AarhusWiki

Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier: Forskelle mellem versioner

Side Diskussion

Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier (vis kildekode)

Versionen fra 11. dec. 2023, 09:17

2.259 bytes tilføjet ,  11. december 2023
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
 
(21 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist)
Linje 3: Linje 3:
For det første en udvidet metode til at udfylde den kategori, ”Kulturhistorisk beskrivelse”, der findes i SAVE-systemet, med følgende emner: ''Baggrundshistorie''; ''Tidligere bebyggelse på matriklen''; ''Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden''; ''Bygningen og (lokal-)Aarhushistorien''.   
For det første en udvidet metode til at udfylde den kategori, ”Kulturhistorisk beskrivelse”, der findes i SAVE-systemet, med følgende emner: ''Baggrundshistorie''; ''Tidligere bebyggelse på matriklen''; ''Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden''; ''Bygningen og (lokal-)Aarhushistorien''.   


For det andet ”Bygningshistorisk kategori”. Bygningshistorisk kategori er inspireret af tre basale fænomenologiske kategorier: ''stedet'', ''gaden'' og ''pladsen''.  Betragtningen bygger på en opfattelse af byen som en cirkulation, som begynder ved stedet.
For det andet ”Bygningshistorisk kategori”. Bygningshistorisk kategori er inspireret af tre basale fænomenologiske kategorier: ''stedet'', ''gaden'' og ''pladsen''.  Betragtningen bygger på en opfattelse af byen som en cirkulation, som begynder ved stedet. Inspirationen er fra kultur- og litteraturforsker Frederik Stjernfeldt i en fortolkning af Søren Bitsch Christensen og Mette L. Thøgersen.
*Stedet er defineret ved ikke at være en del af trafikstrømmen og cirkulationen, men et mere eller mindre permanent opholdssted: hjemmet, en butik, arbejdspladsen, en park.  
*Stedet er defineret ved ikke at være en del af trafikstrømmen og cirkulationen, men et mere eller mindre permanent opholdssted: hjemmet, en butik, arbejdspladsen, en park.  
*Gaden har karakter af en overgangszone, en korridor, der groft sagt transporterer individet fra et sted til et andet, og hvor man er underlagt de egentlige færdselsregler og de sociale koder. På gaden underlægger det enkelte menneske sig stedet og indgår i byen som kollektiv proces – ”først i gaden bliver man københavner.”  Man kan ikke se, hvor de andre på gaden er på vej hen, og hvad målet for deres vandring er, og derfor tillægger Stjernfelt gaden den egenskab, at den afindividualiserer og anonymiserer individet.  
*Gaden har karakter af en overgangszone, en korridor, der groft sagt transporterer individet fra et sted til et andet, og hvor man er underlagt de egentlige færdselsregler og de sociale koder. På gaden underlægger det enkelte menneske sig stedet og indgår i byen som kollektiv proces – ”først i gaden bliver man københavner.”  Man kan ikke se, hvor de andre på gaden er på vej hen, og hvad målet for deres vandring er, og derfor tillægger Stjernfelt gaden den egenskab, at den afindividualiserer og anonymiserer individet.  
Linje 54: Linje 53:
'''Husene''' var mellemstandens beskedne boliger. De bestod af et forhus, der lå ud mod gaden, men i modsætning til gårdene havde de ingen port fra gaden og ind i en baggård. Husene kunne være gavlhuse, der lå med gavlen til gaden, eller langhuse, der lå med siden til gaden. Bygningerne havde oftest 1-2 etager og var mellem fire og seks fag lange. Her boede håndværkere, skippere og andre mindre erhvervsdrivende. Til husene kunne der høre større eller mindre jordstykker. Håndværkerne boede frem til 1800-tallet især i Rosensgade, Graven, Studsgade, Mejlgade, ved Åen, Bag Klosteret og Brobjerg, mens skippere og sømænd holdt til ved mindet, Mejlgade, Vestergade og ved Åen. Dette billede ændrede sig imidlertid med havnens udvikling og jernbanens fremkomst i løbet af 1800-tallet. Der blev nu opført flere etageejendomme, hvor håndværkere, sømænd og mindre erhvervsdrivende blandt andet kunne få bolig.   
'''Husene''' var mellemstandens beskedne boliger. De bestod af et forhus, der lå ud mod gaden, men i modsætning til gårdene havde de ingen port fra gaden og ind i en baggård. Husene kunne være gavlhuse, der lå med gavlen til gaden, eller langhuse, der lå med siden til gaden. Bygningerne havde oftest 1-2 etager og var mellem fire og seks fag lange. Her boede håndværkere, skippere og andre mindre erhvervsdrivende. Til husene kunne der høre større eller mindre jordstykker. Håndværkerne boede frem til 1800-tallet især i Rosensgade, Graven, Studsgade, Mejlgade, ved Åen, Bag Klosteret og Brobjerg, mens skippere og sømænd holdt til ved mindet, Mejlgade, Vestergade og ved Åen. Dette billede ændrede sig imidlertid med havnens udvikling og jernbanens fremkomst i løbet af 1800-tallet. Der blev nu opført flere etageejendomme, hvor håndværkere, sømænd og mindre erhvervsdrivende blandt andet kunne få bolig.   


'''Etageejendommene''' blev opført i takt med, at industrialiseringens behov for arbejdskraft fra midten af 1800-tallet resulterede i en stor befolkningstilvækst i byen. Boligforholdene i den gamle bykerne var blevet trange og ofte også sundhedsskadelige, og der opstod et stort behov for flere private boliger. Boligmanglen satte skub i en øget byggeaktivitet, og man begyndte at opføre boligkvarterer med ejendomme på op til fem etager med tilhørende bag-og sidehuse. Byens struktur ændrede sig imidlertid, og mange af de nye etageejendomme blev opført rundt om den gamle bykerne og ud over byens hidtidige bygrænse. Nogle etageejendomme husede borgere fra middelstanden, mens andre var mondæne og husede borgere fra overklassen. Tidligere blev bygninger opført i bindingsværk, men de nye etageejendomme var en del af den bølge af grundmurerede bygninger, der blev opført fra slutningen af 1700-tallet, men især fra 1860'erne. Samtidig forekom generelt store forandringer i arkitekturen, og man begyndte at opføre bygninger efter klassicismens og historicismens byggestil.  
'''Etageejendommene''' blev opført i takt med, at industrialiseringens behov for arbejdskraft fra midten af 1800-tallet resulterede i en stor befolkningstilvækst i byen. Boligforholdene i den gamle bykerne var blevet trange og ofte også sundhedsskadelige, og der opstod et stort behov for flere private boliger. Boligmanglen satte skub i en øget byggeaktivitet, og man begyndte at opføre boligkvarterer med ejendomme på op til fem etager med tilhørende bag-og sidehuse. De nye fleretagesejendomme kunne både have plads til beboelse og erhverv, hvoraf sidstnævnte som oftest fandtes i ejendommenes nederste etager. Byens struktur ændrede sig imidlertid, og mange af de nye etageejendomme blev opført rundt om den gamle bykerne og ud over byens hidtidige bygrænse. Nogle etageejendomme husede borgere fra middelstanden, mens andre var mondæne og husede borgere fra overklassen. Tidligere blev bygninger opført i bindingsværk, men de nye etageejendomme var en del af den bølge af grundmurerede bygninger, der blev opført fra slutningen af 1700-tallet, men især fra 1860'erne. Samtidig forekom generelt store forandringer i arkitekturen, og man begyndte at opføre bygninger efter klassicismens og historicismens byggestil.  


'''Villaerne''' var luksuriøse boliger, der var forbeholdt de privilegerede. De blev opført som et resultat af den byggeaktivitet og fortætning, der skete i byen i forbindelse med befolkningstilvæksten under industrialiseringen. Byen var blevet sammenklemt, mørk og indelukket, og hygiejneforholdene var forværret. Byens velstillede borgere søgte derfor i højere grad væk fra den gamle bykerne og mod landlige omgivelser med mere plads, lys, luft og et renere miljø. Det resulterede i, at man fra 1860’erne begyndte at opføre en lang række [[Villaer i 1800-tallets Aarhus (oversigtskort)|villaer]], der blev placeret tæt ved den tidligere bygrænse. Flere villakvarterer dukkede op rundt omkring i byen i perioden frem til århundredeskiftet, og i takt med at byen voksede, opførte man villaer uden for den gamle bygrænse. Byen fremstår i dag af et sammensurium af forskellige bygninger. Det skyldes blandt andet, at ejendomme, der oprindeligt blev opført uden for byen, i dag befinder sig midt inde i den. Ligesom villaer eller erhvervsvirksomheder, der blev opført tilbagetrukket i villahaver eller baggårde, med tiden er blevet omkranset af nye bygninger og andre gadeføringer.
'''Villaerne''' var luksuriøse boliger, der var forbeholdt de privilegerede. De blev opført som et resultat af den byggeaktivitet og fortætning, der skete i byen i forbindelse med befolkningstilvæksten under industrialiseringen. Byen var blevet sammenklemt, mørk og indelukket, og hygiejneforholdene var forværret. Byens velstillede borgere søgte derfor i højere grad væk fra den gamle bykerne og mod landlige omgivelser med mere plads, lys, luft og et renere miljø. Det resulterede i, at man fra 1860’erne begyndte at opføre en lang række [[Villaer i 1800-tallets Aarhus (oversigtskort)|villaer]], der blev placeret tæt ved den tidligere bygrænse. Flere villakvarterer dukkede op rundt omkring i byen i perioden frem til århundredeskiftet, og i takt med at byen voksede, opførte man villaer uden for den gamle bygrænse. Byen fremstår i dag af et sammensurium af forskellige bygninger. Det skyldes blandt andet, at ejendomme, der oprindeligt blev opført uden for byen, i dag befinder sig midt inde i den. Ligesom villaer eller erhvervsvirksomheder, der blev opført tilbagetrukket i villahaver eller baggårde, med tiden er blevet omkranset af nye bygninger og andre gadeføringer.
|-
|-
|Erhvervsbygninger||Håndværks- og industrivirksomheder samt engroshandel. I begyndelsen af 1700-tallet stod de små håndværkserhverv for fremstillingen af varer i byen. I løbet af 1700-tallet og frem til 1870 ændrede dette mønster sig. Maskinkraft og tidlig industri begyndte at vinde indpas, hvilket ændrede produktionsformen og skabte en større konkurrence med de små håndværkserhverv, der mange steder blev udkonkurreret af de nye industrivirksomheder.  
|Erhvervsbygninger||Håndværks- og industrivirksomheder samt engroshandel. I begyndelsen af 1700-tallet stod de små håndværkserhverv for fremstillingen af varer i byen. I løbet af 1700-tallet og frem til 1870 ændrede dette mønster sig. Maskinkraft og tidlig industri begyndte at vinde indpas, hvilket ændrede produktionsformen og skabte en større konkurrence med de små håndværkserhverv, der mange steder blev udkonkurreret af de nye industrivirksomheder.  
Før industrialiseringen lå bolig og arbejdsplads for det meste på samme matrikel, men i takt med, at massefremstillingen skabte nye krav til produktion, og det blev realistisk at før nye idealer om byplanlægning ud i livet, blev private hjem i højere grad separeret fra håndværks-og fabriksarbejdet. De små industrier rykkede ud af bymidten, og der opstod større fabrikker og industriområder. Etableringen af [[Sydhavnen]] i begyndelsen af 1900-tallet betød blandt andet, at flere industrielle virksomheder og erhverv rykkede ud på den nyopførte del af havnen.  
Før industrialiseringen lå bolig og arbejdsplads for det meste på samme matrikel, men i takt med, at massefremstillingen skabte nye krav til produktion, og det blev realistisk at føre nye idealer om byplanlægning ud i livet, blev private hjem i højere grad separeret fra håndværks-og fabriksarbejdet. De små industrier rykkede ud af bymidten, og der opstod større fabrikker og industriområder. Etableringen af [[Sydhavnen]] i begyndelsen af 1900-tallet betød blandt andet, at flere industrielle virksomheder og erhverv rykkede ud på den nyopførte del af havnen. I bymidten blev der til gengæld opført kontor-og administrationsbygninger. 
|-
|-
| Butikker|| De første detailforretninger kom frem i slutningen af 1700-tallet og steg for alvor i antal i løbet af anden halvdel af 1800-tallet. De fandtes i begyndelsen side om side med købmandsgårdenes blandede kramboder, som tidligere havde domineret bybilledet. Derudover blev der solgt varer på de ugentlige torvedage, der oprindeligt blev holdt på [[Lille Torv]] og [[Immervad]], men senere flyttede til [[Store Torv]] og [[Skt. Clemens Torv|Sankt Clemens Torv]]. Fra 1830’erne kom flere detail- og specialforretninger til, hvilket betød, at kramboderne forsvandt. Omkring 1870 kom der en stigende efterspørgsel på eksportvarer i form af blandt andet korn, smør og kvæg. Derudover tog forbruget af importerede råvarer og maskiner i industrien og landbruget til. Mange af byens købmænd kunne få større fortjeneste på engroshandel og opgav dermed detailhandel. Det gav plads til, at de resterende købmænd i endnu højere grad kunne specialisere deres detailforretninger, blandt andet i handlen med levnedsmidler og i manufakturvarer, og ved århundredeskiftet var detailbutikkerne i stor vækst.  
| Butikker|| De første detailforretninger kom frem i slutningen af 1700-tallet og steg for alvor i antal i løbet af anden halvdel af 1800-tallet. De fandtes i begyndelsen side om side med købmandsgårdenes blandede kramboder, som tidligere havde domineret bybilledet. Derudover blev der solgt varer på de ugentlige torvedage, der oprindeligt blev holdt på [[Lille Torv]] og [[Immervad]], men senere flyttede til [[Store Torv]] og [[Skt. Clemens Torv|Sankt Clemens Torv]]. Fra 1830’erne kom flere detail- og specialforretninger til, hvilket betød, at kramboderne forsvandt. Omkring 1870 kom der en stigende efterspørgsel på eksportvarer i form af blandt andet korn, smør og kvæg. Derudover tog forbruget af importerede råvarer og maskiner i industrien og landbruget til. Mange af byens købmænd kunne få større fortjeneste på engroshandel og opgav dermed detailhandel. Det gav plads til, at de resterende købmænd i endnu højere grad kunne specialisere deres detailforretninger, blandt andet i handlen med levnedsmidler og i manufakturvarer, og ved århundredeskiftet var detailbutikkerne i stor vækst.  
Linje 70: Linje 69:
|Huse til kommunikation og told|| [[Aarhus Toldkammer]] havde adresse forskellige steder i byen i perioden 1753 til 1995. I mellem 1753-1809 lå toldboden f.eks. ved åen i et [[Toldbygningen (1753-1809)|privat bindingsværkshus]]. Huset findes i dag i [[Den Gamle By]]. Derefter havde man en periode frem til 1838, hvor Aarhus Toldkammer lå i flere midlertidige bygninger, og efter 1838 flyttede toldkammeret ind i statsligt ejede bygninger. Det drejede sig om en [[Toldbygningen (1869-1898)|bygning]], der lå ved [[Toldbodgade]] i 1838-1869, en bygning ved [[Europaplads]] i 1869-1898 og slutteligt [[Toldbygningen (1898-1995)|toldbygningen]] ved [[Hack Kampmanns Plads]] i 1898-1995. Det er den eneste toldbygning, der stadig er at finde i byen i dag.   
|Huse til kommunikation og told|| [[Aarhus Toldkammer]] havde adresse forskellige steder i byen i perioden 1753 til 1995. I mellem 1753-1809 lå toldboden f.eks. ved åen i et [[Toldbygningen (1753-1809)|privat bindingsværkshus]]. Huset findes i dag i [[Den Gamle By]]. Derefter havde man en periode frem til 1838, hvor Aarhus Toldkammer lå i flere midlertidige bygninger, og efter 1838 flyttede toldkammeret ind i statsligt ejede bygninger. Det drejede sig om en [[Toldbygningen (1869-1898)|bygning]], der lå ved [[Toldbodgade]] i 1838-1869, en bygning ved [[Europaplads]] i 1869-1898 og slutteligt [[Toldbygningen (1898-1995)|toldbygningen]] ved [[Hack Kampmanns Plads]] i 1898-1995. Det er den eneste toldbygning, der stadig er at finde i byen i dag.   
|-
|-
|Pavilloner og skyttehuse|| Aarhus har gennem tiden haft flere pavilloner, skyttehuse og lysthuse, der lå i byens naturskønne områder. Særligt i slutningen af 1800-tallet dukkede disse op til fordel for byens velstående borgere, der nød godt af de sommeraktiviteter, musik, teater og servering, der ofte var forbundet hermed. En af pavillonerne, der stadig findes i dag, er [[Pavillonen i Riis Skov]], der blev opført i 1869.  
|Pavilloner og skyttehuse|| Aarhus har gennem tiden haft flere pavilloner, skyttehuse og lysthuse, som lå i byens naturskønne områder. Særligt i slutningen af 1800-tallet dukkede disse op til fordel for byens velstående borgere, der nød godt af de sommeraktiviteter, musik, teater og servering, som ofte var forbundet hermed. En af pavillonerne, som stadig findes i dag, er [[Pavillonen i Riis Skov]], der blev opført i 1869.  
|-
|-
|Logebygninger|| Flere af byens loger har haft lokaler i private og ganske mondæne ejendomme, hvor de enten har lejet eller købt sig ind. Det gælder blandt andet Serapionsordenens loge Clementia, der ligger på [[Kystvejen 7]]. Enkelte bygninger blev dog opført til formålet. Det drejer sig blandt andet om Frimurerlogen Sct. Clemens bygning på [[Christiansgade 6-8]] og Frimurerlogen Janus Vestas bygning, der i dag ligger på [[Graven 6]]. Begge bygninger er opført med inspiration i klassicismen.  
|Logebygninger|| Flere af byens loger har haft lokaler i private og ganske mondæne ejendomme, hvor de enten har lejet eller købt sig ind. Det gælder blandt andet Serapionsordenens loge Clementia, der ligger på [[Kystvejen 7]]. Enkelte bygninger blev dog opført til formålet. Det drejer sig blandt andet om Frimurerlogen Sct. Clemens bygning på [[Christiansgade 6-8]] og Frimurerlogen Janus Vestas bygning, der i dag ligger på [[Graven 6]]. Begge bygninger er opført med inspiration i klassicismen.  
Linje 86: Linje 85:
|Kirkegårde|| Aarhus har gennem tiden haft flere større kirkegårde. En af de tidligere var [[Skt. Olufs Kirkegård]], der oprindeligt hørte til [[Skt. Olufs Kirke]] på hjørnet af [[Skt. Olufs Gade]] og [[Kystvejen]]. Kirken lå på stedet frem til 1548, hvorefter den styrtede sammen. Kirkegården blev dog liggende på grunden frem til 1897, hvorefter den blev omlagt til park og inddraget til bebyggelse. En anden af byens store kirkegårde, som ikke findes i dag, er [[Søndre Kirkegård]], der lå på det område, hvor [[Park Allé]] og [[Aarhus Rådhus|rådhuset]] ligger i dag. Kirkegården var i funktion fra 1818 til 1940’erne. Af kirkegårde, der stadig findes i bybilledet, kan den kommunale [[Nordre Kirkegård]] nævnes. Kirkegården ligger på [[Trøjborg]] og blev indviet i 1876. Den anden kommunale kirkegård er [[Vestre Kirkegård]], som ligger på [[Viborgvej]] og blev indviet i 1927 efter at man begyndte at nedlægge Søndre Kirkegård fra 1920’erne til 1940’erne. [[Den jødiske kirkegård]] eller rettere "begravelsesplads" findes ved [[Frederiks Allé]] og blev indviet i 1824. Kirkegården var i funktion indtil 1905, men gravene kan stadig ses i parken foran [[Musikhuset]]. Af andre kirkegårde, der har ligget i Aarhus, kan [[Vor Frue Kirke|Vor Frue Kirkegård]], [[Domkirken|Domkirkegården]] og [[Den almindelige Kirkegård|den almindelige kirkegård]] nævnes.  
|Kirkegårde|| Aarhus har gennem tiden haft flere større kirkegårde. En af de tidligere var [[Skt. Olufs Kirkegård]], der oprindeligt hørte til [[Skt. Olufs Kirke]] på hjørnet af [[Skt. Olufs Gade]] og [[Kystvejen]]. Kirken lå på stedet frem til 1548, hvorefter den styrtede sammen. Kirkegården blev dog liggende på grunden frem til 1897, hvorefter den blev omlagt til park og inddraget til bebyggelse. En anden af byens store kirkegårde, som ikke findes i dag, er [[Søndre Kirkegård]], der lå på det område, hvor [[Park Allé]] og [[Aarhus Rådhus|rådhuset]] ligger i dag. Kirkegården var i funktion fra 1818 til 1940’erne. Af kirkegårde, der stadig findes i bybilledet, kan den kommunale [[Nordre Kirkegård]] nævnes. Kirkegården ligger på [[Trøjborg]] og blev indviet i 1876. Den anden kommunale kirkegård er [[Vestre Kirkegård]], som ligger på [[Viborgvej]] og blev indviet i 1927 efter at man begyndte at nedlægge Søndre Kirkegård fra 1920’erne til 1940’erne. [[Den jødiske kirkegård]] eller rettere "begravelsesplads" findes ved [[Frederiks Allé]] og blev indviet i 1824. Kirkegården var i funktion indtil 1905, men gravene kan stadig ses i parken foran [[Musikhuset]]. Af andre kirkegårde, der har ligget i Aarhus, kan [[Vor Frue Kirke|Vor Frue Kirkegård]], [[Domkirken|Domkirkegården]] og [[Den almindelige Kirkegård|den almindelige kirkegård]] nævnes.  
|-
|-
|[[Kirker i Aarhus|Kirker]] og synagoger||I løbet af middelalderen grundlagdes to klostre med tilhørende klosterkirker i byen. Det ene var Dominikanerordenens [[Vor Frue Kloster|Skt. Nikolaj]] eller Sortebrødre Kloster, som blev oprettet omkring 1227, og det andet var karmeliterordenens Skt. Jørgens- eller Jomfru Maria Kloster, der blev grundlagt i løbet af 1400-tallet. Begge var tiggerordener. Derudover fandtes to sognekirker, [[Skt. Olufs Kirke|Skt. Oluf]] og Vor Frue, der begge blev opført omkring 1100-tallet. Vor Frue lå oprindeligt i den nordlige del af Mølleparken og kan nemt forveksles med den senere [[Vor Frue Kirke]], som blev Skt. Nikolaj kirkens nye navn, efter Dominikaner-ordenen forlod den i 1530. Efter reformationen fandtes frem til 1548 tre kirker i byen: [[Domkirken]], også kaldet Sankt Clemens, Vor Frue Kirke og Sankt Olufs Kirke. I 1548 styrtede Sankt Olufs Kirke dog sammen, og kun kirkegården blev bevaret. Flere sogne kom langsomt ind under Aarhus, og det betød også, at flere kirkebygninger kom til. Befolkningsvæksten i købstaden fra slutningen af 1800-tallet og frem førte til opførelsen af nye kirker på i nye kvarterer, ligesom loven om trosfrihed førte til dannelsen af nye trossamfund. På landet bestod de gamle sognekirker fra middelalderen. Synagoge
|[[Kirker i Aarhus Kommune|Kirker]] og synagoger||I løbet af middelalderen grundlagdes to klostre med tilhørende klosterkirker i byen. Det ene var Dominikanerordenens [[Vor Frue Kloster|Skt. Nikolaj]] eller Sortebrødre Kloster, som blev oprettet omkring 1227, og det andet var karmeliterordenens Skt. Jørgens- eller Jomfru Maria Kloster, der blev grundlagt i løbet af 1400-tallet. Begge var tiggerordener. Derudover fandtes to sognekirker, [[Skt. Olufs Kirke|Skt. Oluf]] og Vor Frue, der begge blev opført omkring 1100-tallet. Vor Frue lå oprindeligt i den nordlige del af Mølleparken og kan nemt forveksles med den senere [[Vor Frue Kirke]], som blev Skt. Nikolaj kirkens nye navn, efter Dominikaner-ordenen forlod den i 1530. Efter reformationen fandtes frem til 1548 tre kirker i byen: [[Domkirken]], også kaldet Sankt Clemens, Vor Frue Kirke og Sankt Olufs Kirke. I 1548 styrtede Sankt Olufs Kirke dog sammen, og kun kirkegården blev bevaret. Flere sogne kom langsomt ind under Aarhus, og det betød også, at flere kirkebygninger kom til. Befolkningsvæksten i købstaden fra slutningen af 1800-tallet og frem førte til opførelsen af nye kirker på i nye kvarterer, ligesom loven om trosfrihed førte til dannelsen af nye trossamfund. På landet bestod de gamle sognekirker fra middelalderen.  
Byens første synagoge blev opført af den jødiske købmand [[Philip Meyer Levinssohn]], der opførte den i sidebygningen til sin købmandsgård på [[Store Torv 8]] i 1793. Bygningen blev revet ned i 1846 af den senere ejer købmanden [[Julius Dessauer (1817-1880)|Julius Dessauer]]. I 1820’erne oprettede en anden jødisk storkøbmand [[Hartvig Philip Rée (1778-1859)|Hartvig Philip Rée]] en synagoge i førstesalen i sidebygningen på sin nyopførte gård på [[Vestergade 15]]. Synagogen blev nedlagt i 1860’erne.
|-
|-
|Kulturinstitutioner|| Aarhus har gennem tiden haft et væld af kulturinstitutioner. Udgangspunktet for det moderne kulturlivs institution var Aarhus Museum fra 1877. Særligt byens biblioteker, museer og teatre har prydet bybilledet og spillet en stor rolle i de enkelte aarhusianeres liv. [[Den Gamle By|Den Gamle by]] blev f.eks. allerede grundlagt i 1909. Museet begyndte med den gamle borgmestergård og langsomt kom der flere huse til. I dag præger museet både det fysiske bybillede overfor [[Botanisk Have|botanisk have]] og er en del af enhver aarhusianers bevidsthed.  
|Kulturinstitutioner|| Aarhus har gennem tiden haft et væld af kulturinstitutioner. Udgangspunktet for det moderne kulturlivs institution var Aarhus Museum fra 1877. Særligt byens biblioteker, museer og teatre har prydet bybilledet og spillet en stor rolle i de enkelte aarhusianeres liv. [[Den Gamle By|Den Gamle by]] blev f.eks. allerede grundlagt i 1909. Museet begyndte med den gamle borgmestergård og langsomt kom der flere huse til. I dag præger museet både det fysiske bybillede overfor [[Botanisk Have|botanisk have]] og er en del af enhver aarhusianers bevidsthed.
[[Musikhuset Aarhus]] blev indviet den den 27. august 1982 og er placeret i Aarhus midtby med [[Aarhus Rådhus|rådhuset]] og [[Aros Kunstmuseum]] som naboer.  
Flere kulturelle arbejdspladser såsom [[Aarhus Stadsarkiv]] og [[hovedbiblioteket]] blev i 2015 flyttet til [[Dokk1]], der er et kommunalt bygningskompleks på [[Hack Kampmanns Plads]].  
Flere kulturelle arbejdspladser såsom [[Aarhus Stadsarkiv]] og [[hovedbiblioteket]] blev i 2015 flyttet til [[Dokk1]], der er et kommunalt bygningskompleks på [[Hack Kampmanns Plads]].  
|-
|-
Linje 96: Linje 97:
|-
|-
|[[Elektricitet i Aarhus|Forsyningsværker]] og sprøjtehuse|| Byens første bemandede sprøjtehus var [[Sprøjtehuset i Aagade|Sprøjtehuset]] i Aagade, der lå på det nuværende [[Åboulevarden]]. Sprøjtehuset blev oprettet i 1870’erne og var det største af byens sprøjtehuse, der ellers var forholdsvis små og ubemandede. I 1904 oprettede man [[Aarhus Brandstation|brandstationen]] i [[Ny Munkegade]], der for sin tid var yderst moderne. [[Østjyllands Brandvæsen]] hører stadig til på adressen.  
|[[Elektricitet i Aarhus|Forsyningsværker]] og sprøjtehuse|| Byens første bemandede sprøjtehus var [[Sprøjtehuset i Aagade|Sprøjtehuset]] i Aagade, der lå på det nuværende [[Åboulevarden]]. Sprøjtehuset blev oprettet i 1870’erne og var det største af byens sprøjtehuse, der ellers var forholdsvis små og ubemandede. I 1904 oprettede man [[Aarhus Brandstation|brandstationen]] i [[Ny Munkegade]], der for sin tid var yderst moderne. [[Østjyllands Brandvæsen]] hører stadig til på adressen.  
Da aarhusianerne i 1880’erne for første gang kunne opleve elektrisk lys, blev det diskuteret, hvem der skulle levere det til byen. Flere firmaer tilbød sig, men byrådet var bange for, at et elværk ville udkonkurrere det kommunalt ejede gasværk – derfor ønskede kommunen selv at bygge og drive det nye elværk. Det blev imidlertid for dyrt, og man måtte droppe elværket og fortsætte med gas til stor skuffelse for mange. Efter nogle år kunne man dog ikke vente længere, og i 1899 blev det besluttet, at kommunen skulle opføre en elektrisk lys og kraftstation. Elværket blev placeret ved siden af gasværket på [[Sydhavnen]] og åbnede i 1901. I 1950 etablerede man [[I/S Midtkraft]], som var en sammenslutning mellem [[Aarhus Elværk]] og omegnens mindre elværker, og i 1957 gik Midtkraft sammen med de andre elselskaber i Jylland og på Fyn om et fælles samarbejde, der hed [[Elsam]]. I 1960’erne opførte man et nyt stort kraftværk ved Skødstrup, og i 1994 blev Aarhus Elværk nedlagt. Siden 1990’rene har et stigende antal vindmøller overtaget meget af den elproduktion, der findes i Aarhus.  
Da aarhusianerne i 1880’erne for første gang kunne opleve elektrisk lys, blev det diskuteret, hvem der skulle levere det til byen. Flere firmaer tilbød sig, men byrådet var bange for, at et elværk ville udkonkurrere det kommunalt ejede gasværk – derfor ønskede kommunen selv at bygge og drive det nye elværk. Det blev imidlertid for dyrt, og man måtte droppe elværket og fortsætte med gas til stor skuffelse for mange. Efter nogle år kunne man dog ikke vente længere, og i 1899 blev det besluttet, at kommunen skulle opføre en elektrisk lys og kraftstation. Elværket blev placeret ved siden af gasværket på [[Sydhavnen]] og åbnede i 1901. I 1950 etablerede man [[Midtkraft|I/S Midtkraft]], som var en sammenslutning mellem [[Aarhus Elværk]] og omegnens mindre elværker, og i 1957 gik Midtkraft sammen med de andre elselskaber i Jylland og på Fyn om et fælles samarbejde, der hed [[Elsam]]. I 1960’erne opførte man et nyt stort kraftværk ved Skødstrup, og i 1994 blev Aarhus Elværk nedlagt. Siden 1990’rene har et stigende antal vindmøller overtaget meget af den elproduktion, der findes i Aarhus.  
|-
|-
|Markedshaller og [[Kød- og konservesindustri i Århus|slagtehuse]]|| Slagtere havde siden middelalderen været synlige i gadebilledet i Aahus, men i 1861 ønskede man at flytte alle slagtere ud af midtbyen og derved undgå forurening og lugtgener i byen. Det resulterede i, at man i 1871 oprettede et stort svineslagteri syd for havnen. Slagterne i byen blev pålagt andre restriktioner end dem udenfor, hvilket skabte utilfredshed. Byslagterne ønskede bedre forhold, og man oprettede derfor et offentligt slagtehus ved [[Jægergårdsgade]] og [[Hads Herreds Vej]] i 1895. I dette slagtehus var alle slagtere underlagt samme kontrol, og mod en afgift pr. slagtet dyr kunne alle, der selv havde værktøjet, benytte slagtehusets lokaler. Kødet kunne desuden blive kontrolleret af en dyrlæge, hvilket gjorde, at kødkvaliteten steg og slagtehuset blev kvalitetsmærket.  
|Markedshaller og [[Kød- og konservesindustri i Århus|slagtehuse]]|| Slagtere havde siden middelalderen været synlige i gadebilledet i Aahus, men i 1861 ønskede man at flytte alle slagtere ud af midtbyen og derved undgå forurening og lugtgener i byen. Det resulterede i, at man i 1871 oprettede et stort svineslagteri syd for havnen. Slagterne i byen blev pålagt andre restriktioner end dem udenfor, hvilket skabte utilfredshed. Byslagterne ønskede bedre forhold, og man oprettede derfor et offentligt slagtehus ved [[Jægergårdsgade]] og [[Hads Herreds Vej]] i 1895. I dette slagtehus var alle slagtere underlagt samme kontrol, og mod en afgift pr. slagtet dyr kunne alle, der selv havde værktøjet, benytte slagtehusets lokaler. Kødet kunne desuden blive kontrolleret af en dyrlæge, hvilket gjorde, at kødkvaliteten steg og slagtehuset blev kvalitetsmærket.  
|-
|-
|Finans- og forsikringsinstitutioner med egne bygninger|| Det moderne bankvæsen opstod for alvor først i løbet af 1800-tallet. Finansinstitutionerne i Aarhus blev også alle opført i bymidten fra anden halvdel af 1800-tallet og i løbet af 1900-tallet. I 1919 begyndte ideerne til et [[Aarhus Universitet|jysk universitet]] at spire. Særligt erhvervslivet i Aarhus ønskede et universitet i byen, idet man mente, at det også ville komme til gavn for handelslivet i Aarhus. I 1928 påbegyndte man undervisningen i humanistiske fag, i 1933 åbnede man Det Lægevidenskabelige Fakultet, i 1936 Det Økonomiske og Juridiske Fakultet og Det samfundsvidenskabelige Fakultet i 1960’erne.  
|Finans- og forsikringsinstitutioner||Finans- og forsikringsinstitutioner med egne bygninger. Det moderne bankvæsen opstod for alvor først i løbet af 1800-tallet. Finansinstitutionerne i Aarhus blev også alle opført i bymidten fra anden halvdel af 1800-tallet og i løbet af 1900-tallet. I 1919 begyndte ideerne til et [[Aarhus Universitet|jysk universitet]] at spire. Særligt erhvervslivet i Aarhus ønskede et universitet i byen, idet man mente, at det også ville komme til gavn for handelslivet i Aarhus. I 1928 påbegyndte man undervisningen i humanistiske fag, i 1933 åbnede man Det Lægevidenskabelige Fakultet, i 1936 Det Økonomiske og Juridiske Fakultet og Det samfundsvidenskabelige Fakultet i 1960’erne.  
|-
|-
|[[Hoteller i Aarhus|Hoteller]], gæstgiverier, restaurationer og pensionater|| Aarhus har gennem årene haft talrige gæstgivere, pensionater, restauranter og hoteller. De varierede imidlertid mellem små enkeltmandsejede gæstgivere og hotel-garni’er, hvor opholdet kun inkluderede overnatning med et enkelt eller få værelser og var uden bespisning, pensionater, hvor man under hjemlige forhold kunne bo og spise i en længere periode, og de store traditionelle hoteller med mange værelser, betjening og restaurant. Gæstgiverierne, pensionaterne og hotel-garni’erne var for jævne folk og mellemklassen, mens de større hoteller var for det bedre borgerskab og overklassen.  
|[[Hoteller i Aarhus|Hoteller]], gæstgiverier, restaurationer og pensionater|| Aarhus har gennem årene haft talrige gæstgivere, pensionater, restauranter og hoteller. De varierede imidlertid mellem små enkeltmandsejede gæstgivere og hotel-garni’er, hvor opholdet kun inkluderede overnatning med et enkelt eller få værelser og var uden bespisning, pensionater, hvor man under hjemlige forhold kunne bo og spise i en længere periode, og de store traditionelle hoteller med mange værelser, betjening og restaurant. Gæstgiverierne, pensionaterne og hotel-garni’erne var for jævne folk og mellemklassen, mens de større hoteller var for det bedre borgerskab og overklassen.  
Linje 110: Linje 111:
|-
|-
|Havneplads|| Aarhus har siden vikingetiden været afhængig af adgangen til [[Aarhusbugten]]. Byens [[Århus Havn|havn]] har i det hele taget spillet en stor rolle for, at byen kunne udvikle sig, som den gjorde. I vikingetiden og tidlig middelalder fandtes blot en lille opankringsplads nord for åen. Omkring år 1400 blev den ændret til en anlægsplads og egentlig havn. Havnen lå indtil 1800-tallet ved åmundingen, men derefter begyndte man at udbygge området, anlægge moler, lave havnebassiner og derved flytte havnen længere ud på havet. De to første havnebassiner, der blev opført fra midten af 1800-tallet, fik navnet Nordhavnen, mens Sydhavnen kom med opførelsen af en ny stor mole i havnens sydlige del i 1905. I 1975 blev Nordhavnen udvidet betydeligt. Havnens udvikling, forbindelsen til jernbanen og byens fordelagtige placering i forhold handel med nær og fjern gjorde, at store virksomheder i løbet af 1800-og 1900-tallet kunne slå sig ned på havneområdet. Det gjaldt blandt andet [[Aarhus Oliefabrik]], [[Aarhus Salt- og Cindersfabriker]] og interessentskabet [[Midtkraft]].  
|Havneplads|| Aarhus har siden vikingetiden været afhængig af adgangen til [[Aarhusbugten]]. Byens [[Århus Havn|havn]] har i det hele taget spillet en stor rolle for, at byen kunne udvikle sig, som den gjorde. I vikingetiden og tidlig middelalder fandtes blot en lille opankringsplads nord for åen. Omkring år 1400 blev den ændret til en anlægsplads og egentlig havn. Havnen lå indtil 1800-tallet ved åmundingen, men derefter begyndte man at udbygge området, anlægge moler, lave havnebassiner og derved flytte havnen længere ud på havet. De to første havnebassiner, der blev opført fra midten af 1800-tallet, fik navnet Nordhavnen, mens Sydhavnen kom med opførelsen af en ny stor mole i havnens sydlige del i 1905. I 1975 blev Nordhavnen udvidet betydeligt. Havnens udvikling, forbindelsen til jernbanen og byens fordelagtige placering i forhold handel med nær og fjern gjorde, at store virksomheder i løbet af 1800-og 1900-tallet kunne slå sig ned på havneområdet. Det gjaldt blandt andet [[Aarhus Oliefabrik]], [[Aarhus Salt- og Cindersfabriker]] og interessentskabet [[Midtkraft]].  
|-
|Svømmehaller og [[Badeanstalter i Aarhus|badeanstalter]]|| Byens placering ved [[Aarhusbugten]] har gennem tiden indbudt til rekreation ved vandet. Badeanstalter har således haft en stor tiltrækningskraft for både aarhusborgere og turister. Fra sidste halvdel af 1800-tallet begyndte man at opføre friluftsbadeanstalter langs strækningen fra [[Riis Skov]] til [[Ørnereden]]. Blandt andet [[Søndre Badeanstalt]], som blev opført ved [[Strandvejen]] nedenfor [[Wallensteins Skanse]] i 1885. Kyststrækningen blev i løbet af 1800-tallet generelt et populært sted for vandaktiviteter, og i 1871 åbnede [[Sct. Olufs Badeanstalt]], der lå i en en smukt detaljeret, nyopført bygning på Kystvejen 5. Lidt længere mod syd åbnede [[Aarhus Kommunale Folkebadeanstalt]] i 1909, men denne blev afløst af [[Badeanstalten Spanien]] i 1933. Senere opførte man svømmehaller, som blev placeret væk fra havnefronten og bymidten. Svømmehallerne var ofte placeret i forbindelse med andre idrætsfaciliteter. Det drejer sig blandt andet om [[IHF Svømmeklub]], Frederiksbjerg Idrætscenter/ [[Aarhus Svømmestadion]] og [[Gellerupbadet]].
|}
|}


Linje 126: Linje 129:
*Frederik Stjernfelt: ”Sted, gade, plads – en naiv teori om byen”, 1996
*Frederik Stjernfelt: ”Sted, gade, plads – en naiv teori om byen”, 1996
*Søren Bitsch Christensen og Mette Ladegaard Thøgersen: ”Bysystem og urbanisme ca. 1840-2000– historie og historiografi”, i Søren Bitsch Christensen (red.) Den moderne by, Danske Bystudier 3, Aarhus Universitetsforlag, 2006, s. 11-120.
*Søren Bitsch Christensen og Mette Ladegaard Thøgersen: ”Bysystem og urbanisme ca. 1840-2000– historie og historiografi”, i Søren Bitsch Christensen (red.) Den moderne by, Danske Bystudier 3, Aarhus Universitetsforlag, 2006, s. 11-120.
[[Kategori:Andet]]
MiaGulvadJørgensen
10.897

redigeringer

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/wiki/Speciel:MobileDiff/59645...88675"