Mejlgade 35: Forskelle mellem versioner

← Forrige ændring

Mejlgade 35 (vis kildekode)

Versionen fra 11. maj 2023, 08:12

4.872 bytes tilføjet , 11. maj 2023

ingen redigeringsopsummering

MiaGulvadJørgensen

10.897

redigeringer

@@ Linje 38: / Linje 38: @@
 Omkring 1854 solgte Bøgh Mejlgade 35 til snedkermester [[Lars Christopher Theilgaard (1806-1876)]] og købmand Johan Grundtvig Lihme (1814-1890). Lihme startede en urtekramhandel fra adressen, mens Theilgaard overtog dampskæreriet. I 1871 omdannede han det til et ''"Nyt Meubelmagazin og Snedkerværksted for Udførelse af saavel Luxus som moderne Meubler"''. Det blev senere blot kaldt ''"Theilgaards Damp-Save- og Høvleværk"''.
-Senere blev grunden købt af trævarefabrikant H.I. Nielsen, som i 1889 opførte et nyt, treetages forhus opført derpå. Det er dét forhus, der ligger der endnu i dag.
+Senere blev grunden købt af trævarefabrikant H.I. Nielsen, som i 1889 opførte et nyt, treetages forhus derpå. Det er dét forhus, der ligger der endnu i dag.
 ===Jydsk Møbelfabrik===
-I 1912 købte snedkermestrene [[Christian Valdemar Juul (1878-1954)|Valdemar Juul (1878-1954)]] og Henrik Rasmussen Mejlgade 35, hvor de flyttede deres forholdsvis nystartede virksomhed, [[Jydsk Møbelfabrik]], til. Senere tilkøbte de [[Mejlgade 37]] og fabriksbygningerne på de to adresser blev bygger sammen, så virksomheden kunne udvides. Med tiden blev Jydsk Møbelfabriks område i Mejlgade kendt som "Industrigaarden".
+I 1912 købte snedkermestrene [[Christian Valdemar Juul (1878-1954)|Valdemar Juul (1878-1954)]] og Henrik Rasmussen Mejlgade 35, hvor de flyttede deres forholdsvis nystartede virksomhed, [[Jydsk Møbelfabrik]], til. Senere tilkøbte de [[Mejlgade 37]] og fabriksbygningerne på de to adresser blev bygget sammen. Til sidst købte de også [[Mejlgade 39]] og udvidede virksomheden hertil. I processen blev der i baggården til Mejlgade 39 opført en stor 6-etagers tilbygning til de to eksisterende fabriksbygninger i nr. 35-37. Resultatet blev ét stort, sammenhængende fabrikskompleks, der stod færdig i juli 1917. Komplekset strakte sig over alle tre adressers baggårde og fik navnet "Mejlgaarden". Under overskriften ''Aarhusiansk Storindustri'' beskrev Aarhus Stiftstidende den nye bygning som en imponerende fabriksbygning, der rummede alle produktionstrin i møbelindustrien ''"fra de store Tørrerier i Kælderen til Afslibnings- og Lakererværkstederne i øverste Etage."'' De skrev endvidere:
-I 1950 solgte Valdemar Juul Mejlgade 35 til Akts. C.C. Winthers Eftfl. Ejendommen brændte ned i 1957, men blev hurtigt genopbygget.
+: ''"Fabriken raader over et Utal af sindrige Maskiner, som smukt og i Løbet af faa Sekunder præster Arbejde som i mange Tilfælde aldeles ikke vilde kunne udføres ved Haandens Hjælp og i alt Fald vilde tage en Tid, som vilde bringe Piserne op paa en Højde langt over den nuværende. Der er Maskiner imellem som udfører et med Billedskæreri ikke ubeslægtet Arbejde.<br>Produktionen, som synes organiseret efter nyeste og bedste Mønster, er meget stærkt specialiseret. Der arbejdes udelukkende i Eg, og den aldeles overvejende del af Færdigproduktet er Spisestuemøbler. ...<br>... Arbejdsforholdene synes at nærme sig det ideelle hvad Lokalerne angaar. De er mægtige, lyse, friske og smukt udstyrede Rum."''
+Fabrikskomplekset blev tegnet af [[Wilhelm Theiland Klemann (1884-1963)|Wilhelm Th. Klemann]] og rummede ikke kun Jydsk Møbelfabrik, men også flere andre møbelfabrikanter og snedkerier, der benyttede sig af industriel fremstrilling. Med tiden blev det store fabriksområdet i baggårdene til Mejlgade 35-39 kendt som "Industrigaarden".
+Den 7. februar 1936 udbrød der en stor brand i Jydsk Møbelfabriks fabriksbygning, der brændte ned til grunden. Der gik dog ikke længe, før Valdemar Juul, der på dette tidspunkt ejede matriklerne alene, genopbyggede den hurtigt. Allerede i juli samme år blev kransen hejst på den nye bygning.
+I 1950 solgte Juul Mejlgade 35-37 til Akts. C.C. Winthers Eftfl. Ejendommen brændte igen ned i 1957, men blev endnu en gang hurtigt genopbygget.
+===Skulle gøre plads til gadegennembrud===
+Efter branden 7. februar 1936 lå baggårdsbygningen i Mejlgade 35-39 i ruiner, men det skabte potentiale for nye måder at udnytte grunden på. Allerede den 8. februar 1936 - dagen efter den voldsomme brand - kunne [[Aarhus Stiftstidende]] annoncere, at Valdemar Juul havde udtalt, at han havde til hensigt snart at få genopbygget baggårdsbygningen. Han ville dog først tale med borgmester [[Hans Peder Christensen (1869-1945)|H.P. Christensen]] om, hvorvidt [[Aarhus Kommune]] var interesseret i at anlægge en gade henover hans grunde.
+Gaden var ikke Juuls idé, men en plan [[Aarhus Byråd]] havde haft i støbeskeen i tre årtier. Siden 1906-1907 havde det været på tale at lave et gadegennembrud i form af en forlængelse af [[Bispegade]] mod nord. I 1936 havde planen taget form, så gadegennembruddet skulle gå på tværs af [[Rosensgade]] og [[Graven]] og derefter gennem baggårdende mellem [[Mejlgade]] og [[Studsgade]], hvor gaden skulle munde ud i [[Rykind]]. Herefter skulle den fortsætte gennem matriklerne på den anden side af Studsgade og løbe parallelt med [[Paradisgade]], til den ramte [[Nørregade]].
+Juuls konkrete planer kunne afsløres i avisen få dage senere, da man den 11. februar 1936 kunne læse:
+: ''Arkitekt Klemann og Fabrikant Juul har udarbejdet en foreløbig Plan over Bebyggelsen af Arealet mellem Mejlgade og Studsgade, hvor den store Brand forleden fandt Sted. Planen gælder dog kun i Tilfælde af, at Aarhus Kommune vil anlægge en ny Gade fra Rosensgade til Studsgade, som da vil komme til at gaa over Fabrikant Juuls Grunde.<br>- Saafremt Aarhus Kommune ønsker det, udtaler Fabrikant Juul, har jeg ikke noget imod, at der føres en Gade over mine Grunde, og jeg er villig til at sælge. ... Ønsker Kommunen ikke at føre en ny Gade igennem, bliver Komplekset sandsynligvis opført nogenlunde i dets gamle Skikkelse, blot i en mere moderne Form.''
+Gadegennembrudsplanerne blev bearbejdet ved Aarhus Bygningskommission og derefter Byrådets Udvidelsesudvalg, der fandt, at det ville blive for dyrt at realisere dem. De blev derfor skrinlagt, og allerede den 3. april 1936 kunne Stiften berette, at Juul var gået i gang med at genopføre sin store fabriksbygning. Den stod færdig cirka tre måneder senere, hvormed det for en tid var udelukket, at et gadegennembrud kunne føres gennem Juuls baggårde. Tankerne om at skabe bedre trafikale forhold for især bilister i området fortsatte dog og førte senere til [[Frederiksgade-Kommissionen]]s plan om anlæggelsen af [[Ny Hovedgade]].
 == Mejlgade 35 på AarhusArkivet ==
@@ Linje 52: / Linje 69: @@
 *Preben Rasmussens udklipssamling på AarhusArkivet.dk, Mejlgade 35, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000297768
 *Preben Rasmussens udklipssamling på AarhusArkivet.dk, Mejlgade 35-37, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000297769
+*Aarhus Ejendomsarkivs sager om Mejlgade 35, Mejlgade 37 og Mejlgade 39, https://www.aarhus.dk/borger/bolig-byggeri-og-miljoe/byggeri/find-papirerne-i-ejendomsarkivet/
 *Sejrs sedler, 1764, søgeord: "Sabroe", https://www.aarhusarkivet.dk/records/000084251
 *Sejers sedler, 1845, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000092219
@@ Linje 57: / Linje 75: @@
 *Sejrs sedler, 1842-12-07, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000047431
 *Dansk Demografisk Database, Folketællinger, Simpel søgning, Aarhus Amt, søgeord: "Starcke", https://www.ddd.dda.dk/soeg_person_enkel.asp
+*Aarhus Stiftstidende, 1917-07-17
+*Aarhus Stiftstidende, 1936-02-08
+*Aarhus Stiftstidende, 1936-02-11
+*Aarhus Stiftstidende, 1936-03-17
+*Aarhus Stiftstidende, 1936-04-03
 [[Kategori:Adresser]]
 [[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]