11.885
redigeringer
Mejlgade 48: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| (5 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 7: | Linje 7: | ||
|align=right | |align=right | ||
}}</div> | }}</div> | ||
[[Fil:000207096 l.jpg|350px|thumb|right|Mejlgade 48. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]] | |||
'''Mejlgade 48''' er en del af byens ældste bykerne. Ejendommen er i to etager med en facade fra 1867. | '''Mejlgade 48''' er en del af byens ældste bykerne. Ejendommen er i to etager med en facade fra 1867. | ||
| Linje 19: | Linje 21: | ||
I april 1814 købte [[Adolph Frederik Elmquist (1788-1868)|Adolph Frederik Elmquist]] ejendommen af organist Carl Ebeling, der selv havde erhvervet sig ejendommen i 1808 sammen apoteker Jacob Jonas Køster (eneejer fra 1811). Elmquist var kommet til byen få år forinden, hvor han havde etableret byens første egentlige boghandel. I 1811 havde Elmquist indtrådt i redaktionen af Aarhus Stifts Adresse-Contoirs Tidende, der senere blev til [[Århus Stiftstidende]]. Avisens stifter [[Niels Lund]] var på udgik efter en efterfølger, og allerede året efter opnåede Elmquist privilegium som bogtrykker og købte virksomheden af Lund for en sum af 5000 rigsdaler samt yderligere 1000 rigsdaler årligt indtil Lunds død. | I april 1814 købte [[Adolph Frederik Elmquist (1788-1868)|Adolph Frederik Elmquist]] ejendommen af organist Carl Ebeling, der selv havde erhvervet sig ejendommen i 1808 sammen apoteker Jacob Jonas Køster (eneejer fra 1811). Elmquist var kommet til byen få år forinden, hvor han havde etableret byens første egentlige boghandel. I 1811 havde Elmquist indtrådt i redaktionen af Aarhus Stifts Adresse-Contoirs Tidende, der senere blev til [[Århus Stiftstidende]]. Avisens stifter [[Niels Lund]] var på udgik efter en efterfølger, og allerede året efter opnåede Elmquist privilegium som bogtrykker og købte virksomheden af Lund for en sum af 5000 rigsdaler samt yderligere 1000 rigsdaler årligt indtil Lunds død. | ||
Efter købet af Mejlgade 48 blev Elmquists bogtrykkeri, boghandel, et lejebibliotek og avisredaktionen flyttet hertil. Hvor funktionen som boghandel og lejebibliotek med tiden gled ud, buldrede det fremad for bogtrykkeriet og avisen. I 1812 havde avisen haft 400 abonnenter, mens det 12 år senere var steget til 1.500 abonnenter. Også bogtrykkeriet var en god indtægtskilde for Elmquist og eksempelvis St. St. Blichers første udgivelser kom til verden i Mejlgade, ligesom H.C. Andersen i 1830’erne også slog vejen forbi Mejlgade. Bogtrykkeriet, lejebiblioteket og boghandelen blev dog flyttet til [[Mejlgade 64]] allerede i 1816, hvorefter Mejlgade 48 fungerede som hjem for avisens administration og redaktion, samt privatbolig for Elmquist, [[Helene Ambrosia Elmquist (1790-1862)|hans hustru]] og deres seks børn. Derudover logerede mange af Elmquist ansatte i ejendommen. I 1834 boede der for eksempel også tre tjenestefolk, fem typografer og to lærlinge i ejendommen. | Efter købet af Mejlgade 48 blev Elmquists bogtrykkeri, boghandel, et lejebibliotek og avisredaktionen flyttet hertil. Hvor funktionen som boghandel og lejebibliotek med tiden gled ud, buldrede det fremad for bogtrykkeriet og avisen. I 1812 havde avisen haft 400 abonnenter, mens det 12 år senere var steget til 1.500 abonnenter. Også bogtrykkeriet var en god indtægtskilde for Elmquist og eksempelvis St. St. Blichers første udgivelser kom til verden i Mejlgade, ligesom H.C. Andersen i 1830’erne også slog vejen forbi Mejlgade. Bogtrykkeriet, lejebiblioteket og boghandelen blev dog flyttet til den nu nedrevne [[Mejlgade 64]] allerede i 1816, hvorefter Mejlgade 48 fungerede som hjem for avisens administration og redaktion, samt privatbolig for Elmquist, [[Helene Ambrosia Elmquist (1790-1862)|hans hustru]] og deres seks børn. Derudover logerede mange af Elmquist ansatte i ejendommen. I 1834 boede der for eksempel også tre tjenestefolk, fem typografer og to lærlinge i ejendommen. | ||
Indtil 1901, hvor ejendommen på [[Kystvejen 25]] blev opført, var der ikke nogen bygninger mellem Elmquists grund og havet. Det var hernede ejendommens hyggelige have lå; ”Vor barndoms eldorado”, som barnebarnet Thorvald Elmquist har kaldt den i sine erindringer. | Indtil 1901, hvor ejendommen på [[Kystvejen 25]] blev opført, var der ikke nogen bygninger mellem Elmquists grund og havet. Det var hernede ejendommens hyggelige have lå; ”Vor barndoms eldorado”, som barnebarnet Thorvald Elmquist har kaldt den i sine erindringer. | ||
=== Nye ejere – nye tider === | === Nye ejere – nye tider === | ||
I 1867 – efter 55 år i spidsen – overlod A.F. Elmquist avisen og trykkeriet til sin søn, Harald F. Elmquist. Under Harald Elmquists tid gennemgik ejendommen forandringer med hustruen Karen som primus motor. Allerede i overtagelsesåret 1867 blev facaden helt ombygget efter tegninger fra kongelig bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther|V. Th. Walther]], der senere kom til at stå bag prominente bygningsværker som [[Skt. Clemens Bro]] og [[Skt. Pauls Kirke]]. Bindingsværksfacaden forsvandt til fordel for en pudset facade med pilastre, friser og rosetter. Fru Elmquist fik også indrettet en ”riddersal” i den gamle gård, ligesom den lille have fik tilført søjler, statuer og springvand. På trods af det fornemme udtryk som haven og bygningens interiør nu fik, var det ikke gode tider for avisen, der mistede abonnenter og dermed penge. | I 1867 – efter 55 år i spidsen – overlod A.F. Elmquist avisen og trykkeriet til sin søn, Harald F. Elmquist. Under Harald Elmquists tid gennemgik ejendommen forandringer med hustruen Karen som primus motor. Allerede i overtagelsesåret 1867 blev facaden helt ombygget efter tegninger fra kongelig bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)|V. Th. Walther]], der senere kom til at stå bag prominente bygningsværker som [[Skt. Clemens Bro]] og [[Skt. Pauls Kirke]]. Bindingsværksfacaden forsvandt til fordel for en pudset facade med pilastre, friser og rosetter. Fru Elmquist fik også indrettet en ”riddersal” i den gamle gård, ligesom den lille have fik tilført søjler, statuer og springvand. På trods af det fornemme udtryk som haven og bygningens interiør nu fik, var det ikke gode tider for avisen, der mistede abonnenter og dermed penge. | ||
H.F. Elmquist døde allerede i 1883 og avisen og trykkeriet blev overladt til Karen indtil 1. april 1889, hvor [[Theodor Julius Funch Thomsen (1859-1923)|Theodor Julius Funch Thomsen]] blev chefredaktør af Århus Stiftstidende. Allerede lige efter H.F. Elmquist død skulle Thomsen have forhørt Karen om muligheden for at købe virksomheden. Det blev dog først en realitet et par år senere. Med Thomsens overtagelse af avisen og Aarhus Stiftsbogtrykkerie, flyttede han også selv ind på 1. sal i Mejlgade 48, hvor han boede frem til 1895. Herefter havde avisen fortsat både skriveri, redaktions-og avertissementskontor i ejendommen frem til 1900, hvor den efter 86 år forlod ejendommen i Mejlgade for at rykke ind i mere moderne lokaler i [[Skolegade]]. | H.F. Elmquist døde allerede i 1883 og avisen og trykkeriet blev overladt til Karen indtil 1. april 1889, hvor [[Theodor Julius Funch Thomsen (1859-1923)|Theodor Julius Funch Thomsen]] blev chefredaktør af Århus Stiftstidende. Allerede lige efter H.F. Elmquist død skulle Thomsen have forhørt Karen om muligheden for at købe virksomheden. Det blev dog først en realitet et par år senere. Med Thomsens overtagelse af avisen og Aarhus Stiftsbogtrykkerie, flyttede han også selv ind på 1. sal i Mejlgade 48, hvor han boede frem til 1895. Herefter havde avisen fortsat både skriveri, redaktions-og avertissementskontor i ejendommen frem til 1900, hvor den efter 86 år forlod ejendommen i Mejlgade for at rykke ind i mere moderne lokaler i [[Skolegade]]. | ||
| Linje 36: | Linje 38: | ||
Den kulturhistoriske værdi knyttede sig til bygningens ydre, hvor mange detaljer dominerer facaden, og vidner om den store ombygning i 1867, hvor H. F. Elmquist ønskede, at bygningen skulle manifestere hans position i byens kulturelle elite. Facaden er desuden et udtryk for datidens arkitektoniske strømninger, hvor historicismens blanding af tidligere stilarter prægede anden halvdel af 1800-tallet. Det var især anvendelsen af pilastre, kraftige vinduesindfatninger, refendfugning, detaljerede gesimser og støbejernsdekorationer samt mængden af detaljer, der er kendetegnet for perioden. Hertil kommer de bevarede ældre bygningsdele, herunder hovedtrappen med snoet håndliste, drejede balustre og mægler samt det mønsterlagte flisegulv i forstuen, vinduespilastrene og de ældre bræddegulve og stukdetaljer, der tilsammen tegner et billede af bygningens alder og af moderniseringen i 1867. | Den kulturhistoriske værdi knyttede sig til bygningens ydre, hvor mange detaljer dominerer facaden, og vidner om den store ombygning i 1867, hvor H. F. Elmquist ønskede, at bygningen skulle manifestere hans position i byens kulturelle elite. Facaden er desuden et udtryk for datidens arkitektoniske strømninger, hvor historicismens blanding af tidligere stilarter prægede anden halvdel af 1800-tallet. Det var især anvendelsen af pilastre, kraftige vinduesindfatninger, refendfugning, detaljerede gesimser og støbejernsdekorationer samt mængden af detaljer, der er kendetegnet for perioden. Hertil kommer de bevarede ældre bygningsdele, herunder hovedtrappen med snoet håndliste, drejede balustre og mægler samt det mønsterlagte flisegulv i forstuen, vinduespilastrene og de ældre bræddegulve og stukdetaljer, der tilsammen tegner et billede af bygningens alder og af moderniseringen i 1867. | ||
==Se mere== | |||
[[Fredede bygninger i Aarhus]] | |||
==Litteratur & kilder== | |||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=54838 Se arkivalier omhandlende Mejlgade 48 på AarhusArkivet]}} | |||
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]] | |||