Hestehavegaarden: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Hestehavegaarden.jpg|thumb|right|400px|Hestehavegården på [[Oddervej]] 32.]]

'''Hestehavegården''' ligger på [[Oddervej]] 32 og er en gul bindingsværksbygning med synlige udvendige bjælker og tegltag. Huset blev opført i 1810 under navnet ''Frederiksminde'' og havde oprindeligt stråtag.

Da Frederiksminde blev opført i 1810, var det som skovfogedbolig under [[Marselisborg Gods]]. På grunden, hvor skovriderboligen blev opført, havde før ligget en gård. Skovfogeden var [[Christen Islin]], som tidligere havde været kammertjener for [[Frederik Julius Christian Gyldenkrone|baron Güldencrone]] af [[Moesgård]]. Fra Frederiksminde skulle Islin, sammen med skovfoged [[Søren Jensen (1776-1841)|Søren Jensen]] fra [[Frydenlund]], føre tilsyn med [[Hestehaven]], [[Ladegårdsskoven]] og [[Kirkeskoven]].  

Frederiksminde bestod ved opførelsen af et stuehus på ni fag samt to udhuse på 10 og seks fag. Den tidligere kammertjener Islin havde en fin bolig i Frederiksminde, og i 1819 blev det fremhævet, at Frederiksminde var indrettet til beboelse for en mand uden for bondestanden. Gården kom da også kun til at fungere som skovfogedbolig i 25 år.  

Efter Galthen Bechs død fortsatte Frederiksminde med at fungere som sommerresidens. Denne gang for selveste den kongeligt udpegede borgmester [[Ernst Christopher Lorenz Drechsel|Drechsel]], som kunne overtage huset pr. 1. april 1919. Samme år blev den [[Socialdemokratiet|socialdemokratiske]] [[Jakob Jensen]] valgt som den første folkevalgte borgmester i Aarhus, men Drechsel fik lov til at beholde sin titel som kongeligt udpeget borgmester, selvom han ikke længere havde noget med byrådsarbejdet at gøre.

Ligesom Frederiksminde selv blev den tilhørende jord også lejet ud. En af lejerne var den tidligere [[Frederik Christian Bernhardt Stephan Vestergaard|borgmester Vestergaard]]s datter. I april 1915 anmodede frk. Vestergaard om lov til at købe den lejede grund til 2.500 kr. pr. tønde land. Flere byrådsmedlemmer synes dog, at det var for billigt, ligesom de af principielle årsager var imod at sælge grunden. På dette tidspunkt var området stadigt ubebygget, og sådan ville flere byrådsmedlemmer gerne beholde det. Anmodningen blev derfor afvist. Allerede i maj prøvede frk. Vestergaard igen – denne gang med et bud på 3.500 kr. pr tønde land, men igen med en afvisning som svar. I 1920 udløb lejemålet, hvorefter [[Aarhus Byråd|byrådet]] overdrog jorden til [[Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse]], som skulle sørge for, at de i alt 15 tønder land skulle udlejes til havebrug.

I 1924 stillede [[N.J. Bang|skovrider Bang]] på vegne af byens skovudvalg forslag til byrådet om officielt at ændre Frederiksmindes navn til Hestehavegaard. Det var den socialdemokratiske [[Leonhardt Hansen]], som fremlagde sagen for byrådet. Han lagde vægt på, at ejendommen havde heddet Hestehavegaard, før den blev opkaldt efter Frederik 7. Selv samme Frederik var dog kun to år gammel, da Frederiksminde blev opført i 1810, hvorfor det er tvivlsomt, at det er ham, gården blev opkaldt efter. På samme måde findes der heller ikke er belæg i kilderne for, at gården tidligere er blevet kaldt Hestehave - opkaldt efter skovområdet Hestehaven. Da Frederiksminde ofte blev forvekslet med [[Frederikshøj]] lidt længere nede ad Hads Herreds Landevejen blev indstillingen vedtaget, og Frederiksminde blev nu til Hestehavegaard. Andre steder er gården også omtalt ''Hestehavegaarden'', hvilket også er navnet på skiltet foran ejendommen.