Aarhus Sporveje: Forskelle mellem versioner
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Aarhus''' elektriske '''Sporveje''' påbegyndte driften 7. juli 1904 på strækningen fra [[Dalgas Avenue]] til [[Trøjborgvej]] | '''Aarhus''' elektriske '''Sporveje''' påbegyndte driften 7. juli 1904 på strækningen fra [[Dalgas Avenue]] til [[Trøjborgvej]]. | ||
Fra Trøjborgvej gik linjen ad [[Skovvejen]], over [[Østbanetorvet]], ad [[Knudrisgade]], [[Nørregade]], [[Guldsmedgade]], over [[Lille Torv]], [[Store Torv]] og [[Skt. Clemens Bro]], videre ad [[Søndergade]] og [[Ryesgade]] til [[Banegårdsgade]]. Herfra fortsatte linjen over [[Bruuns Bro]], over [[Skt. Pauls Kirkeplads]] og ad [[Hans Broges Gade]] til Dalgas Avenue. Remisen var beliggende ved endestationen på Dalgas Avenue. | |||
Hele strækningen var enkeltsporet indtil 1908, med i alt 9 vigespor, hvor sporvognene kunne passere hinanden. Det betød, at der blev kørt både nord-syd og syd-nord på samme spor. | |||
=== Organisering === | |||
Aarhus Sporveje var en privat virksomhed indtil det blev overtaget af [[Aarhus Kommune]] den 1. januar 1928, som følge af opsigelse af overenskomst. | Aarhus Sporveje var en privat virksomhed indtil det blev overtaget af [[Aarhus Kommune]] den 1. januar 1928, som følge af opsigelse af overenskomst. | ||
| Linje 7: | Linje 12: | ||
Først efter indførelsen af den såkaldte magistratordning den 1. oktober 1950 kom sporvejene til at høre ind under magistratens 5. afdeling. | Først efter indførelsen af den såkaldte magistratordning den 1. oktober 1950 kom sporvejene til at høre ind under magistratens 5. afdeling. | ||
== Baggrund == | === Baggrund === | ||
[[Aarhus Byråd]] havde et år tidligere, den 16. maj 1903, erhvervet sig eneretsbevilling til koncessionen til aktieselskabet, [[Aarhus Elektriske Sporvej]], der den 7. juli 1904 påbegyndte driften på den 4,35 kilometer ensporede lange strækning fra [[Dalgas Avenue]] gennem Strøget og [[Skovvejen]] til [[Trøjborgvej]]. | |||
== Aarhus Sporveje i AarhusArkivet == | |||
[ | {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=109257 Se arkivalier omhandlende Aarhus Sporveje i AarhusArkivet]}} | ||
== | == Litteratur & kilder == | ||
* Århus Kommunalhåndbog 1951 | * Århus Kommunalhåndbog 1951 | ||
Versionen fra 15. feb. 2023, 10:15
Aarhus elektriske Sporveje påbegyndte driften 7. juli 1904 på strækningen fra Dalgas Avenue til Trøjborgvej.
Fra Trøjborgvej gik linjen ad Skovvejen, over Østbanetorvet, ad Knudrisgade, Nørregade, Guldsmedgade, over Lille Torv, Store Torv og Skt. Clemens Bro, videre ad Søndergade og Ryesgade til Banegårdsgade. Herfra fortsatte linjen over Bruuns Bro, over Skt. Pauls Kirkeplads og ad Hans Broges Gade til Dalgas Avenue. Remisen var beliggende ved endestationen på Dalgas Avenue.
Hele strækningen var enkeltsporet indtil 1908, med i alt 9 vigespor, hvor sporvognene kunne passere hinanden. Det betød, at der blev kørt både nord-syd og syd-nord på samme spor.
Organisering
Aarhus Sporveje var en privat virksomhed indtil det blev overtaget af Aarhus Kommune den 1. januar 1928, som følge af opsigelse af overenskomst.
Sporvejene underlagdes som kommunal institution et udvalg af Aarhus Byråd. Først brolægningsudvalget og siden udvalget for belysningsvæsenet og sporvejene.
Først efter indførelsen af den såkaldte magistratordning den 1. oktober 1950 kom sporvejene til at høre ind under magistratens 5. afdeling.
Baggrund
Aarhus Byråd havde et år tidligere, den 16. maj 1903, erhvervet sig eneretsbevilling til koncessionen til aktieselskabet, Aarhus Elektriske Sporvej, der den 7. juli 1904 påbegyndte driften på den 4,35 kilometer ensporede lange strækning fra Dalgas Avenue gennem Strøget og Skovvejen til Trøjborgvej.
Aarhus Sporveje i AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur & kilder
- Århus Kommunalhåndbog 1951
