Spørring: Forskelle mellem versioner

← Forrige ændring

Spørring (vis kildekode)

Versionen fra 26. sep. 2022, 14:20

3.490 bytes tilføjet , 26. september 2022

m

ingen redigeringsopsummering

Phillip Stadsarkivet

Grænsesnitadministratorer, Administratorer

9.515

redigeringer

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-Landsby i [[Aarhus Kommune]].
+<div class="tright">{{#display_map:
-Spørring af: 1306 Spyrind, 1439 Spørynge.
+.29857257355977, 10.145776827293046~[[Spørring]];
+|width=378
+|height=200
+|zoom=14
+|center=56.29857257355977, 10.145776827293046
+|align=right
+}}</div>
+[[Fil:Spørring gummifabrik.jpg|350px|thumb|right|Gummifabrikants Kaj Digmanns fabrik på det gamle Spørring Mejeri. Den gamle mejeribygning ses i landsbyen. Foto: Jørn Timm  1968]]
+'''Spørring''' er en landsby i [[Aarhus Kommune]], som ligger i [[Spørring Sogn]], [[Aarhus Nordre Provsti]] og [[Aarhus Stift]]. Byen hørte i perioden 1842-1967 til [[Grundfør-Spørring Sognekommune]] og 1967-1970 til [[Trige Kommune|Trige Sognekommune]], hvorefter den blev en del af Aarhus Kommune.
+Spørring gik tidligere under navnene: 1306 Spyrind, 1439 Spørynge.
 == Historie ==
@@ Linje 6: / Linje 18: @@
 Efter udskiftningen og bøndernes overgang til selveje var der i midten af 1800-tallet sket en fremgang for landsbyen; 325 indbyggere og ejendomme der fordelte sig på 28 gårde, 10 husmandsbrug, 14 huse, en kro og en skole. De lokale håndværkere talte både smed, tømrer, snedker og sadelmager og i 1867 blev der opført en vandmølle ved Nibæk.
+Spørrings placering som trafikknudepunkt mod Randers har givet byen mange håndværkere og handlende. Byen havde da også tidligt en privilegeret kro/gæstgiveri, fordi de rejsende måtte gennem Spørring for at komme over åen gennem et vadested i  landsbyen.
 Sidst i 1800-tallet blev mange gårde udflyttet. Udflytningen blev forstærket af branden i 1872, hvor 6 gårde og 2 huse udbrændte. [[Bogenhøj Mejeri]] blev oprettet på andelsbasis i 1893, det blev nedlagt i 1966. I 1929 blev [[Spørring Brugsforening]] stiftet.
-Spørrings placering som trafikknudepunkt mod Randers har givet byen mange håndværkere og handlende. Byen havde da også tidligt en privilegeret kro/gæstgiveri, fordi de rejsende måtte gennem Spørring for at komme over åen gennem et vadested i  landsbyen.
+I 1897 blev en telefoncentral, der dækkede området Spørring-Ødum-Røved-Thomasminde, etableret i skræddermester Baltsersens hus, hvor det var i funktion indtil 1970, hvor centralen blev nedlagt.
+I 1919 startede to Spørringborgere Martin Rødbro og Niels Haumann rutebilruten Aarhus-Spørring-Randers, som var forløberen for DSB ruten af samme navn.
+[[Fil:Spørring 1900-50.jpg|350px|thumb|right|Kort over erhvervsvirksomheder i Spørring fra 1900-1950.]]
+I 1920'erne havde Spørring, foruden en kirke, skole, teknisk skole, bageri, afholdshotel med forsamlingssal (oprettet på andelsbasis i 1913), kro opført 1896, også med forsamlingssal, andelsmejeriet Bogenhøj, to købmandshandler og en vandmølle.
+I 1947 blev der opført en karetmagerværksted, som eksisterer endnu under navnet Spørring Karosserifabrik.
+I det hele taget havde Spørring sin storhedstid i perioden 1900-1950, hvor der var rigtig mange erhvervsvirksomheder og håndværkere i byen.
-Ifølge Trap havde Spørring i 1926 foruden kirken, skole, teknisk skole, bageri, afholdshotel (med forsamlingssal), kro opført 1896, også med forsamlingssal, andelsmejeriet Bogenhøj, 2 købmandshandler og en vandmølle.
+Grunde ved Spørring blev fra 1960'erne udstykket til parcelhusgrunde, men i et langsomt tempo, så landsbyen beholdt sit landsbypræg.
 ==== Spørring Kirke ====
-I midten af 1600-tallet tilhørte patronatsretten kongen, som i 1689 overdrog tiendeindtægten og vedligeholdelsespligten til lektoratet i Aarhus. Det blev nedlagt, og kirken blev i 1743 tillagt to sekretærer ved generalkirkeinspektionen, for i 1791 at blive overført til [[Aarhus Katedralskole]] indtil 1913, hvor den overgik til selveje.
+I midten af 1600-tallet tilhørte patronatsretten til [[Spørring Kirke]] kongen, som i 1689 overdrog tiendeindtægten og vedligeholdelsespligten til lektoratet i Aarhus. Det blev nedlagt, og kirken blev i 1743 tillagt to sekretærer ved generalkirkeinspektionen, for i 1791 at blive overført til [[Aarhus Katedralskole]] indtil 1913, hvor den overgik til selveje.
 I 1967 blev Spørring sogn indlemmet i [[Trige Kommune]].
+== Landsbybeskrivelse i Kommuneatlas, 1997 ==
+''Følgende beskrivelse er citeret fra [[Århus Kommuneatlas]].''
+Spørring ligger omkring en dal, der gennemstrømmes af Spørring Å. Den tidligste bydannelse ligger på sydsiden af åen, koncentreret omkring kirken, der ligger hævet på en banke.
+Spørring kendes tilbage til 1306, hvor byen benævnes som Spyrind.
+Byen er karakteriseret som en slynget vejby, og den ældre gårdbebyggelse lå omkring kirken, hvor vejene mod Randers, Århus og Mejlby mødtes. Hovedparten af de ældre gårde lå nord og øst for kirken, mens husbebyggelsen lå samlet i et lille forløb sydvest for kirken.
+Det gamle vejnet og enkelte af de gamle gårde har bevaret deres placeringer i byen. Men bebyggelsen er primært præget af den byudvikling, der fandt sted omkring 1900 langs landevejen mellem Århus og Randers.
+Langs den gamle landevejs slyngede forløb findes et særdeles velbevaret bebyggelsesforløb med lave og tidstypiske gadehuse fra tiden omkring 1900.
+Bebyggelsen er domineret af grundmurede huse med frontkviste, karnapper og rigt detaljeret murværk.
+Den tidligere landsbykarakter opleves tydeligst i området nord og øst for kirken, hvor de gamle gårde sammen med beplantningen og kirken danner en velbevaret og fortællende helhed. Kirken kan med sin centrale placering ses fra næsten alle steder i byen. Kirkens karakteristiske tårn blev tilføjet i 1935.
+Det velbevarede bebyggelsesforløb med den store koncentration af tidstypiske gadehuse fra tiden omkring 1900 er en særlig kvalitet for byen.
 == Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 ==
-Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974]].
+''Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974]].''
 ==== Klassificering: ====
@@ Linje 53: / Linje 97: @@
 Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
+Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
+== Spørring på AarhusArkivet ==
+{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=107791 Spørring]}}
 == Litteratur og kilder: ==
-Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
-Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler
-Karen Abildtrup m.fl. (red.): ''Spørring gennem 700 år'', 2006.
-Trap Danmark, VII. bind, Kbh. 1926.
-Danmarks Kirker XVI, bind 4 (1980), s.1671.
+* Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
+* Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
+* Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler
+* Karen Abildtrup m.fl. (red.): ''Spørring gennem 700 år'', 2006.
+* Trap Danmark, VII. bind, Kbh. 1926.
+* Danmarks Kirker XVI, bind 4 (1980), s.1671.
+* https://digdag.dk/
 [[Kategori: Byer & bydele]]
-[[Kategori: Åer & bække]]
+[[Kategori:Åer, bække & kilder]]
 [[Kategori: Det 19. århundrede]]