9.515
redigeringer
Louisenhøj: Forskelle mellem versioner
m
ingen redigeringsopsummering
mNo edit summary |
|||
| (13 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:B775100 CD0019 010918.jpg| | <div class="tright"> | ||
{{#display_map: | |||
56.134804,10.208213~[[Louisenhøj]]; | |||
|width=378 | |||
|height=200 | |||
|zoom=15 | |||
|center=56.134804,10.208213 | |||
}} | |||
</div> | |||
[[Fil:B775100 CD0019 010918.jpg|350px|thumb|right|Mor og søn fotograferet foran Louisenhøj set fra [[Carl Nielsens Vej]] (tidligere Holmevej) omkring 1907.]] | |||
[[Fil:Louisenhøj ombygning 1907 Frimodt Clausen.jpg|350px|thumb|right|Arkitekttegning af Louisenhøj som den blev ombygget ved R. Frimodt Clausen i 1907.]] | |||
'''Louisenhøj''' | '''Louisenhøj''' var en skovridergård og ejendom i [[Marselisborgskovene]], beliggende på hjørnet af den nuværende [[Carl Nielsens Vej]] og [[Strandvejen]]. Ejendommen blev opkaldt efter komtesse og geheimekonferensrådinde ''Louise Charlotte Güldencrone'', enke efter lensbaron [[Frederik Julius Christian Güldencrone (1765-1824)|Frederik Julius Christian Güldencrone]] til [[Marselisborg Gods|Marselisborg]]. Louisenhøj blev med tiden hjem for flere historiske personer, og endte med at indgå som en del af [[Stefanshjemmet]]. De oprindelige bygninger der udgjorde Louisenhøj er i dag nedrevet, men den sydøstlige længe der blev til ved ombygningen i 1907 bevaredes og indgår nu som en del af det tre-fløjede kompleks der udgør Stefanshjemmets hovedbygning. | ||
=== Schippersklint og skovridere === | === Schippersklint og skovridere === | ||
| Linje 8: | Linje 18: | ||
Marselisborgs skovrider var en mand af en vis position, og Søren Schipper havde både ride- og køreheste, flere pistoler samt tre gode jagtgeværer. Schipper døde i 1799 og blev efterfulgt af skovrider August Techau, der igen blev efterfulgt af skovrider Georg Wilhelm Hampe. Under Hampes virke bliver navnet Louisenhøj første gang brugt. Ved Hampes død i 1823 ophørte Louisenhøj med at fungere som skovriderbolig, og en [[Louisenlund]] i [[Kirkeskoven]] blev i stedet Marselisborgs skovriderbolig. | Marselisborgs skovrider var en mand af en vis position, og Søren Schipper havde både ride- og køreheste, flere pistoler samt tre gode jagtgeværer. Schipper døde i 1799 og blev efterfulgt af skovrider August Techau, der igen blev efterfulgt af skovrider Georg Wilhelm Hampe. Under Hampes virke bliver navnet Louisenhøj første gang brugt. Ved Hampes død i 1823 ophørte Louisenhøj med at fungere som skovriderbolig, og en [[Louisenlund]] i [[Kirkeskoven]] blev i stedet Marselisborgs skovriderbolig. | ||
===En adelig opgradering=== | === En adelig opgradering === | ||
Indtil 1839 blev Louisenhøj lejet af friherre, baron Friedrich Conrad Christian Detlef Maximilian Gersdorff, der var onkel til ejeren af Marselisborg, [[Christian Alexander von Gersdorff|Christian Alexander Gersdorff]]. Efter onkel Gersdorffs død flyttede stedets navnemoder, geheimekonferensrådinde Louise Charlotte Güldencrone, ind på Louisenhøj. Hun var anden hustru til lensbaron [[Frederik Julius Christian Güldencrone (1765-1824)]], der tidligere havde været ejer af Marselisborg, og dermed også skovridergården under Hampes tid. | Indtil 1839 blev Louisenhøj lejet af friherre, baron Friedrich Conrad Christian Detlef Maximilian Gersdorff, der var onkel til ejeren af Marselisborg, [[Christian Alexander von Gersdorff|Christian Alexander Gersdorff]]. Efter onkel Gersdorffs død flyttede stedets navnemoder, geheimekonferensrådinde Louise Charlotte Güldencrone, ind på Louisenhøj. Hun var anden hustru til lensbaron [[Frederik Julius Christian Güldencrone (1765-1824)]], der tidligere havde været ejer af Marselisborg, og dermed også skovridergården under Hampes tid. | ||
| Linje 27: | Linje 37: | ||
=== Kommunen ville af med Louisenhøj === | === Kommunen ville af med Louisenhøj === | ||
I 1896 købte [[Aarhus Kommune]] herregården Marselisborg med al dens jord og tilhørende bygninger – herunder Louisenhøj. Kommunen var ikke specielt interesseret i at drive landbrug, men ville meget hellere have Louisenhøj solgt og dets marker udstykket til villagrunde. Ved Fritz' død i 1906 blev ejendommen derfor sat på auktion, uden at det lykkedes at nå mindsteprisen. Louisenhøj blev derfor atter udlejet under betingelse af, at den nye lejer, fabrikant [[Hilmar Vestesen (1860-1943)|Hilmar Vestesen]] fra [[Frichs fabrikken|Frichs Fabrikker]], fik fjernet alle landbrugsbygningerne. Det blev de, og landbrugsdagene på Louisenhøj var definitivt slut. Vestesen | I 1896 købte [[Aarhus Kommune]] herregården Marselisborg med al dens jord og tilhørende bygninger – herunder Louisenhøj. Kommunen var ikke specielt interesseret i at drive landbrug, men ville meget hellere have Louisenhøj solgt og dets marker udstykket til villagrunde. Ved Fritz' død i 1906 blev ejendommen derfor sat på auktion, uden at det lykkedes at nå mindsteprisen. Louisenhøj blev derfor atter udlejet under betingelse af, at den nye lejer, fabrikant [[Hilmar Vestesen (1860-1943)|Hilmar Vestesen]] fra [[Frichs fabrikken|Frichs Fabrikker]], fik fjernet alle landbrugsbygningerne. Det blev de, og landbrugsdagene på Louisenhøj var definitivt slut. Ved arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)|R. Frimodt Clausen]] stod Vestesen i 1907 bag ombygning af stuehuset, så det fik en sidefløj i vestenden og en karnap i østgavlen, vendt mod [[Aarhusbugten]]. | ||
I 1916 kom Louisenhøj for første gang i private hænder, da den blev købt af landbrugskandidat J.J. Jespersen, hvor han senere flyttede ind. Han boede dog kun i huset indtil 1919 | I 1916 kom Louisenhøj for første gang i private hænder, da den blev købt af landbrugskandidat J.J. Jespersen, hvor han senere flyttede ind. J.J. Jespersen fik opført en garagebygning samt et drivhus med palmehus i 1916 efter tegninger af arkitekt [[Thorkel Møller]]. Han boede dog kun i huset indtil 1919, hvorefter det blev solgt til den aarhusianske filmmand ''[[Thomas Sørensen Hermansen]]''. Han solgte Louisenhøj videre allerede året efter, i 1920. Det forlød, at han havde købt ejendommen for 150.000 kr, og kunne sælge den for 270.000 kr. Hermansen solgte ejendommen videre til direktøren for [[Aarhus Oliefabrik]], ''[[Janus Ørum Petersen]]'', men også denne handel blev til et kort bekendtskab med nye ejere, da ejendommen blev sat på tvangsauktion i 1923 i Ørum Petersens konkursbo. | ||
===Stefanshjemmet=== | === Stefanshjemmet === | ||
Ved | Ved auktionen på Louisenhøj var menighedsplejerne og ''Diakonhøjskolen'' højestbydende med 60.000 kr. Disse ønskede indrettet et hjem for kronisk syge. Hjemmet fik navnet [[Stefanshjemmet]]. Stefanshjemmet blev indviet d. 14. september 1923. | ||
Institutionen byggede løbende en del til. I 1932 opførte man bl.a. en grå bygning ved siden af Louisenhøj - en ny kvindeafdeling, og i 1960'erne kom en helt ny moderne bygning, der betød enden for en af de gamle strandvejsvillaer. Til sidst var der dog ikke mere plads at udvide på. | Institutionen byggede løbende en del til. I 1932 opførte man bl.a. en grå bygning ved siden af Louisenhøj - en ny kvindeafdeling, og i 1960'erne kom en helt ny moderne bygning, der betød enden for en af de gamle strandvejsvillaer, "[[Villa Restalrig]]". Til sidst var der dog ikke mere plads at udvide på. | ||
16. marts 1972 søgte bestyrelsen fra Stefanshjemmet [[Aarhus Byråd]] om tilladelse til at nedrive Louisenhøj med begrundelsen, at den lå i vejen for yderligere udvidelser. Tanken var ikke ny, og debatten havde forud for ansøgningen kørt siden 1967. Udvalget for bevaring af gamle bygninger modsatte sig anmodningen, men da både magistraten og Det Sociale Udvalg anbefalede indstillingen, blev der på byrådsmødet 8. juni 1972 givet tilladelse til nedrivningen. Kun [[Inger Lillelund (1923-2013)|Inger Lillelund]] fra [[Det Radikale Venstre|de Radikale]] og [[Ole Nørgaard Madsen]] fra [[Socialdemokratiet]] stemte imod forslaget. Fire måneder senere var Louisenhøj væk. | 16. marts 1972 søgte bestyrelsen fra Stefanshjemmet [[Aarhus Byråd]] om tilladelse til at nedrive Louisenhøj med begrundelsen, at den lå i vejen for yderligere udvidelser. Tanken var ikke ny, og debatten havde forud for ansøgningen kørt siden 1967. Udvalget for bevaring af gamle bygninger modsatte sig anmodningen, men da både magistraten og Det Sociale Udvalg anbefalede indstillingen, blev der på byrådsmødet 8. juni 1972 givet tilladelse til nedrivningen. Kun [[Inger Lillelund (1923-2013)|Inger Lillelund]] fra [[Det Radikale Venstre|de Radikale]] og [[Ole Nørgaard Madsen]] fra [[Socialdemokratiet]] stemte imod forslaget. Fire måneder senere var Louisenhøj væk. | ||
=== Se også === | |||
* [[Skovfoged- og skovriderboliger i Aarhus Kommune]] | |||
== Louisenhøj i AarhusArkivet == | |||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=122800 Se arkivalier omhandlende Louisenhøj i AarhusArkivet]}} | |||
==Litteratur & kilder== | == Litteratur & kilder == | ||
* Aarhus Ejendomsarkiv. Carl Nielsens Vej 2. https://www.aarhus.dk/borger/bolig-byggeri-og-miljoe/byggeri/find-papirerne-i-ejendomsarkivet/ | |||
* [[Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]] og Peder Jensen: ”Marselisborgskovene”: Århus Byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus 1974. | * [[Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]] og Peder Jensen: ”Marselisborgskovene”: Århus Byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus 1974. | ||
* August F. Schmidt ”Viby Sogns Historie”, bd. 1, udgivet af Viby kommune, 1942. | * August F. Schmidt ”Viby Sogns Historie”, bd. 1, udgivet af Viby kommune, 1942. | ||