembederne besat af nogle af universitetets professorer, der havde tjenesteboliger på kollegierne. Piger og drenge måtte ikke bo på de samme gange, og der var et strengt regelsæt, der påbød ro kl. 23 og forbød besøg efter midnat. Sådan fungerede de nye kollegier ikke! Med de nye kollegier i 1960’erne fremkom en ny måde at bo på som studerende. Der var ingen efor, og kollegiegangene var ikke kønsopdelte. Kollegierne blev selvstyrende med regelmæssige køkkenmøder og folkevalgte beboerråd.

Litteratur og kilder

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Kollegier_i_Aarhus&oldid=89047"