10.897
redigeringer
No edit summary |
No edit summary |
||
Linje 15: | Linje 15: | ||
I 1680'erne var Mejlgade 53 en en del af byfoged [[Christen Lauridsen (-1683)|Christen Lauritsens]] gård, der var opdelt ''"i tuinde Waaninger med Hauge derhos, er bortleyede."'' Det vil sige, at gården var opdelt i to beboelsesejendomme med have, og at de blev lejet ud. Hvem, lejerne var, vides dog ikke. Gården tæt på [[Borrebækken]], som må have forsynet undergrunden og - dermed adressens haver - med vand. | I 1680'erne var Mejlgade 53 en en del af byfoged [[Christen Lauridsen (-1683)|Christen Lauritsens]] gård, der var opdelt ''"i tuinde Waaninger med Hauge derhos, er bortleyede."'' Det vil sige, at gården var opdelt i to beboelsesejendomme med have, og at de blev lejet ud. Hvem, lejerne var, vides dog ikke. Gården tæt på [[Borrebækken]], som må have forsynet undergrunden og - dermed adressens haver - med vand. | ||
I 1760'erne var Mejlgade 53 ejet af klejnsmed Søren Nielsen og i 1770'erne til 1800'erne af klejnsmed Christen Danielsen. Sidstnævnte boede selv i den ene del af gården, mens en anden familie lejede sig ind i den anden del. I 1787 kan man se, at | I 1760'erne var Mejlgade 53 ejet af klejnsmed Søren Nielsen og i 1770'erne til 1800'erne af klejnsmed Christen Danielsen. Sidstnævnte boede selv i den ene del af gården, mens en anden familie lejede sig ind i den anden del. I 1787 kan man se, at Danielsens egen husstand bestod af ham selv, hans hustru og hans niece på 15 år, der var "antaget til opdragelse". Hos dem boede også en indkvarteret sergent med sin hustru samt en indkvarteret musketer med sin hustru og tre sønner. Den anden familie bestod af musikantsvend Jens Henr. Düring, hans hustru og datter. | ||
På et tidspunkt mellem 1801 og 1811 faldt gården ud af Christen Danielsens eje og kom i stedet til at tilhøre kobbersmed Svantemann | Kort før år 1800 fik Christen Danielsen tilsyneladende opført et nyt bindingsværksforhus, som er den bygning, der stadig står på adressen i dag. I 1801 var Christen Danielsen dog flyttet fra adressen, selvom han stadig ejede den. Dette år ses to nye husstande boende i hver deres del af gården på adressen, navnlig Maren Hansdatter og drejer Anders Hansen Jelling. Maren Hansdatter var en 51-årig enke, der boede sammen med sin 9-årige plejedatter og to familier, hvoraf den ene bestod af en fattig enke og hendes to ugifte, voksne børn, og den anden en indkvarteret soldat ved det jyske infanteri med han kone og datter. Anders Hansen Jellings husstand bestod kun af ham selv, hans kone og to døtre samt en læredreng. | ||
===Vognmandsforretning=== | |||
På et tidspunkt mellem 1801 og 1811 faldt gården ud af Christen Danielsens eje og kom i stedet til at tilhøre kobbersmed Svantemann. Inden 1817 afhændede han den til vognmand Peder Jørgensen, der efter alt at dømme opbyggede sig en god vognmandsforretning på adressen. I folketællingen fra 1834 ses han boende der med sin hustru og deres seks børn, en plejesøn og to tjenestekarle. I 1840 havde Peder Jørgensen ændret stilling til "hyrekusk". Han var blevet enke og boede på adressen med to døtre, to sønner, der arbejdede for ham som tjenestekarle, samt to almindelige tjenestekarle, to tjenestepiger og en vognmand, der ligeledes arbejdede for ham. Det tyder altså på, at hans virksomhed på dette tidspunkt havde fået en anseelig størrelse. Udover ovennævnte personer boede på adressen også en enkedame med hendes plejesøn samt skomager Chresten Fløistrup med familie og to skomagerlærlinge. | |||
I 1845 flyttede skrædder Lauritz Høltzermann ind i den ene del af gården, mens Peder Jørgensen blev boende i den anden. Mellem 1850 og 1855 blev gården solgt til Søren Pellegaards enke, hvorefter den overgik til vognmand Søren Peter Meyer. I mellemtiden var det kommet en ny lejer i gården, nemlig skræddermester Claus Lauritzen Holtzemann, der formodentlig var Lauritz Høltzermanns søn. | |||
I midten af 1850'erne døde Søren Peter Meyer, og hans enke overtog ejerskabet af gården. Hun fik den ombygget i 1856, så forhusets facade til gaden og nordgavl blev sat i grundmur. Hun afhændede dog gården forholdsvist hurtigt til en formodet slægtning, Christen Nielsen Meyer. På dette tidspunkt var den tidligere lejer flyttet ud, og en del af gården blev nu udlejet til vævermester Johan Møller. | I midten af 1850'erne døde Søren Peter Meyer, og hans enke overtog ejerskabet af gården. Hun fik den ombygget i 1856, så forhusets facade til gaden og nordgavl blev sat i grundmur. Hun afhændede dog gården forholdsvist hurtigt til en formodet slægtning, Christen Nielsen Meyer. På dette tidspunkt var den tidligere lejer flyttet ud, og en del af gården blev nu udlejet til vævermester Johan Møller. | ||
Linje 50: | Linje 55: | ||
*Sejrs sedler, 1898-02-04, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000063466 | *Sejrs sedler, 1898-02-04, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000063466 | ||
*Sejrs sedler, 1907-03-27, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000063476 | *Sejrs sedler, 1907-03-27, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000063476 | ||
*Dansk Demografisk Database, Folketællinger, Simpel søgning, https://www.ddd.dda.dk/soeg_person_enkel.asp, Aarhus Amt, søgeord: "Christen Danielsen" og "Jens Henr" (1787), "Maren Hansdatter" og "Anders Hansen Jelling" (1801), "Peder Jørgensen" (1834), "Peder Jørgensen" (1840), "Peder Jørgensen" og "Lauritz Høltzermann" (1845). | |||
*Arkivalieronline, Folketællinger, Købstæder 1850, Aarhus Amt, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=6510#6510,147918 |
redigeringer