10.897
redigeringer
Erik Rosenkrantz (1612-1681): Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| (2 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 7: | Linje 7: | ||
Søn af [[Holger Rosenkrantz (1574-1642)]] til Rosenholm og Sophie Brahe (1578-1646). Hans søster, Beate Rosenkrantz (1608-1647), havde været gift med den tidligere stiftamtmand [[Henrik Thott (1606-1675)]]. | Søn af [[Holger Rosenkrantz (1574-1642)]] til Rosenholm og Sophie Brahe (1578-1646). Hans søster, Beate Rosenkrantz (1608-1647), havde været gift med den tidligere stiftamtmand [[Henrik Thott (1606-1675)]]. | ||
Gift første gang 17. november 1644 i Viborg Domkirke med Margrethe Skeel (1626-1647), datter af | Gift første gang 17. november 1644 i Viborg Domkirke med Margrethe Skeel (1626-1647), datter af [[Albret Skeel (1572-1639)]] til Hegnet og Fussingø og hustru Berte Nielsdatter Friis.<br>Gift anden gang 3. juni 1649 i København Mette Rosenkrantz (1632-1665), datter af Palle Rosenkrantz til Krænkerup og hustru Lisbeth Lunge.<br>Gift tredje gang 11. oktober 1666 i Vemmetofte Kloster med Margrethe Krabbe (1640-1716), datter af Iver Krabbe til Jordberg og Karen Marsvin. Margrethe Krabbe var enke efter Bjørn Ulfeld til Raabeløv. | ||
Med sine hustruer fik Erik Rosenkrantz i alt 14 børn; ét med den første, ni med den anden og fire med den tredje. | Med sine hustruer fik Erik Rosenkrantz i alt 14 børn; ét med den første, ni med den anden og fire med den tredje. | ||
| Linje 15: | Linje 15: | ||
I al travlheden blev Erik Rosenkrantz også stiftsbefalingsmand over [[Aarhus Stift]] i 1651, men tog allerede i 1652 med Peder Reedtz til England i en diplomatisk sendelse. Efter han kom tilbage blev han i 1657 landkommissær på Lolland, og i 1657-1660 var han lensmand på [[Aarhusgaard Len|Aarhusgaard]] samt igen stiftsbefalingsmand over Aarhus Stift. I 1660-1662 var han lensmand på Kalø. | I al travlheden blev Erik Rosenkrantz også stiftsbefalingsmand over [[Aarhus Stift]] i 1651, men tog allerede i 1652 med Peder Reedtz til England i en diplomatisk sendelse. Efter han kom tilbage blev han i 1657 landkommissær på Lolland, og i 1657-1660 var han lensmand på [[Aarhusgaard Len|Aarhusgaard]] samt igen stiftsbefalingsmand over Aarhus Stift. I 1660-1662 var han lensmand på Kalø. | ||
Et år efter Enevælden blev indført 1660, og de danske len blev til amter, blev Erik Rosenkrantz i 1661 stiftamtmand i Aarhus og amtmand over Kalø og [[Stjernholm Amt | Et år efter Enevælden blev indført 1660, og de danske len blev til amter, blev Erik Rosenkrantz i 1661 stiftamtmand i Aarhus og amtmand over [[Kalø Amt]] og [[Stjernholm Amt]]. Han blev afskediget i 1666, hvorefter han i 1673 blev etatsråd og assessor i Statskollegiet og Højesteret. | ||
I 1675 blev han genindsat som stiftamtmand over Aarhus Stift og blev amtmand over [[Havreballegaard Amt|Havreballegaard]], Kalø og [[Stjernholm Amt|Stjernholm]] amter samt gehejmeråd. Denne gang blev han siddende på posten frem til sin død i 1681. | I 1675 blev han genindsat som stiftamtmand over Aarhus Stift og blev amtmand over [[Havreballegaard Amt|Havreballegaard]], [[Kalø Amt|Kalø]] og [[Stjernholm Amt|Stjernholm]] amter samt gehejmeråd. Denne gang blev han siddende på posten frem til sin død i 1681. | ||
===Se også=== | ===Se også=== | ||