Sporvogne i Aarhus: Forskelle mellem versioner
| (3 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 14: | Linje 14: | ||
=== Elektriske sporvogne === | === Elektriske sporvogne === | ||
Tidligere samme år havde det nystiftede private aktieselskab [[Aarhus Elektriske Sporvej]] indgået en aftale med [[Aarhus Byråd]] om en 25-årig koncession på drift af elektriske sporvogne, som ville købe strømmen fra det af kommunen ejede elektricitetsværk. Der blev nedlagt spor og opsat strømkabler på en 4,35 km lang strækning fra syd til nord. Ruten gik fra [[Dalgas Avenue]] gennem [[Hans Broges Gade]], [[Skt. Pauls Kirkeplads]], M.P. Bruuns Gade forbi hovedbanegården, videre ad den velkendte omnibusrute til Østbanetorvet og derfra til [[Skovvejen]] og tilsidst [[Trøjborgvej]]. I Guldsmedgade blev der skaffet plads til skinnerne ved, at hele gadens vestside blev opkøbt, nedrevet og ombygget med en forøget afstand til den modsatte vejkant. | Tidligere samme år havde det nystiftede private aktieselskab [[Aarhus Elektriske Sporvej]] indgået en aftale med [[Aarhus Byråd]] om en 25-årig koncession på drift af elektriske sporvogne, som ville købe strømmen fra det af kommunen ejede elektricitetsværk. Der blev nedlagt spor og opsat strømkabler på en 4,35 km lang strækning fra syd til nord. Ruten gik fra [[Dalgas Avenue]] gennem [[Hans Broges Gade]], [[Skt. Pauls Kirkeplads]], [[M.P. Bruuns Gade]] forbi hovedbanegården, videre ad den velkendte omnibusrute til Østbanetorvet og derfra til [[Skovvejen]] og tilsidst [[Trøjborgvej]]. I Guldsmedgade blev der skaffet plads til skinnerne ved, at hele gadens vestside blev opkøbt, nedrevet og ombygget med en forøget afstand til den modsatte vejkant. | ||
Den 7. juli 1904 blev ruten officielt indviet. For indbyggerne i de sydvestlige kvarterer kom der ikke nogen ny rute til erstatning for Dyhrs omnibus, før en privat rutebil mellem [[Frederiksbjerg]] og [[Trøjborg]] blev oprettet i 1921. Aarhus Elektriske Sporvej ønskede ikke at lave udvidelser eller tilføjelser til selskabets eksisterende rute, og dette var en del af baggrunden for, at byrådet i 1926 traf beslutning om at lade kommunen overtage selskabet efter koncessionens udløb. I 1930 blev sporvejsruten forlænget mod nord gennem [[Tordenskjoldsgade]] til [[Marienlund]], og samtidig der blev oprettet en linje 2 fra Banegårdspladsen til [[Harald Jensens Plads]]. Den private rutebil mellem Frederiksbjerg og Trøjborg blev nedlagt. | Den 7. juli 1904 blev ruten officielt indviet. For indbyggerne i de sydvestlige kvarterer kom der ikke nogen ny rute til erstatning for Dyhrs omnibus, før en privat rutebil mellem [[Frederiksbjerg]] og [[Trøjborg]] blev oprettet i 1921. Aarhus Elektriske Sporvej ønskede ikke at lave udvidelser eller tilføjelser til selskabets eksisterende rute, og dette var en del af baggrunden for, at byrådet i 1926 traf beslutning om at lade kommunen overtage selskabet efter koncessionens udløb. I 1930 blev sporvejsruten forlænget mod nord gennem [[Tordenskjoldsgade]] til [[Marienlund]], og samtidig der blev oprettet en linje 2 fra Banegårdspladsen til [[Harald Jensens Plads]]. Den private rutebil mellem Frederiksbjerg og Trøjborg blev nedlagt. | ||
| Linje 21: | Linje 21: | ||
I 1935 blev linje 2 forlænget til byskellet i [[Kongsvang]], men dette blev stort set den sidste udvidelse af sporvognsruterne. I stedet begyndte sporvejsselskabet at oprette nye ruter baseret på biltransport, kaldet [[Trambus|"trambusser"]]. De to første bilruter, linjerne 3 og 4, blev oprettet i 1932. Linje 3 gik fra [[Christiansbjerg]] over havnen og Banegårdspladsen til Viborgvej i Hasle, mens linje 4 fra [[Stadion Allé]] gik over Banegårdspladsen til [[Poul Martin Møllers Vej]]. I 1935 blev linje 4 forlænget gennem [[Viby]] til [[Orionsvej]], og dermed havde sporvejsnettet for første gang overskredet kommunegrænsen. Siden blev der oprettet linjerne 5, 6 og 7 til henholdsvis [[Åbyhøj]], [[Risskov]] og [[Vejlby]]. I 1940 udgjorde sporvognslinjerne 7,1 km og buslinjerne ca. 40 km. Bilruterne blev oprindelig betragtet som en midlertidig løsning, der kun skulle anvendes indtil der blev oprettet sporvognsruter, men bilruternes vækst gjorde en omlægning til sporvogne stadig mere uoverskuelig. Sporvognenes forkørselsret, deres langsomme hastighed og bindingen til eksisterende skinneruter var nogle af de faktorer, gjorde deres tilstedeværelse til et besværligt element i den daglige trafik. Dertil kom, at de bildrevne ruter meget hurtigere og billigere kunne ændres som led i den overordnede byudvikling. | I 1935 blev linje 2 forlænget til byskellet i [[Kongsvang]], men dette blev stort set den sidste udvidelse af sporvognsruterne. I stedet begyndte sporvejsselskabet at oprette nye ruter baseret på biltransport, kaldet [[Trambus|"trambusser"]]. De to første bilruter, linjerne 3 og 4, blev oprettet i 1932. Linje 3 gik fra [[Christiansbjerg]] over havnen og Banegårdspladsen til Viborgvej i Hasle, mens linje 4 fra [[Stadion Allé]] gik over Banegårdspladsen til [[Poul Martin Møllers Vej]]. I 1935 blev linje 4 forlænget gennem [[Viby]] til [[Orionsvej]], og dermed havde sporvejsnettet for første gang overskredet kommunegrænsen. Siden blev der oprettet linjerne 5, 6 og 7 til henholdsvis [[Åbyhøj]], [[Risskov]] og [[Vejlby]]. I 1940 udgjorde sporvognslinjerne 7,1 km og buslinjerne ca. 40 km. Bilruterne blev oprindelig betragtet som en midlertidig løsning, der kun skulle anvendes indtil der blev oprettet sporvognsruter, men bilruternes vækst gjorde en omlægning til sporvogne stadig mere uoverskuelig. Sporvognenes forkørselsret, deres langsomme hastighed og bindingen til eksisterende skinneruter var nogle af de faktorer, gjorde deres tilstedeværelse til et besværligt element i den daglige trafik. Dertil kom, at de bildrevne ruter meget hurtigere og billigere kunne ændres som led i den overordnede byudvikling. | ||
Anden Verdenskrig og [[Den tyske besættelse|den tyske besættelse 1940-45]] bragte mange problemer og besværligheder såsom mørkelægning under kørslen m.v. Værst var dog den tyskervenlige bombeterror, i folkemunde kaldet "[[Schalburgtage i Aarhus| | Anden Verdenskrig og [[Den tyske besættelse|den tyske besættelse 1940-45]] bragte mange problemer og besværligheder såsom mørkelægning under kørslen m.v. Værst var dog den tyskervenlige bombeterror, i folkemunde kaldet "[[Schalburgtage i Aarhus|schalburgtage]]". Natten mellem den 21. og 22. august 1944 blev remisen på Dalgas Avenue ramt af et bombeattentat, som efterlod praktisk taget hele bus- og sporvognsparken i uanvendelig tilstand. I en garage på [[Finderupvej]] havde selskabet en række nedslidte busser parkeret, og de blev derefter brugt i mangel af bedre. Situationen var i forvejen præget af [[Rationering og erstatningsvarer under besættelsen|krigstidens materialemangel]], og det hørte til dagens orden, at busserne blev forsinket af punkteringer. Sporvognsdriften kom i gang igen i juli 1945, og sporvognsparken blev genopbygget ved genbrug af vragmaterialet fra 1944, men den blev sidenhen aldrig rigtig fornyet. Da Aarhus i efterkrigstiden voksede sammen med forstæderne, blev buslinjerne fra 1930'erne forlænget udad og suppleret med et stort antal nye ruter. Sporvognene blev langsomt nedslidt, i 1971 blev sporvognsdriften i Aarhus opgivet. | ||
[http://aarhusfilm.dk/video/49234909 Se film fra Aarhus første sporvogn] | [http://aarhusfilm.dk/video/49234909 Se film fra Aarhus første sporvogn] | ||
[http://aarhusfilm.dk/video/49234056 Se film med sporvogn] | [http://aarhusfilm.dk/video/49234056 Se film med sporvogn] | ||
== Aarhus Sporveje i AarhusArkivet == | |||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=109257 Se arkivalier omhandlende Aarhus Sporveje i AarhusArkivet]}} | |||
==Litteratur og kilder== | ==Litteratur og kilder== | ||
*Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon | *Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon | ||
*Christian Stub-Jørgensen, Århus Sporveje 1904-1954: Med sporvogn og trambus gennem et halvt århundrede, Århus 1954 [ | *Christian Stub-Jørgensen, Århus Sporveje 1904-1954: Med sporvogn og trambus gennem et halvt århundrede, Århus 1954 [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D08143218 Bestil materiale] | ||
*Th. Ring Hansen og Peer Goe Jacobsen, Århus Sporveje, Århus 1971 [ | *Th. Ring Hansen og Peer Goe Jacobsen, Århus Sporveje, Århus 1971 [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D08024804 Bestil materiale] | ||
*Erik Elkjær, "Sporvogne og busser", i: Vagn Dybdahl og Finn H. Lauridsen (red.), Trafik i Århus – før og nu, Århus 1976, s. 72-81 [ | *Erik Elkjær, "Sporvogne og busser", i: Vagn Dybdahl og Finn H. Lauridsen (red.), Trafik i Århus – før og nu, Århus 1976, s. 72-81 [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D05096723 Bestil materiale] | ||
*Henrik Fode, "Byens styre", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 3: 1870-1945, Århus 1998, s. 209-363, især s. 328 og s. 341-342 [ | *Henrik Fode, "Byens styre", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 3: 1870-1945, Århus 1998, s. 209-363, især s. 328 og s. 341-342 [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D22312294 Bestil materiale] | ||
*Henrik Fode, "Byens styre", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 4: 1945-1995, Århus 1995, s. 305-345, især s. 333 og s. 337 [ | *Henrik Fode, "Byens styre", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 4: 1945-1995, Århus 1995, s. 305-345, især s. 333 og s. 337 [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21139580 Bestil materiale] | ||
*Mogens Weinreich, "Lokalhistorie: Sporvogn først og sidst", Jyllands-Posten 23.6.2004. | *Mogens Weinreich, "Lokalhistorie: Sporvogn først og sidst", Jyllands-Posten 23.6.2004. | ||
*Michael Schrøder, "Jubilæum: I sporvejenes tjeneste", Jyllands-Posten 6.7.2004. | *Michael Schrøder, "Jubilæum: I sporvejenes tjeneste", Jyllands-Posten 6.7.2004. | ||