Aarhus Rutebilstation: Forskelle mellem versioner

← Forrige ændring

Aarhus Rutebilstation (vis kildekode)

Versionen fra 3. mar. 2023, 14:27

58 bytes tilføjet , 3. marts 2023

m

ingen redigeringsopsummering

Phillip Stadsarkivet

Grænsesnitadministratorer, Administratorer

9.515

redigeringer

@@ Linje 3: / Linje 3: @@
 |width=378
 |height=200
-|zoom=11
+|zoom=16
 |center=56.151877, 10.208407
 |align=right
@@ Linje 25: / Linje 25: @@
 === Forvist til en afkrog af byen ===
-I 1928 blev det overvejet at slå sig sammen med fragtmændene om en fælles trafikterminal på [[Skolebakken]], men projektet blev skudt i sænk af havneudvalget. Presset på at finde en løsning steg i 1929, da en forening af andre rutebilsejere med opbakning fra kommunen fik udarbejdet et projekt af arkitekten [[Wilhelm Klemann]] for en fælles rutebilstation på Amtmandstoftens ”triangel”. Argumentet for den placering var nærheden til Hovedbanegården og færgerne til Kalundborg og København og at undgå de problematiske trafikforhold i midtbyen.
+I 1928 blev det overvejet at slå sig sammen med fragtmændene om en fælles trafikterminal på [[Skolebakken]], men projektet blev skudt i sænk af havneudvalget. Presset på at finde en løsning steg i 1929, da en forening af andre rutebilsejere med opbakning fra kommunen fik udarbejdet et projekt af arkitekten [[Wilhelm Theiland Klemann (1884-1963)|Wilhelm Klemann]] for en fælles rutebilstation på Amtmandstoftens ”triangel”. Argumentet for den placering var nærheden til Hovedbanegården og færgerne til Kalundborg og København og at undgå de problematiske trafikforhold i midtbyen.
-Til gengæld fik ejerne af Rosensgade 28, repræsenteret af [[Christian Nielsen Withen|tømrermester Withen]], udarbejdet et storslået projekt til en seks-etagers rutebilstation i Rosensgade, tegnet af arkitekt [[Torkel Møller]]. Ind- og udkørslen lå et kobbertækket midtertårn med lysavis og en ”sukkenes bro” i anden etage skulle forbinde bygningen med [[Hotel Royal]]. Da rutebilejerne i Rosensgade stemte ja til dette projekt, svarede kommunen igen med at forbyde rutebiler i den indre by fra 1. april 1930, så de til sidst så sig nødsaget til at tilslutte sig Amtmandstoft-konsortiet.
+Til gengæld fik ejerne af Rosensgade 28, repræsenteret af [[Christian Nielsen Withen (1875-1943)|tømrermester Withen]], udarbejdet et storslået projekt til en seks-etagers rutebilstation i Rosensgade, tegnet af arkitekt [[Torkel Møller]]. Ind- og udkørslen lå et kobbertækket midtertårn med lysavis og en ”sukkenes bro” i anden etage skulle forbinde bygningen med [[Hotel Royal]]. Da rutebilejerne i Rosensgade stemte ja til dette projekt, svarede kommunen igen med at forbyde rutebiler i den indre by fra 1. april 1930, så de til sidst så sig nødsaget til at tilslutte sig Amtmandstoft-konsortiet.
 Aarhus Stiftstidendes ledere var meget kritiske overfor at flytte rutebilstationen til denne ”afkrog af byen”. Mest frygtede man for, at en endestation syd for byen ville få det nordlige opland til at søge mod Randers med skadelige følger for byens handelsliv. Særligt de handlende i nordbyen frygtede for deres fremtid. F.eks. klagede en bager til byrådet over, at han ville sælge mindre brød om lørdagen, hvis rutebilerne forsvandt. [[Håndværkerforeningen|Aarhus Håndværkerforening]] gjorde et sidste desperat forsøg på at få en ekstra rutebilstation ved Nørregade på en grund mellem Guldsmedegade og Borggade, men rutebilejerne afviste at bekoste to stationer. Dermed lå det fast, at byen kun skulle have én rutebilstation ved banegården.
@@ Linje 52: / Linje 52: @@
 === En atomsikker rutebilstation ===
-Det ny rutebilstation blev tegnet af de unge arkitekter [[Knud Blach Petersen|Blach Petersen]], [[Herbert Jensen]] og [[Malling Pedersen]]. Det første forslag til 2,3 mio. kr. havde en treetagers hovedbygning ud mod [[Fredensgade]] og langs [[Sønder Allé]] en perron med en godsbro, hvorfra man kunne læsse godset ud på tagene af rutebilerne. I 1954 endte man med at opføre den nuværende rutebilstation, som var 1 mio. billigere end det første projekt. Der blev kun råd til en lille grøn-hvid bygning i to etager og en benzintank på hjørnet af Fredensgade og Ny Banegårdsgade. Ved at spærre Ny Banegårdsgade og skrotte godsekspeditionen blev der til gengæld plads til flere rutebiler og til at udvide Fredensgade og Sdr. Allé med fire meter.
+Det ny rutebilstation blev tegnet af de unge arkitekter [[Knud Blach Petersen (1919-2008)]], [[Herbert Jensen (1919-1967)]] og [[Malling Pedersen]]. Det første forslag til 2,3 mio. kr. havde en treetagers hovedbygning ud mod [[Fredensgade]] og langs [[Sønder Allé]] en perron med en godsbro, hvorfra man kunne læsse godset ud på tagene af rutebilerne. I 1954 endte man med at opføre den nuværende rutebilstation, som var 1 mio. billigere end det første projekt. Der blev kun råd til en lille grøn-hvid bygning i to etager og en benzintank på hjørnet af Fredensgade og Ny Banegårdsgade. Ved at spærre Ny Banegårdsgade og skrotte godsekspeditionen blev der til gengæld plads til flere rutebiler og til at udvide Fredensgade og Sdr. Allé med fire meter.
 Den billige løsning skyldtes, at indenrigsministeriet havde forbudt kommunen at stille byggegaranti, så man kun kunne støtte projektet med en lejenedsættelse. En ældre plan om underjordiske holdepladser havde man også måttet opgive. Under stationen opførte Civilforsvaret nemlig Danmarks første atomsikre garageanlæg og beskyttelsesrum med et 1,35 m tykt betonloft, som skulle kunne modstå en fuldtræffer fra en russisk ”atom-kanon”.