9.515
redigeringer
Marselisborg Hospital: Forskelle mellem versioner
m
ingen redigeringsopsummering
Hhoej (diskussion | bidrag) |
mNo edit summary |
||
| (15 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[ | <div class="tright">{{#display_map: | ||
56.14058917136036, 10.188015997474919~[[Marselisborg Hospital]]; | |||
|width=378 | |||
|height=200 | |||
|zoom=15 | |||
|center= 56.14058917136036, 10.188015997474919 | |||
|align=right | |||
}}</div> | |||
[[Fil:Marselisborg Hospital 1913.jpg|350px|thumb|right|Administrationsbygningen på Marselisborg Hospital omkring åbningen i 1913.]] | |||
'''Marselisborg Hospital''' var et hospital først opført som epidemisygehus uden for den umiddelbare bymidte syd for byen. Hospitalet blev indviet 31. maj 1913 og var placeret på den store flade [[Marselisborg Mark]], hvor [[Magdalene Mølle]] tidligere havde ligget. Hospitalets beliggenhed et godt stykke uden for byen var bevidst da man derved vurderede at kunne minimere en eventuel smitterisiko overfor resten af byen. | |||
=== Epidemisygehuset i Ny Munkegade === | === Epidemisygehuset i Ny Munkegade === | ||
Marselisborg Hospital var byens nye epidemisygehus. Det tidligere [[Epidemisygehuset i Munkegade|epidemisygehus]] var fra 1875 og lå i [[Ny Munkegade]], hvor [[Samsøgades Skole]] i dag er placeret. Dette område lå oprindeligt også et stykke udenfor byen, men blot 30 år efter at epidemisygehuset var blevet bygget, var Ny Munkegade ved at være tæt bebygget med beboelsesejendomme. Derfor modtog [[Aarhus Byråd]] i 1907 en skrivelse fra Ny Munkegades bekymrede beboere, som bestemt ikke brød sig om at bo dør til dørs med epidemisygehuset og alle dets smittefarer. | Marselisborg Hospital var byens nye epidemisygehus. Det tidligere [[Epidemisygehuset i Munkegade|epidemisygehus]] var fra 1875 og lå i [[Ny Munkegade]], hvor [[Samsøgades Skole]] i dag er placeret. Dette område lå oprindeligt også et stykke udenfor byen, men blot 30 år efter at epidemisygehuset var blevet bygget, var Ny Munkegade ved at være tæt bebygget med beboelsesejendomme. Derfor modtog [[Aarhus Byråd]] i 1907 en skrivelse fra Ny Munkegades bekymrede beboere, som bestemt ikke brød sig om at bo dør til dørs med epidemisygehuset og alle dets smittefarer. | ||
Aarhus Byråd havde imidlertid allerede omkring århundredeskiftet set, hvor udviklingen bar hen og besluttet, at det lille og temmelig primitive epidemisygehus i Ny Munkegade skulle erstattes med et nyt og moderne ved [[Skanderborg Landevej]], og i 1901 blev nedsat et byggeudvalg. | Aarhus Byråd havde imidlertid allerede omkring århundredeskiftet set, hvor udviklingen bar hen og besluttet, at det lille og temmelig primitive epidemisygehus i Ny Munkegade skulle erstattes med et nyt og moderne ved [[Skanderborg Landevej]], og i 1901 blev nedsat et byggeudvalg. | ||
| Linje 24: | Linje 33: | ||
[[Fil:Marselisborg Hospital 1970.jpg|300px|thumb|right|Indgangsportalen til Marselisborg Hospital med [[Aarhus byvåben]], der dræber en drager, symboliserende sygdom.]] | [[Fil:Marselisborg Hospital 1970.jpg|300px|thumb|right|Indgangsportalen til Marselisborg Hospital med [[Aarhus byvåben]], der dræber en drager, symboliserende sygdom.]] | ||
Også smittefaren var der taget hensyn til med den pavillonopdelte grundplan, der oprindeligt blev tegnet af [[Ludvig Adolph Petersen|Ludvig A. Petersen]], der også stod bag flere af byens prominente skolebyggerier, som [[N. J. Fjordsgades Skole]] og [[Samsøgades Skole]]. Ideen bag pavillonbygningerne var at undgå smitte fra afdeling til afdeling. Selve bygningerne blev tegnet af [[Thorkel Luplau Møller|Thorkel Møller]], der også stod bag [[Skt. Josephs Hospital|Skt. Joseph Ordenens hospital]] Ved [[Tietgens Plads]]. | Også smittefaren var der taget hensyn til med den pavillonopdelte grundplan, der oprindeligt blev tegnet af [[Ludvig Adolph Petersen (1848-1935)|Ludvig A. Petersen]], der også stod bag flere af byens prominente skolebyggerier, som [[N. J. Fjordsgades Skole]] og [[Samsøgades Skole]]. Ideen bag pavillonbygningerne var at undgå smitte fra afdeling til afdeling. Selve bygningerne blev tegnet af [[Thorkel Luplau Møller (1868-1946)|Thorkel Møller]], der også stod bag [[Skt. Josephs Hospital|Skt. Joseph Ordenens hospital]] Ved [[Tietgens Plads]]. | ||
=== Frygten for epidemier === | === Frygten for epidemier === | ||
Det var især de pestagtige sygdomme som kolera og kopper, der var frygtet, og disse sygdomme fik en selvstændig pavillon, som var fælles for Aarhus by og amt og stod under [[Johannes Ludvig Lunddahl|stadslæge Lunddahls]] kontrol. | Det var især de pestagtige sygdomme som kolera og kopper, der var frygtet, og disse sygdomme fik en selvstændig pavillon, som var fælles for Aarhus by og amt og stod under [[Johannes Ludvig Lunddahl|stadslæge Lunddahls]] kontrol. | ||
Det sidste tilfælde af kolera i Aarhus fandt dog sted i 1892, hvor stadsarkitekt [[Vilhelm Theodor Walther|Th. Walther]] tog sygdommen med hjem fra det kolerahærgede Hamborg. Få dage efter sin hjemkomst døde han, og med døden tog han en ligbærer, som af en eller anden grund ikke blev desinficeret på det gamle epidemisygehuset. | Det sidste tilfælde af kolera i Aarhus fandt dog sted i 1892, hvor stadsarkitekt [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)|Th. Walther]] tog sygdommen med hjem fra det kolerahærgede Hamborg. Få dage efter sin hjemkomst døde han, og med døden tog han en ligbærer, som af en eller anden grund ikke blev desinficeret på det gamle epidemisygehuset. | ||
Der blev derfor ikke megen brug for den nye afdeling på Marselisborg Hospital, og i hospitalets åbnings år blev der kun behandlet to patienter, der begge var indlagt med dysenteri. Bortset fra nogle epidemiudbrud med henholdsvis meningokok i 1916, den spanske syge i 1918 og et par epidemier med skarlagensfeber, stod afdelingen i lange perioder tom og i 1937 blev den lukket helt. | Der blev derfor ikke megen brug for den nye afdeling på Marselisborg Hospital, og i hospitalets åbnings år blev der kun behandlet to patienter, der begge var indlagt med dysenteri. Bortset fra nogle epidemiudbrud med henholdsvis meningokok i 1916, den spanske syge i 1918 og et par epidemier med skarlagensfeber, stod afdelingen i lange perioder tom og i 1937 blev den lukket helt. | ||
=== Aids-ambulatoriet på Marselisborg === | |||
Fordi hiv-virussen kunne overføres seksuelt, blev sygdommen i de indledende år af aids-krisen i 1980’erne og 1990’erne anset som en kønssygdom. Derfor begyndte Marselisborg Hospital at gøre sig klart til at modtage jyske aids-tilfælde i oktober 1983 – på dette tidspunkt var der dog endnu ikke registreret tilfælde i Danmark, uden for København. På Indenrigsministeriets initiativ åbnede et egentligt aids-ambulatorie på hospitalet, der i mange år var det eneste i Jylland. Lige omkring åbningen af ambulatoriet fik man i byen en forskrækkelse, idet der fire gange fejlagtigt blev annonceret om tilfælde af aids – det viste sig i alle fire tilfælde at være gamle infektioner, der var blevet fejldiagnosticeret. Aarhus fik sit første rigtige aids-tilfælde i oktober 1985, registrerede tilfælde nr. 53 - personen var død en uge før, man med sikkerhed vidste det var aids. | |||
I august 1985 indledte ambulatoriet et samarbejde med Socialmedicinsk Klinik, i et forsøg på at begrænse smitten blandt prostituerede stofmisbrugere. I samme periode var det blevet almindeligt med lange køer af homoseksuelle mænd foran hospitalet, der ønskede at blive undersøgt for aids – op til 300 mænd kunne stå i kø når det var værst. Lederen af ambulatoriet, professor [[Finn Trunk Black]], udtrykte stor utilfredshed med forholdende, og anmodede Indenrigsministeriet om flere midler – de kom først i starten af 1987. | |||
I december 1985 indgik ambulatoriet et samarbejde med [[Aarhus Universitet]] og [[Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske (Aarhus-afdelingen)]], om at tilbyde anonym rådgivning til patienter med aids-antistoffer, det der senere blev kaldt at være hiv-positiv. I 1988 var der 200 hiv-positive tilknyttet ambulatoriet. | |||
Aids-ambulatoriet blev langsomt afviklet og flyttet til Skejby Sygehus i under årtusindeskiftet, sammen med andre dele af Marselisborg Hospital. | |||
=== Fra Marselisborg til Skejby === | === Fra Marselisborg til Skejby === | ||
Da de første patienter blev indlagt 7. juni 1913, var det en kærkommen udvidelse af det aarhusianske sygehusvæsen. Både Kommunehospitalet og Skt. Josefs Hospital var så overfyldte, at de ofte måtte afvise patienter. | Da de første patienter blev indlagt 7. juni 1913, var det en kærkommen udvidelse af det aarhusianske sygehusvæsen. Både Kommunehospitalet og Skt. Josefs Hospital var så overfyldte, at de ofte måtte afvise patienter. | ||
Det varede dog ikke mange år før også Marselisborg Hospital blev overbelagt. Da hospitalet samtidigt lå isoleret i forhold til byens andre hospitaler, blev de forskellige afdelinger med tiden enten lukket eller overført til [[Skejby Sygehus]], og i 1992 ophørte hospitalet med at fungere som selvstændigt hospital med egen ledelse og direktør. Afdelingen for hud- og kønssygdomme eksisterer stadigt i de gamle bygninger, men ellers lukkede Marselisborg Hospital helt i 2001. I dag indeholder | Det varede dog ikke mange år før også Marselisborg Hospital blev overbelagt. Da hospitalet samtidigt lå isoleret i forhold til byens andre hospitaler, blev de forskellige afdelinger med tiden enten lukket eller overført til [[Skejby Sygehus]], og i 1992 ophørte hospitalet med at fungere som selvstændigt hospital med egen ledelse og direktør. Afdelingen for hud- og kønssygdomme eksisterer stadigt i de gamle bygninger, men ellers lukkede Marselisborg Hospital helt i 2001. I dag indeholder bygningerne [[MarselisborgCentret]], også kendt som "Dansk Center for Rehabilitering, forskning og udvikling". | ||
=== Eksterne links === | === Eksterne links === | ||
[http://www.marselisborgcentret.dk Marseliborgscentrets hjemmeside] | [http://www.marselisborgcentret.dk Marseliborgscentrets hjemmeside] | ||
==Marselisborg Hospital på AarhusArkivet == | |||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=107436 Marselisborg Hospital]}} | |||
== Kilder == | == Kilder == | ||
* Århus Stiftstidende 01.06.1913, 13.01.1974, 03.05.1987, 05.06.1988, 05.12.1989 | * Århus Stiftstidende 01.06.1913, 13.01.1974, 03.05.1987, 05.06.1988, 27.11.1988 05.12.1989, 24.10.1999 | ||
* Aarhus Amtstidende 29.05.1913, 13.01.1974 | * Aarhus Amtstidende 29.05.1913, 13.01.1974 | ||
* Aarhus Byråds Forhandlinger 27.06.1901, 07.11.1907, 10.09.1909, 25.08.1910, 13.10.1910. 02.02.1911, 23.01.1913, 06.02.1913 | * Aarhus Byråds Forhandlinger 27.06.1901, 07.11.1907, 10.09.1909, 25.08.1910, 13.10.1910. 02.02.1911, 23.01.1913, 06.02.1913 | ||
| Linje 49: | Linje 69: | ||
==Noter== | ==Noter== | ||
[[Kategori: Sundhedsvæsen]] | [[Kategori: Sundhedsvæsen]] | ||
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]] | [[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]] | ||
[[Kategori: Det 20. århundrede]] | [[Kategori: Det 20. århundrede]] | ||