11.639
redigeringer
No edit summary |
m (Text replacement - "Arthur Edvard Pries" to "Arthur Edvard Pries (1859-1919)") Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering |
||
(5 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Restaurant Friheden og Humlehavehuset, ca. 1910.jpg| | <div class="tright"> | ||
{{#display_map: | |||
56.13702841094247, 10.199424368563959~[[Humlehavehuset]]; | |||
|width=378 | |||
|height=200 | |||
|zoom=16 | |||
|center=56.13702841094247, 10.199424368563959 | |||
}} | |||
</div> | |||
[[Fil:Restaurant Friheden og Humlehavehuset, ca. 1910.jpg|350px|thumb|right|[[Friheden|Skovområdet Friheden]] omkring 1910 med [[Restaurant Friheden]] til højre i billedet og Humlehavehuset til venstre.]] | |||
'''Humlehavehuset''' blev opført i 1840 i skovområdet [[Friheden]] og nedbrændte i 1958. Huset blev brugt som tjenestebolig for [[Marselisborg Gods]] og som skovfogedbolig. | '''Humlehavehuset''' blev opført i 1840 i skovområdet [[Friheden]] og nedbrændte i 1958. Huset blev brugt som tjenestebolig for [[Marselisborg Gods]] og som skovfogedbolig. | ||
===Opført som kuskebolig=== | ===Opført som kuskebolig=== | ||
Humlehavehuset var et lille stråtækt hus på otte fag, hvor af to var indrettet til materialerum. Det blev opført i 1840 for godsejer [[Caspar Peter Rothe Ingerslev|Ingerslev]] fra [[Marselisborg Gods|herregården Marselisborg]]. Marselisborg Gods, lå hvor [[Marselisborg Gymnasium]] i dag holder til, og da det lille hus skulle bruges som bolig for godsets kusk. Det blev derfor opført tæt på godset i et lille skovområde, der senere blev kaldt [[Friheden]]. Antageligt havde godset også sin humlehave her, og huset fik derfor navnet Humlehavehuset. | Humlehavehuset var et lille stråtækt hus på otte fag, hvor af to var indrettet til materialerum. Det blev opført i 1840 for godsejer [[Caspar Peter Rothe Ingerslev (1800-1864)|C.P.R. Ingerslev]] fra [[Marselisborg Gods|herregården Marselisborg]]. Marselisborg Gods, lå hvor [[Marselisborg Gymnasium]] i dag holder til, og da det lille hus skulle bruges som bolig for godsets kusk. Det blev derfor opført tæt på godset i et lille skovområde, der senere blev kaldt [[Friheden]]. Antageligt havde godset også sin humlehave her, og huset fik derfor navnet Humlehavehuset. | ||
Husets første beboer var kusk Peter Henrik Wilhelmsen, men da han senere flyttede ind på [[Jægergården]] i [[Jægergårdsgade]], blev Humlehavehuset brugt som bolig for forskellige tjenestefolk. Efter at Marselisborg Gods med al den jord var blevet solgt til [[Aarhus Kommune]] af [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)|indenrigsminister og godsejer Ingerslev]] i 1896 blev Humlehavehuset indrettet til skovfogedbolig. | Husets første beboer var kusk Peter Henrik Wilhelmsen, men da han senere flyttede ind på [[Jægergården]] i [[Jægergårdsgade]], blev Humlehavehuset brugt som bolig for forskellige tjenestefolk. Efter at Marselisborg Gods med al den jord var blevet solgt til [[Aarhus Kommune]] af [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)|indenrigsminister og godsejer Ingerslev]] i 1896 blev Humlehavehuset indrettet til skovfogedbolig. | ||
===Skovfogedbolig=== | ===Skovfogedbolig=== | ||
Skovfoged Niels Christian Andersen (f. 1854) var husets første skovfoged. [[Arthur Edvard Pries|Skovrider Pries]] var dog ikke helt tilfreds med, at Andersen hver søndag tilsyneladende brugte mere tid på at sælge kogt vand og andre forfriskninger til aarhusianere på søndagsudflugt. Ud over at Andersen ifølge Pries forsømte sine pligter som skovfoged, så havde Andersen ingen bevilling og serveringen var tilmed ulovlig. | Skovfoged Niels Christian Andersen (f. 1854) var husets første skovfoged. [[Arthur Edvard Pries (1859-1919)|Skovrider Pries]] var dog ikke helt tilfreds med, at Andersen hver søndag tilsyneladende brugte mere tid på at sælge kogt vand og andre forfriskninger til aarhusianere på søndagsudflugt. Ud over at Andersen ifølge Pries forsømte sine pligter som skovfoged, så havde Andersen ingen bevilling og serveringen var tilmed ulovlig. | ||
For at imødekomme aarhusianernes behov for servering i det populære område, blev der i 1904 opført en rigtig restaurationspavillon med navn [[Restaurant Friheden|Friheden]] ved siden af Humlehavehuset. I dag har pavillonen navnet Restaurant Terrassen. Om, det skyldes utilfredsheden med Andersen, vides ikke, men samme år ansatte skovrider Pries en ny skovfoged til at passe pligterne fra Humlehavehuset. | For at imødekomme aarhusianernes behov for servering i det populære område, blev der i 1904 opført en rigtig restaurationspavillon med navn [[Restaurant Friheden|Friheden]] ved siden af Humlehavehuset. I dag har pavillonen navnet Restaurant Terrassen. Om, det skyldes utilfredsheden med Andersen, vides ikke, men samme år ansatte skovrider Pries en ny skovfoged til at passe pligterne fra Humlehavehuset. | ||
Linje 19: | Linje 28: | ||
===Indvielse med regn og uheld=== | ===Indvielse med regn og uheld=== | ||
1. maj var der snigpremiere på den nye folkepark, og tusindvis af aarhusianere benyttede sig af lejligheden til at komme gratis ind i parken en sidste gang. Den store indvielsesfest fandt dog først sted dagen efter, og der var lagt an til en smuk og festlig begivenhed. 200 standerlamper med hængende planter og projektørlys, kastede lys over et væld af nyanlagte store bede med rododendron, azalia og hvidtjørn. Mellem den store pavillon og Humlehavehuset var plantet et stort rosenbed med tusind nye Poulsen-planter, i en ”skøn rød farve”, som det hed sig i [[Århus Stiftstidende]]. Kl. 16.00 skulle [[Aarhus Pigegarde]] spille an på den nye festplads og byens borgmester [[Bernhardt Jensen]] holde tale. Efterfølgende ville de mange fremmødte kunne nyde synet af 5.000 farverige balloner stige til himmels efterfulgt af en optræden fra Det Kongelige Teaters tenor Otte Svendsen. Herefter fulgte et tætpakket underholdningsshow med blandt andet et norsk dameorkester, optræden fra artisterne De fem Carlettos og komikerparret Miche og Brasso, og det hele skulle afsluttes med et stort fyrværkerishow leveret af [[Aarhus Fyrværkeri Fabrik]]. | 1. maj var der snigpremiere på den nye folkepark, og tusindvis af aarhusianere benyttede sig af lejligheden til at komme gratis ind i parken en sidste gang. Den store indvielsesfest fandt dog først sted dagen efter, og der var lagt an til en smuk og festlig begivenhed. 200 standerlamper med hængende planter og projektørlys, kastede lys over et væld af nyanlagte store bede med rododendron, azalia og hvidtjørn. Mellem den store pavillon og Humlehavehuset var plantet et stort rosenbed med tusind nye Poulsen-planter, i en ”skøn rød farve”, som det hed sig i [[Århus Stiftstidende]]. Kl. 16.00 skulle [[Aarhus Pigegarde]] spille an på den nye festplads og byens borgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)]] holde tale. Efterfølgende ville de mange fremmødte kunne nyde synet af 5.000 farverige balloner stige til himmels efterfulgt af en optræden fra Det Kongelige Teaters tenor Otte Svendsen. Herefter fulgte et tætpakket underholdningsshow med blandt andet et norsk dameorkester, optræden fra artisterne De fem Carlettos og komikerparret Miche og Brasso, og det hele skulle afsluttes med et stort fyrværkerishow leveret af [[Aarhus Fyrværkeri Fabrik]]. | ||
[[Fil:000277949 l.jpg|350px|thumb|right|Mange modigere aarhusianere var hurtige til at træde til, da der under et fyrværkerishow gik ild i det gamle stråtækte Humlehavehuset.]] | [[Fil:000277949 l.jpg|350px|thumb|right|Mange modigere aarhusianere var hurtige til at træde til, da der under et fyrværkerishow gik ild i det gamle stråtækte Humlehavehuset.]] | ||
Linje 28: | Linje 37: | ||
Fyrværkeriet blev antændt ved en åben plæne ved siden af friluftsscenen, som det ofte tidligere havde været tilfældet. Denne gang bar den stærke blæst en gnist over i Humlehavehuset stråtag, der på trods af den megen regn antændte. Ilden blev hurtigt opdaget og huset beboer Carl Holm fik hurtigt gang i en vandslange, mens publikum hjalp med at tømme huset for møbler og andet inventar. Carl Holm havde været forudsigende og havde dagen forinden pakket alle vigtige papirer sammen, så de hurtigt kunne evakueres i tilfælde af brand. Grundet den stærke blæst havde ilden fået så godt fat i skovfogedhuset, at hverken [[Aarhus Brandvæsen]] eller Falck kunne redde huset, da de nåede frem. Da ilden endeligt var slukket, var alt træværk og tag væk. Carl Holm blev inviteret hjem at sove ved direktør Kai Andersen, der havde været gæst i parken, og brandfolkene blev inviteret på en kop kaffe i Frihedens restaurant af rådmand [[Aage Hansen Marcher (1897-1962)|Aage Marcher]], der også havde været blandt parkens gæster. | Fyrværkeriet blev antændt ved en åben plæne ved siden af friluftsscenen, som det ofte tidligere havde været tilfældet. Denne gang bar den stærke blæst en gnist over i Humlehavehuset stråtag, der på trods af den megen regn antændte. Ilden blev hurtigt opdaget og huset beboer Carl Holm fik hurtigt gang i en vandslange, mens publikum hjalp med at tømme huset for møbler og andet inventar. Carl Holm havde været forudsigende og havde dagen forinden pakket alle vigtige papirer sammen, så de hurtigt kunne evakueres i tilfælde af brand. Grundet den stærke blæst havde ilden fået så godt fat i skovfogedhuset, at hverken [[Aarhus Brandvæsen]] eller Falck kunne redde huset, da de nåede frem. Da ilden endeligt var slukket, var alt træværk og tag væk. Carl Holm blev inviteret hjem at sove ved direktør Kai Andersen, der havde været gæst i parken, og brandfolkene blev inviteret på en kop kaffe i Frihedens restaurant af rådmand [[Aage Hansen Marcher (1897-1962)|Aage Marcher]], der også havde været blandt parkens gæster. | ||
I tiden efter gik diskussionen på, om skovfogedhuset skulle genopbygges. Nogle ønskede at indrette en hyggelig skovkro, men Humlehavehuset, der egentligt havde været folkeparkens oprindelse, blev ikke genopført. I stedet blev de sidste mure nedrevet, og der blev opført et cafeteria med navnet Humlehaven. | I tiden efter gik diskussionen på, om skovfogedhuset skulle genopbygges. Nogle ønskede at indrette en hyggelig skovkro, men Humlehavehuset, der egentligt havde været folkeparkens oprindelse, blev ikke genopført. I stedet blev de sidste mure nedrevet, og der blev opført et cafeteria med navnet Humlehaven. | ||
===Se også=== | |||
* [[Skovfoged- og skovriderboliger i Aarhus Kommune]] | |||
==Humlehavehuset i AarhusArkivet== | |||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=149601 Se arkivalier omhandlende Humlehavehuset i AarhusArkivet.]}} | |||
==Litteratur og kilder== | ==Litteratur og kilder== | ||
Linje 35: | Linje 50: | ||
* Demokraten: 02.05.1958, 02.03.1958. | * Demokraten: 02.05.1958, 02.03.1958. | ||
[[Kategori: Land- & skovbrug]] | [[Kategori: Land- & skovbrug]] | ||
[[Kategori: Skove]] | [[Kategori: Skove]] |