9.515
redigeringer
Brevduekolonien Højvang: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 12: | Linje 12: | ||
Da Havekolonien Fryd blev opsagt og stod til at lukke, forespurgte kolonihavebrugerne i 1946 Markudvalget i Aarhus om muligheden for opnåelse af et lejemål med ret til brevduehold på et nyt jordstykke. Stadsingeniøren udpegede i 1947 et hensigtsmæssigt areal nordvest for [[Vandtårnet ved Randersvej]]. Det forventedes, at der på dette jordstykke kunne udstykkes godt 85 nye haver, hvoraf enkelte dog først kunne etableres ved omlægning af eksercerpladsens grænser.<ref>Brev fra Stadsingeniøren til Markudvalget. 6. maj 1947. j.nr. 1314-1946.</ref><ref>Brev fra Bestyrelsen for Brevduekolonien Fryd til Markudvalget. 10. september 1946. j.nr. 1314-1946.</ref> | Da Havekolonien Fryd blev opsagt og stod til at lukke, forespurgte kolonihavebrugerne i 1946 Markudvalget i Aarhus om muligheden for opnåelse af et lejemål med ret til brevduehold på et nyt jordstykke. Stadsingeniøren udpegede i 1947 et hensigtsmæssigt areal nordvest for [[Vandtårnet ved Randersvej]]. Det forventedes, at der på dette jordstykke kunne udstykkes godt 85 nye haver, hvoraf enkelte dog først kunne etableres ved omlægning af eksercerpladsens grænser.<ref>Brev fra Stadsingeniøren til Markudvalget. 6. maj 1947. j.nr. 1314-1946.</ref><ref>Brev fra Bestyrelsen for Brevduekolonien Fryd til Markudvalget. 10. september 1946. j.nr. 1314-1946.</ref> | ||
Markudvalget vedtog på sit møde den 18. juli 1947 at lade den tidligere brevduekoloni "Fryd" få så mange haver som den ønskede. Derpå lod det sig gøre at udlægge 51 havelodder til brug i den nye forening. Lejemålet på den nye brevduekoloni, der blev navngivet "Brevduekolonien Højvang", gjaldt i første omgang fra 1. april 1948 til 1. nov. 1964. Allerede i august 1948 omarbejdede stadsingeniøren den udarbejdede kolonihaveudstykningsplan for det tilbageværende areal mellem den nuværende koloni og eksercerpladsen, så der kunne | Markudvalget vedtog på sit møde den 18. juli 1947 at lade den tidligere brevduekoloni "Fryd" få så mange haver som den ønskede. Derpå lod det sig gøre at udlægge 51 havelodder til brug i den nye forening. Lejemålet på den nye brevduekoloni, der blev navngivet "Brevduekolonien Højvang", gjaldt i første omgang fra 1. april 1948 til 1. nov. 1964. Allerede i august 1948 omarbejdede stadsingeniøren den udarbejdede kolonihaveudstykningsplan for det tilbageværende areal mellem den nuværende koloni og eksercerpladsen, så der kunne udstykkes yderligere 30 haver, så det samlede antal løb op i 81 kolonihaver. | ||
I 1949 anmodede foreningen bag brevduekolonien om at få forlænget det lejemål, der var blevet indgået få år tidligere. Foreningen påtænkte at få indlagt vand, og skulle derved optage et lån på 20.000 kr. Forespørgslen til Udvalget for Aarhus Bys udvidelse og bebyggelse lød derfor på ekstra 5 år, som ville give mulighed for at få yderligere nogle år til at afbetale lånet til vandinstallationen.<ref>Brev fra landsretssagfører Svend Hasted til Stadsingeniørens. 28. oktober 1949. j.no. 1033-1949.</ref> Dette ønske var der ingen indvendinger imod, og der blev givet tilladelse til at afdrage på lånet de efterfølgende 15 år.<ref>Brev fra Udvalget for byens udvidelse og bebyggelse. 24. november 1949. j.no. 1033-1949.</ref> | I 1949 anmodede foreningen bag brevduekolonien om at få forlænget det lejemål, der var blevet indgået få år tidligere. Foreningen påtænkte at få indlagt vand, og skulle derved optage et lån på 20.000 kr. Forespørgslen til Udvalget for Aarhus Bys udvidelse og bebyggelse lød derfor på ekstra 5 år, som ville give mulighed for at få yderligere nogle år til at afbetale lånet til vandinstallationen.<ref>Brev fra landsretssagfører Svend Hasted til Stadsingeniørens. 28. oktober 1949. j.no. 1033-1949.</ref> Dette ønske var der ingen indvendinger imod, og der blev givet tilladelse til at afdrage på lånet de efterfølgende 15 år.<ref>Brev fra Udvalget for byens udvidelse og bebyggelse. 24. november 1949. j.no. 1033-1949.</ref> | ||