Højdebeholderen på Chr. Molbechs Vej: Forskelle mellem versioner

m
mNo edit summary
 
(5 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist)
Linje 9: Linje 9:
[[Fil:Chr molbechs vej 6 hoejdebeholder 1908 Phillip Fangel.jpg|thumb|right|350px|Bygningen på toppen af højdebeholderen på Chr. Molbechs Vej. Foto: Phillip Fangel, 02-10-2022.]]
[[Fil:Chr molbechs vej 6 hoejdebeholder 1908 Phillip Fangel.jpg|thumb|right|350px|Bygningen på toppen af højdebeholderen på Chr. Molbechs Vej. Foto: Phillip Fangel, 02-10-2022.]]
[[Fil:Højdebeholder chr molbechs vej.jpg|thumb|right|350px|Højdebeholder for Trykzone I.]]
[[Fil:Højdebeholder chr molbechs vej.jpg|thumb|right|350px|Højdebeholder for Trykzone I.]]
'''Højdebeholderen på Chr. Molbechs Vej''' er et højdebeholderanlæg beliggende på [[Chr. Molbechs Vej 6]] nær [[Vestre Ringgade]] og [[Paludan-Müllers Vej]]. Højdebeholderen, der er toppet med en mindre bygning, er tegnet af arkitekt [[Thorkel Luplau Møller (1868-1946)|Thorkel Møller]] og blev opført i 1908.
'''Højdebeholderen på Chr. Molbechs Vej''' er et højdebeholderanlæg beliggende på [[Chr. Molbechs Vej 6]] nær [[Vestre Ringgade]] og [[Paludan-Müllers Vej]]. Højdebeholderen, der er toppet med en mindre nedgangsbygning, er tegnet af arkitekt [[Thorkel Luplau Møller (1868-1946)|Thorkel Møller]] og blev opført i 1908.


Grundet byens forskellige højdemål, var det besluttet at inddele byen i tre trykzoner der hver havde sit egen maskin- og pumpeanlæg tilknyttet direkte fra Aarhus Vandværk. Det viste sig at indtrufne foranstaltninger for at sikre en forbedring af vandtrykket i dele af "Trykzone I" i 1895 ikke havde været tilstrækkelige, da der ofte klagedes over mangelfuld forsyning i nogle ejendommes øverste etager. Det mangelfulde tryk, og den støt stigende befolkningstilvækst medvirkede til beslutningen om at opføre en ny højdebeholder for Trykzone I, der var den sydligste af de tre geografisk inddelte zoner.
Grundet byens forskellige højdemål, var det besluttet at inddele byen i tre trykzoner der hver havde sit egen maskin- og pumpeanlæg tilknyttet direkte fra Aarhus Vandværk. Det viste sig at indtrufne foranstaltninger for at sikre en forbedring af vandtrykket i dele af "Trykzone I" i 1895 ikke havde været tilstrækkelige, da der ofte klagedes over mangelfuld forsyning i nogle ejendommes øverste etager. Det mangelfulde tryk, og den støt stigende befolkningstilvækst medvirkede til beslutningen om at opføre en ny højdebeholder for Trykzone I, der var den sydligste af de tre geografisk inddelte zoner.
Linje 24: Linje 24:
Den nye højdebeholder skulle erstatte den gamle beholder, der blev set som utilstrækkelig. Den ældre beholder lå på kote 34,5 m og kunne rumme 1300 m3 vand, mens den nyplanlagte højdebeholder ved artillerikasernens terræn lå på kote 47,0 m, og kunne rumme 3950 m3.
Den nye højdebeholder skulle erstatte den gamle beholder, der blev set som utilstrækkelig. Den ældre beholder lå på kote 34,5 m og kunne rumme 1300 m3 vand, mens den nyplanlagte højdebeholder ved artillerikasernens terræn lå på kote 47,0 m, og kunne rumme 3950 m3.


Anlægget til den nye højdebeholder blev tegnet af arkitekt Thorkel Møller, og opførtes af Aktieselskabet Dansk Beton-Bjælke Compagni. Der blev anlagt en vandledning direkte fra vandværket ved Silkeborgvej til den nye højdebeholder, der indvendigt var delt i to afdelinger, som kunne renses og efterses hver for sig.  
Anlægget til den nye højdebeholder blev på anmodning fra [[Stadsingeniørens Kontor]] tegnet af arkitekt Thorkel Møller, og opførtes af Aktieselskabet Dansk Beton-Bjælke Compagni. Der blev anlagt en vandledning direkte fra vandværket ved Silkeborgvej til den nye højdebeholder, der indvendigt var delt i to afdelinger, som kunne renses og efterses hver for sig.
 
Vandværksudvalget, der skulle godkende udseendet på den nye nedgangsbygning til vandbeholderen, forkastede det første udkast fra arkitekt Thorkel Møller, da udvalget ikke syntes at være fuldt ud tilfredse med det forelagte foreslag. Det bemærkedes her, at tagværket var forholdsvis kostbart at vedligeholde og at træværket kunne blive angrebet af vanddampene fra beholderen. I stedet anmodede vandværket om et revideret udkast med udgangspunkt i hennebique som byggemateriale, da det ansloges at have den fordel at der så godt som ingen udgifter ville være til reparationer.


Beholderen blev opført så den lå hævet fra det omkringliggende terræn hvorpå der blev opført en mindre bygning på toppen med en orientalsk-inspireret pagodeagtig udformning. Bygningen er stilfuldt dekoreret med store og fint afrundede søjler på hver af bygningens kanter, mens der på hver side af vinduespartierne og indgangsdøren er påført enkle stilrene søjler. Fra bygningen er der indvendigt en trappenedgang til selve beholder-området. På den fint dekorerede bygning står der udvendigt med stor skrift "AARHUS VANDVÆRK 1908".
Beholderen blev opført så den lå hævet fra det omkringliggende terræn hvorpå der blev opført en mindre bygning på toppen med en orientalsk-inspireret pagodeagtig udformning. Bygningen er stilfuldt dekoreret med store og fint afrundede søjler på hver af bygningens kanter, mens der på hver side af vinduespartierne og indgangsdøren er påført enkle stilrene søjler. Fra bygningen er der indvendigt en trappenedgang til selve beholder-området. På den fint dekorerede bygning står der udvendigt med stor skrift "AARHUS VANDVÆRK 1908".


Efter arbejdet med at anlægge vandledningen til den nye højdebeholder vedtog [[Aarhus Byråd]] Markudvalgets anmodning om at indstille lejere af havelodder i Møllevangen til 399 kr. i erstatning for skade påført under anlægsarbejdet.
Efter arbejdet med at anlægge vandledningen til den nye højdebeholder vedtog [[Aarhus Byråd]] Markudvalgets anmodning om at indstille lejere af havelodder i [[Møllevangen]] til 399 kr. i erstatning for skade påført under anlægsarbejdet.


=== Senere tider ===
=== Senere tider ===
Linje 44: Linje 46:
* Aarhus byråds journalsager. J. Nr. 229-1908. 16-07-1908.
* Aarhus byråds journalsager. J. Nr. 229-1908. 16-07-1908.
* Aarhus byråds journalsager. J. Nr. 354-1908. 29-10-1908.
* Aarhus byråds journalsager. J. Nr. 354-1908. 29-10-1908.
* Aarhus Vands arkiv, Aarhus Stadsarkiv. Højdebeholdere I. Zone Nord 1908. Bygningsarbejdet.
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]