9.515
redigeringer
Haveforeninger i Aarhus Kommune: Forskelle mellem versioner
Haveforeninger i Aarhus Kommune (vis kildekode)
Versionen fra 21. nov. 2023, 13:52
, 21. november 2023→Haveforeningens historie og funktion i Aarhus
| Linje 14: | Linje 14: | ||
Betydningen af haveforeningerne for byboere er flerfoldig. For det første tilbyder de en mulighed for at komme tættere på naturen og dyrke egne afgrøder, hvilket bidrager til et mere bæredygtigt og selvforsynende samfund. Derudover fungerer haveforeningerne som sociale samlingspunkter, hvor naboer kan mødes, udveksle erfaringer og opbygge venskaber. De store haveforeningsområder i byen kunne dog også stå i vejen for en anden type boligudvikling. | Betydningen af haveforeningerne for byboere er flerfoldig. For det første tilbyder de en mulighed for at komme tættere på naturen og dyrke egne afgrøder, hvilket bidrager til et mere bæredygtigt og selvforsynende samfund. Derudover fungerer haveforeningerne som sociale samlingspunkter, hvor naboer kan mødes, udveksle erfaringer og opbygge venskaber. De store haveforeningsområder i byen kunne dog også stå i vejen for en anden type boligudvikling. | ||
I Aarhus blev mange områder med havelodder med tiden inddraget til ny byudvikling. Den stigende efterspørgsel efter boliger medførte, at byen af nødvendighed måtte udvide sine grænser og benytte sig af tidligere haveforeningsområder til nybyggeri. Dette medførte naturligt en reduktion i antallet af haveforeninger i det centrale Aarhus og betød dermed, at andelen af grønne områder i byerne faldt betydeligt. I nogle tilfælde var der dog også krav om om udlægning af nye haveparceller, så snart de andre var blevet inddraget i byudviklingens navn. | I Aarhus blev mange områder med havelodder med tiden inddraget til ny byudvikling. Den stigende efterspørgsel efter boliger medførte, at byen af nødvendighed måtte udvide sine grænser og benytte sig af tidligere haveforeningsområder til nybyggeri. Dette medførte naturligt en reduktion i antallet af haveforeninger i det centrale Aarhus og betød dermed, at andelen af grønne områder i byerne faldt betydeligt. I nogle tilfælde var der dog også krav om om udlægning af nye haveparceller, så snart de andre var blevet inddraget i byudviklingens navn. Ved nyudlægningen tilstræbtes det fra [[Stadsingeniørens Kontor]]], at flytte nye haver så langt ud fra centrum, at de måtte påregnes at have en rimelig levetid. Disse grunde, der som regel var mere end 600 m2, blev ofte lagt i et på forhånd besluttet vejnet hvorefter de med stor sandsynlighed kunne gøres byggemodne. | ||
Ikke desto mindre blev der anlagt haveforeninger i såkaldte ’overgangsbebyggelser’ før og efter Anden Verdenskrig. De lå i områder, der var udlagt til parcelhuskvarterer og havde fået etableret gadenet, men hvor byggemodningen gik så langsomt, at haveforeningerne tog plads i mellemtiden. I 1960’erne var der endnu sådanne haveforeninger tilbage i Haslegården og Haslevænget. | Ikke desto mindre blev der anlagt haveforeninger i såkaldte ’overgangsbebyggelser’ før og efter Anden Verdenskrig. De lå i områder, der var udlagt til parcelhuskvarterer og havde fået etableret gadenet, men hvor byggemodningen gik så langsomt, at haveforeningerne tog plads i mellemtiden. I 1960’erne var der endnu sådanne haveforeninger tilbage i Haslegården og Haslevænget. | ||