10.897
redigeringer
Fredens Torv 8: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| (2 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 23: | Linje 23: | ||
Preis døde i 1868, men hans enke beholdte gården på Fredens Torv 8. I 1870 boede hun selv på forhusets 2. sal sammen med sine yngste børn og lejede resten af gården ud til fem andre familier, hvoraf tre af husfædrene var købmænd, en var læge og den sidste var vognmand. Udlejningen gav formodentlig enkefru Preis en fornuftig indtægt. | Preis døde i 1868, men hans enke beholdte gården på Fredens Torv 8. I 1870 boede hun selv på forhusets 2. sal sammen med sine yngste børn og lejede resten af gården ud til fem andre familier, hvoraf tre af husfædrene var købmænd, en var læge og den sidste var vognmand. Udlejningen gav formodentlig enkefru Preis en fornuftig indtægt. | ||
=== | ===Postgaarden=== | ||
I september 1873 solgte enkefru Preis Fredens Torv 8 til postmester [[Johan Ludvig Federspiel (1821-1912)]], og efter nogle måneders forberedelse, flyttede ''[[Postvæsenet i Aarhus|Aarhus Postcontoir]]'' ind i ejendommens stueetage, hvor det åbnede onsdag morgen d. 22. april 1874. Udover at indrette posthus i stueetagen anlagde Federspiel også en telegrafstation på første sal. | I september 1873 solgte enkefru Preis Fredens Torv 8 til postmester [[Johan Ludvig Federspiel (1821-1912)]], og efter nogle måneders forberedelse, flyttede ''[[Postvæsenet i Aarhus|Aarhus Postcontoir]]'' ind i ejendommens stueetage, hvor det åbnede onsdag morgen d. 22. april 1874. Udover at indrette posthus i stueetagen anlagde Federspiel også en telegrafstation på første sal. | ||
Aarhus' tidligere postgård havde ligget i [[Mejlgade 8]], og ifølge en senere artikel i [[Aarhus Stiftstidende]] var det ''"til Bedrøvelse for mange [at Postgaarden] flyttedes fra Byens Midtpunkt til Fredens Torv"''. | Aarhus' tidligere postgård havde ligget i [[Mejlgade 8]], og ifølge en senere artikel i [[Aarhus Stiftstidende]] var det ''"til Bedrøvelse for mange [at Postgaarden] flyttedes fra Byens Midtpunkt til Fredens Torv"''. Alligevel voksede postvæsnet i takt med den hastige udvikling, der foregik i Aarhus i anden halvdel af 1800-tallet, og virksomheden kom med tiden til at brede sig over både forhuset, baghuset og sidehuset på adressen. Der blev endda installeret elevator i forhuset. | ||
På grund af ejendommens | På grund af ejendommens posthusfunktion fik bygningen navnet ''Postgaarden'', som i dag kan ses skrevet på facaden. At bygningen var hovedsæde for [[Postvæsenet i Aarhus|postvæsnet]] kan også ses i beboerne på adressen. I 1880 boede der 24 personer fordelt på fire husstande i Fredens Torv 8, og mindst syv af dem havde erhverv knyttet til posthuset. | ||
{| class="wikitable sortable" | {| class="wikitable sortable" | ||
| Linje 91: | Linje 91: | ||
Det var de samme fire familier, man kunne finde på adressen i 1890, dog var nogle af børnene flyttet hjemmefra i mellemtiden, og de logerende uden for familierne var blevet skiftet ud. | Det var de samme fire familier, man kunne finde på adressen i 1890, dog var nogle af børnene flyttet hjemmefra i mellemtiden, og de logerende uden for familierne var blevet skiftet ud. | ||
Posthuset blev liggende i | En af dem, der boede længe på adressen, var postkontrollant og postbud Erik Christiansen. Han havde arbejdet ved [[Postvæsenet i Aarhus|postvæsnet]] i Aarhus hele sit voksne liv, og startede mens posthuset lå i [[Rosensgade 30]]. Her var Christiansen én ud af en arbejdsstyrke på i alt syv mand, der sammen udgjorde hele det aarhusianske postvæsen, og han blev byens allerførste pakkepostbud. Da posthuset flyttede til [[Mejlgade 8]] i 1865, fulgte Christiansen med og boede der senest fra 1870. Her kom han til at bo side om side med Federspiel, indtil de begge flyttede med posthuset til Fredens Torv 8. | ||
Posthuset blev liggende i Fredens Torv 8 frem til den 17. januar 1905, hvor det blev flyttet til den nye post- og telegrafbygning i [[Kannikegade 16]]. Federspiel beholdte dog ejendommen og blev boende der som privat person frem til september 1912, hvor han solgte den til vognmand [[Laurids Gottlieb Glass]]. Kun få måneder senere døde Federspiel d. 22. december 1912. | |||
===Vognmandsforretning og købmand=== | ===Vognmandsforretning og købmand=== | ||
| Linje 107: | Linje 109: | ||
== Litteratur og kilder == | == Litteratur og kilder == | ||
*Johannes Sestoft: ''Aarhus Postkontor gennem 300 år'' i Århus Stifts Årbog 1956, udgivet af Historisk Samfund for Århus Stift | |||
*Preben Rasmussens Udklipssamling, Fredens Torv 8, https://storage.googleapis.com/openaws-webonly/000295352_c.pdf | *Preben Rasmussens Udklipssamling, Fredens Torv 8, https://storage.googleapis.com/openaws-webonly/000295352_c.pdf | ||
*Sejrs sedler, 1873-08-28, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000048813 | *Sejrs sedler, 1873-08-28, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000048813 | ||