12.027
redigeringer
Grønlænderhuset: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
Laura B. (diskussion | bidrag) No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
== Grønlænderhuset: Dalgas Avenue 52 == | === Grønlænderhuset: Dalgas Avenue 52 === | ||
Når man står foran havelågen til ejendommen [[Dalgas Avenue 52]], møder man et skilt med budskabet ”Kalaallit Illuat”. | Når man står foran havelågen til ejendommen [[Dalgas Avenue 52]], møder man et skilt med budskabet ”Kalaallit Illuat”. | ||
| Linje 9: | Linje 9: | ||
Også det såkaldte ”Grønlandsministerium” og Grønlænderforeningen Kajak har bidraget til at huset kunne blive oprettet. | Også det såkaldte ”Grønlandsministerium” og Grønlænderforeningen Kajak har bidraget til at huset kunne blive oprettet. | ||
== Grønlandske borgere i Danmark i historisk sammenhæng == | === Grønlandske borgere i Danmark i historisk sammenhæng === | ||
Efter afslutningen på 2. verdenskrig optrappede de danske myndigheder deres planer for at udvikle Grønland. | Efter afslutningen på 2. verdenskrig optrappede de danske myndigheder deres planer for at udvikle Grønland. | ||
| Linje 17: | Linje 17: | ||
Ifølge Grønlænderhusets ene forstander, [[Ejvin Bavnbek]], var pointen med huset, dels at undgå at grønlændere blev udstødt i mødet med det danske samfund og dels skabe et frirum på grønlænderes præmisser, hvor de kunne have socialt samvær blandt deres egne. | Ifølge Grønlænderhusets ene forstander, [[Ejvin Bavnbek]], var pointen med huset, dels at undgå at grønlændere blev udstødt i mødet med det danske samfund og dels skabe et frirum på grønlænderes præmisser, hvor de kunne have socialt samvær blandt deres egne. | ||
== Forstander Bavnbeks fortid på Grønland og starten på et kærlighedsforhold == | === Forstander Bavnbeks fortid på Grønland og starten på et kærlighedsforhold === | ||
Ejvin Bavnbek var uddannet maskinarbejder. Det var i den sammenhæng at han i 50´erne opholdt sig i sydgrønlandske Ivigtut. Opholdet var, skulle det vise sig, begyndelsen på et langvarigt kærlighedsforhold til det grønlandske. 15 år senere ville han og konen Inge nemlig hjælpe socialt udsatte grønlandske borgere i Aarhus. | Ejvin Bavnbek var uddannet maskinarbejder. Det var i den sammenhæng at han i 50´erne opholdt sig i sydgrønlandske Ivigtut. Opholdet var, skulle det vise sig, begyndelsen på et langvarigt kærlighedsforhold til det grønlandske. 15 år senere ville han og konen Inge nemlig hjælpe socialt udsatte grønlandske borgere i Aarhus. | ||
| Linje 23: | Linje 23: | ||
Bavnbek-parret afløstes som forstander(e) af eskimologen Svend Kolte, den tidligere forstander på Knud Rasmussens Højskole i Sisimut (Holsteinsborg) (Aarhus Stifttidende 29.10.1987). | Bavnbek-parret afløstes som forstander(e) af eskimologen Svend Kolte, den tidligere forstander på Knud Rasmussens Højskole i Sisimut (Holsteinsborg) (Aarhus Stifttidende 29.10.1987). | ||
== Grønlænderhusets sociale funktion og grænse for hjælpearbejdet == | === Grønlænderhusets sociale funktion og grænse for hjælpearbejdet === | ||
Lige fra indvielsen af Grønlænderhuset har institutionen haft en social funktion – at være et roligt startsted for unge grønlændere med henblik på udslusning i det danske samfund udfra et ønske om at undgå fænomenet ”sociale tabere” (Amtsavisen 29.12.1981). | Lige fra indvielsen af Grønlænderhuset har institutionen haft en social funktion – at være et roligt startsted for unge grønlændere med henblik på udslusning i det danske samfund udfra et ønske om at undgå fænomenet ”sociale tabere” (Amtsavisen 29.12.1981). | ||
| Linje 40: | Linje 40: | ||
Grønlænderhuset havde imidlertid en kompetencemæssig grænse for sit sociale arbejde, hvilket forstander Bavnbek i et avis interview er inde på: ”Hvis grønlændere i nød henvender sig, taler vi naturligvis med dem og forsøger at finde frem til problem-årsagen, men som regel ønsker de ikke at diskutere netop det punkt. Desværre er vi ikke selv i stand til at sætte hjælpeforanstaltninger i gang (Amtsavisen 29.12. 1981”. | Grønlænderhuset havde imidlertid en kompetencemæssig grænse for sit sociale arbejde, hvilket forstander Bavnbek i et avis interview er inde på: ”Hvis grønlændere i nød henvender sig, taler vi naturligvis med dem og forsøger at finde frem til problem-årsagen, men som regel ønsker de ikke at diskutere netop det punkt. Desværre er vi ikke selv i stand til at sætte hjælpeforanstaltninger i gang (Amtsavisen 29.12. 1981”. | ||
== En ramme for foredrag om Grønland == | === En ramme for foredrag om Grønland === | ||
Umiddelbart efter indvielsen indledte Grønlænderhuset og AOF et samarbejde med henblik på afholdelse af fælles grønlandsforedrag under titlen: ”Hvad vil politikerne gøre for at forbedre forholdet mellem grønlændere og danskere”. | Umiddelbart efter indvielsen indledte Grønlænderhuset og AOF et samarbejde med henblik på afholdelse af fælles grønlandsforedrag under titlen: ”Hvad vil politikerne gøre for at forbedre forholdet mellem grønlændere og danskere”. | ||