Hack Kampmann og Charles Ambts byplan: Forskelle mellem versioner
Kurt L (diskussion | bidrag) No edit summary |
mNo edit summary |
||
| (En mellemliggende version af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Kampmann-Ambt-Aarhusplan-1898.jpg|400px|thumbnail|right|Kampmans og Ambts plan 1898. Originalfilen kan hentes på Kgl. Biblioteks side (klik på billedet for link)]] | [[Fil:Kampmann-Ambt-Aarhusplan-1898.jpg|400px|thumbnail|right|Kampmans og Ambts plan 1898. Originalfilen kan hentes på Kgl. Biblioteks side (klik på billedet for link)]] | ||
Kongelig bygningsinspektør [[Hack Kampmann]] og stadsingeniør [[Charles Ambt]], Københavns Kommune udarbejdede med udgangspunkt i stadsingeniør [[Oscar Jørgensen]]s udkast til byplan for området syd for Banegraven en næsten helt ny byplan. | Kongelig bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]] og stadsingeniør [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)|Charles Ambt]], Københavns Kommune udarbejdede med udgangspunkt i stadsingeniør [[Oscar Ditlev Emil Jørgensen (1860-1930)|Oscar Jørgensen]]s udkast til byplan for området syd for Banegraven en næsten helt ny byplan. | ||
=== Den anden byplan for Aarhus i 1898=== | === Den anden byplan for Aarhus i 1898=== | ||
Da [[Aarhus Byråd|Byrådet]] havde kasseret stadsingeniør Oscar Jørgensens udkast til den første byplan i byens historie, bad man efterfølgende bygningsinspektør | Da [[Aarhus Byråd|Byrådet]] havde kasseret stadsingeniør Oscar Jørgensens udkast til den første byplan i byens historie, bad man efterfølgende bygningsinspektør Hack Kampmann og stadsingeniør Charles Ambt, Københavns Kommune om at se på Jørgensens plan, hvilket de gjorde godt og grundigt. Resultatet var mere en ny end en revideret plan fremlagt i april 1898: ''”En del af Aarhus By og Marselisborg Jorder, udkast til bebyggelse m. m.”'' | ||
Kampmann og Ambt havde mere fokus på de åbne områder i byen, hvilket de også fik megen ros for såvel i datiden som i nutiden, omend nogle af Jørgensens idéer gik igen. Bl. a. havde man overtaget broen over banegraven mellem [[Mølleengen]] og [[Frederiksbjerg]], men nu som en rekreativ forbindelse til [[Fiskerhuset]] ved [[Aarhus Å]] nutidens tre broer. | Kampmann og Ambt havde mere fokus på de åbne områder i byen, hvilket de også fik megen ros for såvel i datiden som i nutiden, omend nogle af Jørgensens idéer gik igen. Bl. a. havde man overtaget broen over banegraven mellem [[Mølleengen]] og [[Frederiksbjerg]], men nu som en rekreativ forbindelse til [[Fiskerhuset]] ved [[Aarhus Å]] nutidens tre broer. | ||
Nuværende version fra 22. sep. 2022, 12:08
Kongelig bygningsinspektør Hack Kampmann og stadsingeniør Charles Ambt, Københavns Kommune udarbejdede med udgangspunkt i stadsingeniør Oscar Jørgensens udkast til byplan for området syd for Banegraven en næsten helt ny byplan.
Den anden byplan for Aarhus i 1898
Da Byrådet havde kasseret stadsingeniør Oscar Jørgensens udkast til den første byplan i byens historie, bad man efterfølgende bygningsinspektør Hack Kampmann og stadsingeniør Charles Ambt, Københavns Kommune om at se på Jørgensens plan, hvilket de gjorde godt og grundigt. Resultatet var mere en ny end en revideret plan fremlagt i april 1898: ”En del af Aarhus By og Marselisborg Jorder, udkast til bebyggelse m. m.”
Kampmann og Ambt havde mere fokus på de åbne områder i byen, hvilket de også fik megen ros for såvel i datiden som i nutiden, omend nogle af Jørgensens idéer gik igen. Bl. a. havde man overtaget broen over banegraven mellem Mølleengen og Frederiksbjerg, men nu som en rekreativ forbindelse til Fiskerhuset ved Aarhus Å nutidens tre broer.
Kilder
- Torben Aaastrup om Kampmanns bro over Banegraven og dens betydning for eftertidens byplanlægning: 1896-12-00 Ewaldsbroen – som aldrig blev til noget
