2.837
redigeringer
Vestergade 40: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
Dannbj (diskussion | bidrag) |
Dannbj (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| (6 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
{{Infoboks-bygning | {{Infoboks-bygning | ||
|titel=Vestergade 40 (nedrevet) | |titel=Vestergade 40 (nedrevet) | ||
| Linje 10: | Linje 8: | ||
|opført= | |opført= | ||
|ombygget= | |ombygget= | ||
|nedrevet= | |nedrevet=1932 | ||
|arkitekt= | |arkitekt= | ||
|bygherre= | |bygherre= | ||
| Linje 24: | Linje 22: | ||
'''Vestergade 40''' er en nu nedlagt adresse og nedrevet bygning i [[Vestergade]]. | '''Vestergade 40''' er en nu nedlagt adresse og nedrevet bygning i [[Vestergade]]. | ||
Den var en del af husrækken på den nordlige side af Vestergade på strækningen fra krydset ved [[Grønnegade]] op til [[Vestergade 24]] med [[Dansk Kvindesamfunds Hus]] ud mod [[Frue Kirkeplads]]. | Den var en del af husrækken på den nordlige side af Vestergade på strækningen fra krydset ved [[Grønnegade]] op til [[Vestergade 24]] med [[Dansk Kvindesamfunds Hus]] ud mod [[Frue Kirkeplads]]. Huset blev revet ned i 1932 for at skabe bedre oversigtsforhold for trafikanterne i krydset. Den øvrige del af husrækken blev revet ned i 1970'erne i forbindelse saneringen af [[Nygade]], og området indgår i dag i Nygade-bebyggelsen med de karakteristiske røde mursten og gavlhuse ud mod [[Klostergade]] og Vestergade. | ||
I første halvdel af 1700-tallet var ejendommen sammenhørende med naboejendommen og var ejet af borgmester [[Søren Michelsen Gylling (1683-1749)]] og senere af hans enke, [[Martha Marie Olufsdatter Zeuthen]], men beboet af fire fattige familier. | I første halvdel af 1700-tallet var ejendommen sammenhørende med naboejendommen og var ejet af borgmester [[Søren Michelsen Gylling (1683-1749)]] og senere af hans enke, [[Martha Marie Olufsdatter Zeuthen]], men beboet af fire fattige familier. | ||
| Linje 30: | Linje 28: | ||
Bygningen var i bindingsværk og 15 fag til gaden og i en etage. Hun afhænder stedet til en handskemager, der erhverver de seks vestlige fag af gården. Derefter flyttede enken, madame Lind ind. I 1792 solgt hun til glarmester [[Martinus Buch]], og da han døde i 1811, blev hans enke [[Magdalene Andersdatter]] boende i huset. | Bygningen var i bindingsværk og 15 fag til gaden og i en etage. Hun afhænder stedet til en handskemager, der erhverver de seks vestlige fag af gården. Derefter flyttede enken, madame Lind ind. I 1792 solgt hun til glarmester [[Martinus Buch]], og da han døde i 1811, blev hans enke [[Magdalene Andersdatter]] boende i huset. | ||
Senere på året giftede hun sig med handelsmand [[Josias Wennemose (1756-1823)]], der overtog ejendommen i 1816. Han var født i Ribe. Han erhvervede borgerskab på brygning og småhandel i 1795. Måske derfor bor han i 1801 [[Hummelførergården]], [[Frederiksgade 1]]. | Senere på året giftede hun sig med handelsmand [[Josias Wennemose (1756-1823)]], der overtog ejendommen i 1816. Han var født i Ribe. Han erhvervede borgerskab på brygning og småhandel i 1795. Måske derfor bor han i 1801 i [[Hummelførergården]], [[Frederiksgade 1]]. | ||
Da Josias døde i 1823, blev Magdalene endnu engang boende i huset som enke. Hun solgte dog snart huset til høker [[Søren Pederstrup (1785-1855)]]. Han var fra Pederstrup i Vinderslev sogn. Han blev gift i 1822 med [[Ane Kirstine Poulsdatter]] fra Ormslev og sammen fik de fire børn. Han erhvervede borgerskab som høker i 1832. Det var [[Søren Pederstrup]], der i 1840’erne forhøjede ejendommen til to etager. | Da Josias døde i 1823, blev Magdalene endnu engang boende i huset som enke. Hun solgte dog snart huset til høker [[Søren Pederstrup (1785-1855)]]. Han var fra Pederstrup i Vinderslev sogn. Han blev gift i 1822 med [[Ane Kirstine Poulsdatter]] fra Ormslev og sammen fik de fire børn. Han erhvervede borgerskab som høker i 1832. Det var [[Søren Pederstrup]], der i 1840’erne forhøjede ejendommen til to etager. | ||
| Linje 36: | Linje 34: | ||
Parrets ældste datter, Mariane, giftede sig i 1843 med fæstemand [[Anders Hansen (1818-1883)]] fra naboejendommen nr. 38. I 1854 købte Anders Hansen også denne ejendom, som han beholdt indtil 1880. Efterfølgende blev en værtshusholder, en buntmager, en tømrermester og en slagtermester ejer af stedet. | Parrets ældste datter, Mariane, giftede sig i 1843 med fæstemand [[Anders Hansen (1818-1883)]] fra naboejendommen nr. 38. I 1854 købte Anders Hansen også denne ejendom, som han beholdt indtil 1880. Efterfølgende blev en værtshusholder, en buntmager, en tømrermester og en slagtermester ejer af stedet. | ||
Efter at ejendommen havde stået tom fra 1917-1919 lejede slagtermester [[Jens Peter Saugmann (1887-1932)]], der boede lige omkring hjørnet i Grønnegade, sig ind i de tomme lokaler og havde forretning her fra 1920 til 1932 | Efter at ejendommen havde stået tom fra 1917-1919 lejede slagtermester [[Jens Peter Saugmann (1887-1932)]], der boede lige omkring hjørnet i Grønnegade, sig ind i de tomme lokaler og havde forretning her fra 1920 til 1932, hvor ejendommen blev nedrevet. | ||
Ved nybyggeriet i 1970 blev grunden til nr. 40 inddraget dels til udvidelsen af Grønnegade og dels tillagt det nye byggeri. Husnummer 40 forsvandt helt. | Ved nybyggeriet i 1970 blev grunden til nr. 40 inddraget dels til udvidelsen af Grønnegade og dels tillagt det nye byggeri. Husnummer 40 forsvandt helt. | ||