AarhusWiki

Den Jydske Handelshøjskole: Forskelle mellem versioner

Side Diskussion

Den Jydske Handelshøjskole (vis kildekode)

Versionen fra 17. okt. 2022, 11:31

462 bytes tilføjet ,  17. oktober 2022
m
ingen redigeringsopsummering
mNo edit summary
 
(16 mellemliggende versioner af 9 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
56.145145066094194, 10.204031669887042
<div class="tright">{{#display_map:
56.145145066094194, 10.204031669887042~[[Den Jydske Handelshøjskole]];
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.145145066094194, 10.204031669887042
|align=right
}}</div>
[[Fil:Hans Broges Gade 2 - Den Jydske Handelshøjskole.jpg|450px|thumb|right|Den Jydske Handelshøjskole på Hans Broges Gade 2. Ca. 1906]]
[[Fil:Hans Broges Gade 2 - Den Jydske Handelshøjskole.jpg|450px|thumb|right|Den Jydske Handelshøjskole på Hans Broges Gade 2. Ca. 1906]]


'''Den Jydske Handelshøjskole''', [[Hans Broges Gade 2]], oprettet 9. maj 1905, fra 1958 [[Århus Købmandsskole]]. I 1956 oprettedes [[Handelshøjskolen i Aarhus]] som en selvstændig afdeling, der i 1968 flyttede til de nye bygninger på [[Fulgesangs Allé]] ved [[Ringgaden]] og [[Viborgvej]].
'''Den Jydske Handelshøjskole''', [[Hans Broges Gade 2]], oprettet 9. maj 1905
 
I 1950'erne delt i [[Århus Købmandsskole]] og [[Handelshøjskolen]]. Handelshøjskolen flyttede i 1968 til nye bygninger på [[Fuglesangs Allé]] ved [[Ringgaden]] og [[Viborgvej]]. I dag Handelshøjskolen en del af [[Aarhus Universitet]]. Købmandsskolen blev slået sammen med [[Aarhus Handelsforenings Aftenskole]] og danner i dag grundlaget for [[Aarhus Business College]]


===Oprettelsen===
===Oprettelsen===
Den aarhusianske og jyske handelsstand kan i høj grad tilskrives æren for, at skolen blev rejst. Planerne og initiativet blev lanceret for at ære byens nestor [[Hans Broge]].   
Den aarhusianske og jyske handelsstand kan i høj grad tilskrives æren for, at skolen blev rejst. Planerne og initiativet blev lanceret for at ære byens nestor [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]].   


Byhøvdingen eller Kongen af Jylland. Sådan omtalte man i samtiden den aarhusianske storkøbmand Hans Broge. Karrieren var imponerende. Broge blev født i Grenå, men slog sig ned som købmand i Aarhus i 1847.  
Byhøvdingen eller Kongen af Jylland. Sådan omtalte man i samtiden den aarhusianske storkøbmand Hans Broge. Karrieren var imponerende. Broge blev født i Grenå, men slog sig ned som købmand i Aarhus i 1847.  
Broge fik succes – stor succes endda. Han blev blandt de største i en periode, hvor det var de enkelte, der ragede op over mængden og satte aftryk i tiden. Han opbyggede et imponerende forretningsimperium, var aktiv i politik og et aktiv for flere af datidens væsentligste aarhusianske foreninger. Hans handlinger var med til at bygge det Aarhus, som vi kender i dag.  
Broge fik succes – stor succes endda. Han blev blandt de største i en periode, hvor det var de enkelte, der ragede op over mængden og satte aftryk i tiden. Han opbyggede et imponerende forretningsimperium, var aktiv i politik og et aktiv for flere af datidens væsentligste aarhusianske foreninger. Hans handlinger var med til at bygge det Aarhus, som vi kender i dag.  


Hans Broge var også i samtiden respekteret vidt og bredt for sine bedrifter. I [[Aarhus Handelsforening]] havde formanden [[Frederik Carl Christian Johansen Baune|Johannes Baune]], en anden stor aarhusiansk erhvervsmand, kæmpet for bedre uddannelse til handelsfolket.  
Hans Broge var også i samtiden respekteret vidt og bredt for sine bedrifter. I [[Aarhus Handelsforening]] havde formanden [[Frederik Carl Christian Johansen Baune (1848-1933)|Johannes Baune]], en anden stor aarhusiansk erhvervsmand, kæmpet for bedre uddannelse til handelsfolket.  
En stærkt stigende konkurrence fra det efterhånden mere og mere globaliserede verdensmarked skærpede behovet for mere og bedre viden. Hidtil havde handelsfolket suppleret deres praktiske mesterlæreuddannelse med aftenskolekurser på handelsskolen, men skulle handelsstanden følge med udviklingen, så krævede det investering i videreuddannelsen af de unge handelsmænd.
En stærkt stigende konkurrence fra det efterhånden mere og mere globaliserede verdensmarked skærpede behovet for mere og bedre viden. Hidtil havde handelsfolket suppleret deres praktiske mesterlæreuddannelse med aftenskolekurser på handelsskolen, men skulle handelsstanden følge med udviklingen, så krævede det investering i videreuddannelsen af de unge handelsmænd.
   
   
Linje 24: Linje 35:


===Den oplagte arkitekt===
===Den oplagte arkitekt===
Naturligvis valgte man [[Hack Kampmann]] som arkitekt. Han havde sammen med [[Charles Ambt]] udarbejdet byplanen for Frederiksbjerg, var kongelig bygningsinspektør for Nørrejylland og i øvrigt byens førende arkitekt med mange markante kvalitetsbyggerier bag sig.  
Naturligvis valgte man [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]] som arkitekt. Han havde sammen med [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)|Charles Ambt]] udarbejdet byplanen for Frederiksbjerg, var kongelig bygningsinspektør for Nørrejylland og i øvrigt byens førende arkitekt med mange markante kvalitetsbyggerier bag sig.  
Der var allerede planlagt ganske mange undervisningsinstitutioner i området. [[Aarhus Tekniske Skole]] opførte en stor afdeling på [[Ingerslevs Boulevard]] 7, og [[Skolevæsenet i Aarhus|det kommunale skolevæsen]] byggede i 1900erne både [[Ingerslev Boulevards Skole]] og [[N. J. Fjordsgades Skole]] til det nye kvarters mange børn. En handelshøjskole passede derfor perfekt ind i områdets undervisningsmiljø.  
Der var allerede planlagt ganske mange undervisningsinstitutioner i området. [[Aarhus Tekniske Skole]] opførte en stor afdeling på [[Ingerslevs Boulevard]] 7, og [[Skolevæsenet i Aarhus|det kommunale skolevæsen]] byggede i 1900erne både [[Ingerslevs Boulevards Skole]] og [[N. J. Fjordsgades Skole]] til det nye kvarters mange børn. En handelshøjskole passede derfor perfekt ind i områdets undervisningsmiljø.  
Kampmann tegnede en skole bestående af tre bygninger - én hovedbygning med to sidebygninger til henholdsvis personalebolig og gymnastiksal, som nænsomt blev placeret på den smalle grund.  
Kampmann tegnede en skole bestående af tre bygninger - én hovedbygning med to sidebygninger til henholdsvis personalebolig og gymnastiksal, som nænsomt blev placeret på den smalle grund.  


Med aktiv hjælp fra de aarhusianske rigsdagsmænd, specielt socialdemokraten [[Harald Jensen]], lykkedes det at få staten til at finansiere byggeriet med 50.000 kr. Eneste betingelse var, at der blev stillet en underskudsgaranti for skolens første fem leveår. Den leverede centralorganisationen og Aarhus Handelsforening.
Med aktiv hjælp fra de aarhusianske rigsdagsmænd, specielt socialdemokraten [[Harald Otto Jensen (1851-1925)]], lykkedes det at få staten til at finansiere byggeriet med 50.000 kr. Eneste betingelse var, at der blev stillet en underskudsgaranti for skolens første fem leveår. Den leverede centralorganisationen og Aarhus Handelsforening.


===Konge, prins og spidser===
===Konge, prins og spidser===
Den 9. maj 1905 blev åbningen markeret med pomp og pragt. Alle, der havde været med i arbejdet, eller hvis interesse man ønskede, blev inviteret. Både Kongen af Jylland og Hans Kongelige Højhed Prins Christian, der allerede i to somre havde boet på Marselisborg, var til stede sammen med et stort følge af spidser fra Aarhus og andre jyske byer. Formand Johannes Baune bød velkommen og takkede alle dem, der havde muliggjort realiseringen af skolen. Prins Christian lykønskede derefter Hans Broge og handelsstanden i anledning af skolens tilblivelse.
Den 9. maj 1905 blev åbningen markeret med pomp og pragt. Alle, der havde været med i arbejdet, eller hvis interesse man ønskede, blev inviteret. Både Kongen af Jylland og Hans Kongelige Højhed Prins Christian, der allerede i to somre havde boet på Marselisborg, var til stede sammen med et stort følge af spidser fra Aarhus og andre jyske byer. Formand Johannes Baune bød velkommen og takkede alle dem, der havde muliggjort realiseringen af skolen. Prins Christian lykønskede derefter Hans Broge og handelsstanden i anledning af skolens tilblivelse.
[[Fil:Den Jydske Handelshøjskole 1961.jpg|thumb|right|350px|[[Handelshøjskolen]] er også kendt for andet end sin høje faglighed og de flittige studerende. Festerne har alle dage været populære. Her ses en flok glade studerende forlade rusfesten på Den Jydske Handelshøjskole.]]


Den Jydske Handelshøjskole blev officiel indviet med det formål for øje at tilbyde en fortsættelsesundervisning for unge mennesker, der under deres læretid havde gennemgået den treårige lærlingeskole og bestået afgangsprøven fra denne.  
Den Jydske Handelshøjskole blev officiel indviet med det formål for øje at tilbyde en fortsættelsesundervisning for unge mennesker, der under deres læretid havde gennemgået den treårige lærlingeskole og bestået afgangsprøven fra denne.  
Skolens undervisningsudbud er siden åbningen ændret markant. Til at begynde med var undervisningen opdelt i to afdelinger. Et årskursus med dagundervisning i et eller to fremmedsprog og et halvårligt kursus uden fremmedsprog. I det første skoleår var der 96 elever - 52 på det étårige og 44 på halvårlige kursus. Herefter var elevtallet støt stigende.  
Skolens undervisningsudbud er siden åbningen ændret markant. Til at begynde med var undervisningen opdelt i to afdelinger. Et årskursus med dagundervisning i et eller to fremmedsprog og et halvårligt kursus uden fremmedsprog. I det første skoleår var der 96 elever - 52 på det étårige og 44 på halvårlige kursus. Herefter var elevtallet støt stigende.  
I 1929 blev det i dag kendte toårige kursus til højere handelseksamen (HHX – i dag 3 årigt) oprettet, og skolen blev derved tillige handelsgymnasium.  
I 1929 blev det i dag kendte toårige kursus til højere handelseksamen (HHX – i dag 3 årigt) oprettet, og skolen blev derved tillige handelsgymnasium.  
I 1939 påbegyndtes undervisning til handelshøjskolens diplomprøve (HD), der var tilrettelagt som et fireårigt aftenstudium.  Der blev undervist i regnskabsvæsen og udenrigshandel. Med HD-studiet fik Den Jydske Handelshøjskole status af Handelshøjskole i den forstand som vi kender i dag.  
I 1939 påbegyndtes undervisning til handelshøjskolens diplomprøve (HD), der var tilrettelagt som et fireårigt aftenstudium.  Der blev undervist i regnskabsvæsen og udenrigshandel. Med HD-studiet fik Den Jydske Handelshøjskole status af Handelshøjskole, i den forstand som vi kender i dag.  
I henholdsvis 1951 og 1955 oprettedes det treårige erhvervsøkonomiske dagstudium (HA), og det toårige tresproglige korrespondentstudium. Det var den højeste uddannelse i kommercielt sprog inden translatøreksamen.  
I henholdsvis 1951 og 1955 oprettedes det treårige erhvervsøkonomiske dagstudium (HA), og det toårige tresproglige korrespondentstudium. Det var den højeste uddannelse i kommercielt sprog inden translatøreksamen.  


Efter at Lov om Handelshøjskoler blev vedtaget i 1951, blev skolen spaltet i to. Begge var selvejende institutioner, og i 1955 fik hver sin fundats. Den egentlige handelshøjskole samledes under fællesbetegnelsen Handelshøjskolen i Aarhus, der var undergivet den nævnte lov, mens Den Jydske Handelshøjskole i 1958 tog navneforandring til [[Aarhus Købmandsskole|Købmandsskolen i Aarhus]], idet navnet handelshøjskole kun måtte anvendes af de af handelsministeriet godkendte skoler.  
Efter at Lov om Handelshøjskoler blev vedtaget i 1951, blev skolen spaltet i to. Begge var selvejende institutioner og fik i 1955 hver sin fundats. Den egentlige handelshøjskole samledes under fællesbetegnelsen Handelshøjskolen i Aarhus, der var undergivet den nævnte lov, mens Den Jydske Handelshøjskole i 1958 tog navneforandring til [[Aarhus Købmandsskole|Købmandsskolen i Aarhus]], idet navnet handelshøjskole kun måtte anvendes af de af handelsministeriet godkendte skoler.


===Flyttedag===
===Flyttedag===
Linje 54: Linje 67:
I 1929 oprettedes et to årigt kursus, et handelsgymnasium, hvor der blev undervist efter samme princip som på Niels Brocks Skole i København, som hidtil havde været landets eneste højere handelsskole. Når eleverne havde bestået den højere handelseksamen efter to år kunne de fortsætte undervisningen på universitetet yderligt et år og efter en tillægsprøve blive studenter i nysproglig retning.
I 1929 oprettedes et to årigt kursus, et handelsgymnasium, hvor der blev undervist efter samme princip som på Niels Brocks Skole i København, som hidtil havde været landets eneste højere handelsskole. Når eleverne havde bestået den højere handelseksamen efter to år kunne de fortsætte undervisningen på universitetet yderligt et år og efter en tillægsprøve blive studenter i nysproglig retning.


===Opdelingen===
== Den Jyske Handelshøjskole på Aarhusarkivet ==
I 1939 indledtes undervisningen i Handelsskolernes Diplomprøve (HD), året efter korrespondentstudiet og i 1951 HA-studiet. Med tiden steg ansøgertallene og man fandt det hensigtsmæssigt at foretage en opdeling. 24. januar 1956 oprettedes Handelshøjskolen i Aarhus som en selvstændig afdeling med opgave at drive handelshøjskolevirksomhed. I 1968 flyttede den til nyopførte bygninger på [[Fuglesangs Allé]]. Mens Den Jydske Handelshøjskole i 1958 skiftede navn til [[Århus Købmandsskole]].
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=108951}}


==Kilder==
==Kilder==
Linje 63: Linje 76:


[[Kategori: Undervisning & uddannelse]]
[[Kategori: Undervisning & uddannelse]]
[[kategori: Det 20. århundrede]]
Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/wiki/Speciel:MobileDiff/21955...72977"