Den første oliekrise

Foto fra den første bilfri søndag 25. november 1973 ved Krydset Viborgvej og Hasle Ringvej. Erik Holm var institutionsleder og havde kørselstilladelse – hvilket han var meget stolt af. Han tog sønnen, som er på billedet, med på en søndagstur, for at mærke "tomheden" og fraværet af biler. Fotograf Erik Holm, 1973, Aarhus Stadsarkiv.

Fra krig til slukkede gadelygter

Yom Kippur-krigen siger nok næppe de fleste yngre aarhusianere meget. Ikke desto mindre havde krigen, der foregik ca. 4.000 km fra Danmark, vidtrækkende konsekvenser for alle danskere for 50 år siden. Krigen begyndte den 6. oktober 1973, da Syrien og Egypten indledte et overraskelsesangreb på Israel. Krigen sluttede efter 20 dage, men konsekvenserne af den varede meget længere. For de direkte involverede i krigen var de menneskelige omkostninger store – både for de efterladte og de overlevende. For den vestlige verden fik krigen langvarige økonomiske konsekvenser.

Ved krigens udbrud sympatiserede de fleste vestlige lande med Israel, og USA gik ind og støttede landet materielt. Som modsvar skruede OPEC (Organization of the Petroleum Exporting Countries) prisen på olie til de vestlige lande op til det tredobbelte, samtidigt med at de skar ned på deres olieproduktion. Danmarks mørke og kolde vintermåneder kombineret med, at 90 procent af landets energiforbrug blev dækket af olie, gjorde situationen kritisk. Hvis Danmark ikke både skulle løbe tør for olie og få økonomien lagt i ruiner, måtte der handles. Fra myndighedernes side blev der indført en række påbud og forbud for at komme oliekrisen til livs. Eksempelvis blev temperaturen sænket i offentlige bygninger, mens kun hver anden gadelygte blev tændt. Og så var der de bilfrie søndage, der for mange blev det tydeligste eksempel på oliekrisen.

Holland gik forrest

Et kørselstilladelse-mærkat, udstedt til at ligge i forruden på en bil under de bilfrie søndage. Det er udstedt til kriminalpolitiet i Hasle Herred og blev brugt i forbindelse med hjemmevagtens udrykninger til gerningssteder. Fotograf Arne Nyboe, 1973, Aarhus Stadsarkiv.

Holland havde allerede banet vejen for beslutningen, da de indførte bilfri søndag fra den 4. november 1973. I Danmark var det Handelsministeriet med tilslutning fra Folketingets valutaudvalg, der stod bag den endelige beslutning om at gøre søndagene billøse. Det lød således fra handelsminister Erling Jensen i en skriftlig meddelelse:

”Med henblik på at sikre dækning for det løbende forbrug af motorbrændstof til de vigtigste kørselsformål herunder ikke mindst den kollektive trafik har handelsministeriet efter forhandling med oliebranchen og med tilslutning af folketingets valutaudvalg den 19. november 1973 udstedt en bekendtgørelse om forbud mod søndagskørsel. Dette forbud omfatter bl.a. ikke kollektive transportmidler.”

Søndag den 25. november trådte kørselsforbuddet i kraft, og byens gader blev indtaget af fodgængere, cyklister og unge fyre på hurtige knallerter, der var undtaget kørselsforbuddet.

Gode tider for sporvejene

At den kollektive trafik også var undtaget kørselsforbuddet, kom til at kunne mærkes i Århus Sporvejes pengekasse. På en normal søndag lå kørselsindtægterne ved Århus Sporveje på omkring 40.000 kr., men efter den 25. november kunne sporvejene tælle omkring 82.000 kr. i kassen. Selvom der i alt var blevet sat 10 ekstra busser i drift til den første bilfrie søndag, var det ikke nok. Sporvejene valgte dog også at lade busserne blive i garagen på udvalgte hverdagseftermiddage og -aftener, hvilket til gengæld gav særdeles lange køer til byens hyrevogne.

Det var muligt for visse erhverv med specielle behov at få en køretilladelse. Under den første bilfrie søndag var der på forhånd udstedt 2.380 kørselstilladelser til borgere, der af forskellige årsager var undtaget bilforbuddet. Derudover fik skattevæsenet i Aarhus, der administrerede kørselstilladelserne i Aarhus Kommune, 16 henvendelser på dagen, hvoraf fem fik udstedt en kørselstilladelse. I alle fem tilfælde drejede det sig om akut opstået sygdom eller dødsfald. Politiet fangede i alt 17 bilister i kommunen i at køre ulovlig søndagskørsel, hvilket endte med at koste lovbryderne en klækkelig bøde.

Landevejskroer måtte lukke

Landevejskroerne var nogle af dem, som mærkede konsekvenserne af bilforbuddet hårdest. Uden for Aarhus kunne Møllerens Hus i Ugelbølle rapportere om et markant fald i søndagsgæster. Blot 50 mennesker havde gæstet kroen mod de normale 500 på en almindelig søndag. Det lave besøgstal fik kroen til at overveje at holde søndagslukket, mens bilforbuddet stod på. Samme billede gjorde sig gældende ved omegnens andre kroer, hvor nogle havde taget konsekvensen på forhånd og lukket helt ned om søndagen.

Ikke overraskende var brændstofforhandlerne heller ikke glade for de bilfrie søndage, og dette skyldes ikke kun, at folk købte mindre brændsel. I 1970’erne var søndag stadig en lukkedag, og den generelle detailhandel var derfor ikke nævneværdigt påvirket af kørselsforbuddet. Men servicestationerne måtte godt holde åbent på søndage, og da de også førte et udvalg af dagligvarer, lå en god del af servicestationernes indtægter om søndagen.

De fleste tog dog kørselsforbuddet med ro eller ligefrem med glæde. I 1970’erne kunne mange aarhusianere stadig huske en tid før bilerne fuldstændigt overtog midtbyen, og de bilfrie søndage blev en idyllisk tilbagevenden til de gode gamle dage uden tung trafik, forurening og støj. Rådet for Større Færdselssikkerhed slog endda i 1974 fast, at midlertidigt indførte hastighedsbegrænsninger samt bilfrie søndage havde medført tæt på en halvering af ulykkestallet. Tankerne om bilfrie byer var da heller ikke nye – heller ikke for 50 år siden – men det ser vi nærmere på i næste uges artikel.

Den første oliekrise på AarhusArkivet

Søg billeder og kilder på AarhusArkivet Se arkivalier omhandlende Den første oliekrise

Litteratur og kilder

• Århus Stiftstidende 24.01.1965, 25.03.1971, 15.11.1972, 11.02.1973, 21.02.1973, 01.05.1973, 07.07.1973, 29.08.1973, 04.11.1973, 26.11.1973