10.897
redigeringer
Lyngby: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
No edit summary |
||
| (16 mellemliggende versioner af 5 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
<div class="tright">{{#display_map: | |||
56.170457779064776, 10.041977368781087~[[Lyngby]]; | |||
|width=378 | |||
|height=200 | |||
|zoom=14 | |||
|center=56.170457779064776, 10.041977368781087 | |||
|align=right | |||
}}</div> | |||
'''Lyngby''' er en landsby i [[Aarhus Kommune]], der ligger i det selvstændige sogn [[Lyngby Sogn]]. Byen hørte i perioden 1842-1970 til [[Borum-Lyngby Kommune|Borum-Lyngby Sognekommune]]. | |||
== Historie == | == Historie == | ||
| Linje 7: | Linje 16: | ||
==== Lyngby Kirke ==== | ==== Lyngby Kirke ==== | ||
De ældste dele af Lyngby Kirke, kor og skib, er opført i romansk stil af granitkvadre i første halvdel af 1100-tallet. | De ældste dele af [[Lyngby Kirke]], kor og skib, er opført i romansk stil af granitkvadre i første halvdel af 1100-tallet. Lyngby Kirke hørte før reformationen, ligesom resten af landsbyen, under nonneklosteret Ring Kloster ved Skanderborg. Kirken blev afstået til [[Otte Skeel (1605-1644)]] i 1694 og året efter til Thyge Jespersen til Mattrup, som i 1697 afhændede kirken til [[Johan Arentsen Althalt (1635-1728)]] til [[Lyngbygård]]. Kirken overgik til selveje i 1927 og blev anneks til Borum i Framlev Sogn. | ||
==== Byen ==== | ==== Byen ==== | ||
Tiden før 1800 afspejler sig i Lyngbys struktur. Byen havde omkring det tidspunkt 6 gårde og et lignende antal huse. Der var strukturen blevet ret åben, idet der var forsvundet mindst 5 gårde til oprettelse af Lyngbygård omkring 1580. Lyngbygårds mark har optaget omkring halvdelen af den oprindelige Lyngby bymark, samtidigt med at bebyggelsen er blevet reduceret tilsvarende. Udflytningen begyndte tidligt og har tidsmæssigt været jævnt fordelt. Den hidtil sidste er flytningen af Damgård efter den ene af brandene omkring 1920. Glamhøjgård, Glamhøjvej 2, ophørte med at fungere som landbrug, efter at bygninger og jord adskiltes sidst i 60'erne, og jorden lagdes under Jensgård, en gårdparcel af Damgård. Parceller igen har i øvrigt været meget beskeden, stort set indskrænket til udstykning af 5 statshusejendomme fra Kildebækgård i begyndelsen af århundredet. | Tiden før 1800 afspejler sig i Lyngbys struktur. Byen havde omkring det tidspunkt 6 gårde og et lignende antal huse. Der var strukturen blevet ret åben, idet der var forsvundet mindst 5 gårde til oprettelse af Lyngbygård omkring 1580. Lyngbygårds mark har optaget omkring halvdelen af den oprindelige Lyngby bymark, samtidigt med at bebyggelsen er blevet reduceret tilsvarende. Udflytningen begyndte tidligt og har tidsmæssigt været jævnt fordelt. Den hidtil sidste er flytningen af Damgård efter den ene af brandene omkring 1920. Glamhøjgård, Glamhøjvej 2, ophørte med at fungere som landbrug, efter at bygninger og jord adskiltes sidst i 60'erne, og jorden lagdes under Jensgård, en gårdparcel af Damgård. Parceller igen har i øvrigt været meget beskeden, stort set indskrænket til udstykning af 5 statshusejendomme fra Kildebækgård i begyndelsen af århundredet. | ||
[[Fil:DSC 8167--Lyngby.jpg|350px|thumb|left|Lyngbygårdsvej 36. Det røde bindingsværkshus er oprindeligt et husmandssted med en lod i den nordlige del af bymarken. Foto: Ib Nicolajsen, 2018.]] | |||
== Landsbybeskrivelse i Kommuneatlas, 1997 == | |||
''Følgende beskrivelse er citeret fra [[Århus Kommuneatlas]].'' | |||
Lyngby ligger ved foden af et nord-sydgående bakkedrag, der kulminerer ved Glamhøj sydøst for byen, hvorfra der er vidt udsyn over bebyggelsen og landskabet. Vest for landsbyen ligger Lyngbygårds store, åbne herregårdsmarker. Byens profil er kendetegnet af den tætte kirke med den lille tagrytter, der ligger smukt ud til det åbne landskab mod vest. | |||
Lyngby kendes tilbage til første halvdel af 1300-årene, hvor den benævnes som Liungby. Byen er en slynget vejby, og den tidligere gård- og husbebyggelse lå langs Lyngbygårdvej og Glamhøjvej. | |||
I sidste halvdel af dette århundrede har byen udviklet sig med enkelte parcelhuse i såvel byens yderkanter som inden for den oprindelige bydannelses område. | |||
Lyngby er karakteriseret af et blandet bebyggelsesforløb, der ligger langs den let slyngede Lyngbygårdsvej. Bebyggelsen domineres af den lille kirke, der ligger let fremskudt i gadelinjen, så der dannes en række varierede kig mod kirken fra både nord og syd. Øst for kirken ligger to af de ældre bindingsværksbygninger samt en smuk landbrugsbygning fra tiden omkring 1900. Kirken og de lave huse danner en tæt helhed, der åbner sig mod syd i en smuk udsigt over de flade marker mod vest. | |||
Langs den kraftigt stigende Glamhøjvej er der ligeledes et smukt forløb, hvor to lave bindingsværkshuse danner en smuk afslutning. | |||
Den bevarede del af den ældre bebyggelse og de landskabelige kvaliteter udgør en bevaringsværdig helhed med rumlige og kulturhistoriske kvaliteter, som man fortsat bør værne om. | |||
== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 == | == Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 == | ||
Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974]]. | ''Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974]].'' | ||
==== Klassificering: ==== | ==== Klassificering: ==== | ||
| Linje 21: | Linje 47: | ||
==== Geografi og bevoksning: ==== | ==== Geografi og bevoksning: ==== | ||
Lyngby ligger ved vestfoden af et lille | Lyngby ligger ved vestfoden af et lille nordvest-sydøstligt orienteret bakkedrag, der når den største højde i Glamhøj umiddelbart syd for indkørslen til byen fra øst. Herfra er der fortrinlig udsigt ned over Lyngby, over hvis tage og træer det karakteristiske lille kirkespir hæver sig. Ved den nordlige indkørsel passerer vejen den lille, men markante dal, ad hvilken Kildebæk afvander de lavtliggende områder nordøst for byen. Dette sted har været den foretrukne lokalitet for det beskedne byggeri, der har fundet sted efter krigen. Fra betydelige dele af byen er der udsigt til åben mark, mod vest over Lyngbygårds store flader til skovbræmmen omkring Lyngbygård Å. | ||
Beplantningen er som helhed ret ringe med kun enkelte trægrupper i tilknytning til bygninger og kirkegården. Mod vest findes et mindre skovområde i tilknytning til [[Lyngbygård]]. | |||
==== Bygninger og erhverv: ==== | ==== Bygninger og erhverv: ==== | ||
| Linje 51: | Linje 76: | ||
Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet. | Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet. | ||
Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv. | Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv. | ||
== Lyngby på AarhusArkivet == | |||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=107681 Lyngby]}} | |||
== Litteratur og kilder: == | == Litteratur og kilder: == | ||
Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet. | * Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet. | ||
* Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv. | |||
Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv. | * Danmarks Kirker, Århus Amt, 3. bind. | ||
* http://www.borum-lyngby.dk/ | |||
Danmarks Kirker, Århus Amt, 3. bind. | * https://digdag.dk/ | ||
* Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler | |||
http://www.borum-lyngby.dk/ | * Kommuneatlas Århus 1. Byens og landsbyernes bevaringsværdier. 1997. | ||
Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler | |||
[[Kategori: Byer & bydele]] | [[Kategori: Byer & bydele]] | ||