Fredensvang: Forskelle mellem versioner

← Forrige ændring

Fredensvang (vis kildekode)

Versionen fra 12. jan. 2023, 16:32

477 bytes tilføjet , 12. januar 2023

m

ingen redigeringsopsummering

Phillip Stadsarkivet

Grænsesnitadministratorer, Administratorer

9.515

redigeringer

@@ Linje 5: / Linje 5: @@
 Fredensvang hørte indtil den store [[Kommunalreformen i 1970|kommunesammenlægning]] i 1970 under [[Viby Kommune]]. Hvor Fredens Sogn kun har godt 60 år på bagen, er Fredensvang lidt ældre. Villaerne i kvarteret er primært bygget på den tidligere [[Fredensgaard]]s jorder.
-===[[Fredensgaard]]===
+=== Fredensgaard ===
-Fredensgaard blev formentlig opført i 1795, hvor gården blev udflyttet inde fra landsbyen. Af ejere af gården kan blandt andet nævnes Niels Nielsen, der var ejer i 1816 og i 1845 solgte den videre til N.M. Friis. I marts 1872 var gården inkl. inventar og besætning ved at gå på auktion efter begæring fra Friis. I auktionsopslaget kan man blandt andet læse, at besætningen bestod af to arbejdsheste, 12 kreaturer, hvoraf seks var kælvekøer, otte får, en vædder, en fjedervogn, to agerstole, vogne, plove, harver, en tromle og seletøj. Auktionen blev dog udskudt, og gården skiftede først ejer året efter, hvor tømmerhandler [[Harald Jens Andreas Jørgensen (1828-1901)|Harald Jørgensen]] købte Fredensgaard. Jørgensen var en dygtig tømmerhandler, der var med til at lægge grunden for [[Stark]]- og [[SILVAN]]-kæderne.
+Fredensgaard blev formentlig opført i 1795, hvor gården blev udflyttet inde fra landsbyen. Af ejere af gården kan blandt andet nævnes Niels Nielsen, der var ejer i 1816 og i 1845 solgte den videre til N.M. Friis. I marts 1872 var gården inkl. inventar og besætning ved at gå på auktion efter begæring fra Friis. I auktionsopslaget kan man blandt andet læse, at besætningen bestod af to arbejdsheste, 12 kreaturer, hvoraf seks var kælvekøer, otte får, en vædder, en fjedervogn, to agerstole, vogne, plove, harver, en tromle og seletøj. Auktionen blev dog udskudt, og gården skiftede først ejer året efter, hvor tømmerhandler [[Harald Jens Andreas Jørgensen (1828-1901)|Harald Jørgensen]] købte Fredensgaard. Jørgensen var en dygtig tømmerhandler, der var med til at lægge grunden for [[Stark]]- og [[Silvan]]-kæderne.
 På Fredensgaard stod Jørgensen blandt andet bag opførelsen af en flot ny hovedbygning. Som arkitekt hyrede han den velrenommerede [[Carl Christian Eduard Lange (1828-1900)|Carl Lange]], der inde i Aarhus stod bag tegningerne til både [[Vester Alle Kaserne|kasernen ved Vester Allé]] og [[Høegh-Guldbergs Gades kaserne|kasernen i Høegh-Guldbergs Gade]] samt det smukke [[Wormhus]] ved [[Skt. Clemens Bro]] og [[Christiansgades Skole|pigeskolen]] ved [[Christiansgade]], hvor Ældresagen i dag holder til. Fredensgaards nye hovedbygningen var opført med 1½ etage med høj kælder. Gårdens jorde omfattede mange matrikelnumre, hvilket vidner om betydelige opkøb af markjorder gennem årene.
@@ Linje 45: / Linje 45: @@
 ==Kilder og Litteratur==
 * Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
+* Fredensvang i ord og billeder. HB Grafisk. 1992
 * "Stednavne i Viby", Tove Glud Rasmussen, artikel i Vibybogen 2010, Viby lokalhistoriske Forening.
+* "Fredens Tårn", Kurt Boch Andersen, artikel i Vibybogen 2018, Viby lokalhistoriske Forening.
 * Viby Sogns Historie I. August F. Schmidt. Viby Kommune, 1942.
 * Århus Stiftstidende: 22.03.1921, 23.12.1924
+* Aarhus Stiftstidende. Vandtårn uden vand. 21-01-1989.
+* Aarhus Stiftstidende. Rådkvinde ærgrer sig over salg af vandtårn. 10-3-1991.
+* [https://aarhuspanorama.dk/toerlagt-vandtaarn-forvandlet-til-arkitektonisk-perle/ Aarhus Panorama 19.11.2021]
+* [https://www.aarhusarkivet.dk/search?collection=201 Preben Rasmussens Samling].
 [[Kategori: Gader & veje]]