Inger Helga Pedersen: Forskelle mellem versioner

m
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
mNo edit summary
 
(5 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist)
Linje 5: Linje 5:
I 1945 rejste Helga Pedersen til New York hvor hun tog uddannelse på Columbia University. Mens hun studerede her fik hun interesse for internationalt samarbejde og spørgsmålet om kvinders stilling i samfundet. Fra 1949-1950 var Helga Pedersen formand for Danske Kvinders Nationalråd og deltog i FNs Commission on the Status of Women. Helga Pedersen var også medlem af UNESCOs generalforsamling og var forman for den danske deligation fra 1962-1974.  
I 1945 rejste Helga Pedersen til New York hvor hun tog uddannelse på Columbia University. Mens hun studerede her fik hun interesse for internationalt samarbejde og spørgsmålet om kvinders stilling i samfundet. Fra 1949-1950 var Helga Pedersen formand for Danske Kvinders Nationalråd og deltog i FNs Commission on the Status of Women. Helga Pedersen var også medlem af UNESCOs generalforsamling og var forman for den danske deligation fra 1962-1974.  


Helga Pedersen var justitsminister i Erik Eriksens regering fra 1950-1953. Hun var ikke tilknyttet noget parti mens hun arbejde som minister. For at hun ville overtage justitsministerposten havde hun et krav om at dødsstraf skulle afskaffes.  Dette gav nogle problemer i forbindelse med retsopgøret efter [[Anden Verdenskrig]]. Hun arbejde blandt andet for at få indført kvindelig arvefølge til tronen, fik gennemført at strafbare forhold ikke gjorde at man tabte sine borgerlige rettigheder og fik ændret så kvinder kunne få tildelt ordner og ikke kun medaljer som tidligere havde været gældende.  
Helga Pedersen var justitsminister i Erik Eriksens regering fra 1950-1953. Hun var ikke tilknyttet noget parti mens hun arbejde som minister. For at hun ville overtage justitsministerposten havde hun et krav om at dødsstraf skulle afskaffes.  Dette gav nogle problemer i forbindelse med retsopgøret efter [[Anden Verdenskrig i Aarhus|2. Verdenskrig]]. Hun arbejde blandt andet for at få indført kvindelig arvefølge til tronen, fik gennemført at strafbare forhold ikke gjorde at man tabte sine borgerlige rettigheder og fik ændret så kvinder kunne få tildelt ordner og ikke kun medaljer som tidligere havde været gældende.  


Helga Pedersen blev i 1953 valgt ind i [[Folketinget]] for [[Venstre]], men gik af som minister, Hun sad i Folketinget frem til 1964, hvor hun blev udnævnt til højesteretsdommer. I Venstre fungerede hun som ordføre for juridiske sager. Hun arbejde også for at beskytte forfattere og kunstnerrettigheder som var med i oprettelsen af Statens Kunstfond.  
Helga Pedersen blev i 1953 valgt ind i Folketinget for [[Venstre]], men gik af som minister, Hun sad i Folketinget frem til 1964, hvor hun blev udnævnt til højesteretsdommer. I Venstre fungerede hun som ordføre for juridiske sager. Hun arbejde også for at beskytte forfattere og kunstnerrettigheder som var med i oprettelsen af Statens Kunstfond.  


Fra 1947-1978 arbejde Helga Pedersen som konstitueret dommer i Østre Landsret. Herefter blev hun ansat i Byretten i København frem til 1956, med undtagelse af den periode hvor hun var justitsminister. Mellem 1950-64 arbejdede hun igen i Østre Landsret og i 1964 blev hun højesteretsdommer.  I 1971 blev Helga Pedersen den første kvindelige dommer ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg. Dette hverv forblev hun i til sin død i 1980.
Fra 1947-1978 arbejde Helga Pedersen som konstitueret dommer i Østre Landsret. Herefter blev hun ansat i Byretten i København frem til 1956, med undtagelse af den periode hvor hun var justitsminister. Mellem 1950-64 arbejdede hun igen i Østre Landsret og i 1964 blev hun højesteretsdommer.  I 1971 blev Helga Pedersen den første kvindelige dommer ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg. Dette hverv forblev hun i til sin død i 1980.


i 2009 blev det besluttet et der skulle opkaldes en vej efter Helga Pedersen. Denne ligger i dag i [[Aarhus Ø]]: Helga Pedersens Gade.
i 2009 blev det besluttet et der skulle opkaldes en vej efter Helga Pedersen. Denne ligger i dag i [[Aarhus Ø]]: [[Helga Pedersens Gade]].


== Kilder: ==  
== Kilder: ==  
Linje 22: Linje 22:
[[Kategori: Lovgivning & jura]]
[[Kategori: Lovgivning & jura]]
Gader & veje
Gader & veje
[[Kategori: Gader & veje]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]